Så er jeg bare SÅ klar

Et par glimt af min stand i Fredericia Messecenter, som imorgen kl. 10 slår dørene op til en forhåbentlig HELT fantastisk messe, nemlig Kreative Dage 2010.

Og her min stand, som den så ud, da jeg havde lagt tæppet på og var klar til at gå i krig med at fylde den op.

Og her standen fra en anden vinkel. Billedkvaliteten er sådan lidt bop-bop, jeg havde (naturligvis) glemt kameraet; men så er det jo rart at have en telefon på sig;-)

Hov, jeg glemte vist lige at nævne, at I bare skal styre mod hal D, stand nr. 3304. Håber vi ses!!

Strikkecafeen i Kirkegade

Egentlig taler billederne vel bare for sig selv!! Det er brandhyggeligt at besøge Vibeke i Garnhjørnet i Kirkegade, når hun åbner sin butik efter lukketid og holder strikkecafe. Der bliver brygget kaffe og the, een af deltagerne medbringer kage, og der bliver sludret, grinet, købt garn og strikket.
Det er dejlige og meget inspirerende omgivelser at sidde i, og så er vi altså bare SÅ gode til at give hinanden gode ideer og fif om mangt og meget.


Her sidder Vibeke i forgrunden i sin røde trøje, flankeret af 3 medlemmer af Rokken. Alle 3 er varmestue-strikkere, dvs. de sidder ganske gratis og frivilligt og strikker huer, vanter, halstørklæder og andre gode sager og forærer det til nogen af alle de, der har god brug for den slags!!! Et eksempel på, hvordan der bliver ydet frivilligt arbejde i dagens Danmark - arbejde, som sandsynligvis ikke figurerer i nogen statistikker; men som ikke desto mindre gør en stor forskel for mange! Flot, at de og så mange andre lægger så mange frivillige timer i det!!

Travlhed

Egentlig en lidt tåbelig overskrift at sætte på dette indlæg, for hvornår har jeg egentlig IKKE travlt? Stort set aldrig, er det rigtige svar; men i tiden op til en messe, er der nu alligvel ekstraordinært stort pres på - måske fordi jeg, ligesom så mange andre, arbejder bedst under pres!!!!! Indimellem alle "skal-opgaverne" bliver der dog også plads til et par små "må-opgaver". Dette kunne f.eks. være en tur i skoven efter svampe - sidste tur gav ca. 800 g cinnoberbladede slørhatte, som ses på billedet herover. Jeg ville prøve, om ikke jeg kunne få en kraftig, rød indfarvning, så jeg brugte simpelthen alle 800 g svampe på een gang. Kogte et par afkog af dem og bejdsede så 100 g BFL-garn direkte i farvebadet med tinsalt (shhhhhhhhhhh, det er bestemt ikke særligt miljøvenligt at bejdse med - og jeg har da hermed også brugt det sidste, der var i bøtten. Fremover bliver der kun bejdset med alun eller evt. kobbervitriol her på matriklen).
Resultatet ses yderst til højre - fed farve ikke sandt?? Yderste til venstre ses en indfarvning med nogen andre slørhatte, de farvede ikke ret meget, og jeg ved faktisk heller ikke helt nøjagtigt, hvilken type slørhatte, det var;-( Næste garn er bejdset med kobbervitriol og farvet med knippe-svovlhatte, som jeg rent faktisk hentede lige udenfor min hoveddør. Vi har en del gamle træstammer til at ligge rundt omkring i haven som bedafgrænsning, og derpå vokser disse farvesvampe altså. Ganske morsomt, synes jeg.
Det grågrønne garn er bejdset med alun og farvet med sortfiltet netbladhat - en farvesvamp, som ALTID giver et smukt resultat.

Og så over til "skal-opgaverne". Eller skal og skal - jeg bestemmer jo naturligvis selv; men der er da ikke meget ved at tage på messe, hvis man ikke har noget nyt og spændende med, vel? Her er en ny strømpegarns-indfarvning, som blev okay vellykket og derfor får lov at komme med til Fredericia.

Knappe-produktionen er også i fuld gang. Det er sjovt at lave knapper, afprøve nye farvekombinationer, mønstre, faconer osv. Men hold op, hvor tager det egentlig også lang tid. Ikke mindst at bore alle hullerne bagefter - det er da godt, vi har en søjleboremaskine!!

Og her lige et close-up;-))

Ny håndten

Ahhhhhhhhhh, som det dog gjorde godt at komme hjem fra arbejde og finde en pakke fra Garngalleriet i postkassen. Birthe havde for et stykke tid siden spurgt, om der var andre end hende, der kunne tænke sig en tyrkisk håndten fra Jenkins, "and what kind of a question is that??" Jeg lod mig FLUKS overtale og bestilte denne lille skønhed i træsorten purpleheart. Den er ganske lille, pinden er vel ca. 12 cm lang og hele herligheden vejer kun 28 gram. Jeg kastede mig straks ud i at prøvespinde de fibre, der ses på billedet, og som er en "smagsprøve" fra spunkyeclectic. Den er superdejlig at spinde på, hænger roligt og fint, og det er ikke spor svært at hitte ud af systemet med at vinde garnet op på tenen. Fidusen ved en turkisk håndten (turkish spindle) er, at når tenen er fuld, kan den skilles ad, og dermed står man med det fineste lille nøgle, som er klar til at blive tvundet. Smart, ikke?

Idag har jeg også nået en lille tur i skoven, hvor jeg fandt en del slørhatte af een eller anden art. De er lige nu ved at blive kogt af, så farvningen venter jeg med til imorgen. Man er vel også nødt til at sove en lille smule engang imellem, selvom jeg egentlig ikke er meget for det, når der nu er så meget sjovt, man kan lave istedet;-)

En dejlig spindedag på Midtgård

I lørdags løb årets spindedag i Esbjerg af stabelen, og det var NØJAGTIGT ligeså fornøjeligt og hyggeligt, som det plejer at være! Jeg er kasserer på opgaven, sender også invitationer ud til folks mailbokse osv. Og som tak for hjælpen med arrangementet fik jeg denne smukke sammenplantning af mine 2 "med-sammensvorne" Poula og Valborg. ER jeg ikke bare heldig at kende sådan nogen søde kvinder? Nu står denne smukke potte og pynter på min fortrappe, og jeg ser den både når jeg kommer ud af døren, og når jeg går forbi, for vi har jo fået ny fordør og har dermed også et langt, smalt vindue lige ved siden af døren. Så jeg tænker på Poula og Valborg HVER gang jeg går igennem min gang;-)

En stor tak skal der iøvrigt lyde til både Else og Kaj Thaysen, der gjorde rejsen til Midtgård og medbragte en angorakanin, der blev befriet for sin varme overfrakke samt til alle øvrige deltagere i årets spindedag. Tak for en superdejlig dag med MASSER af snak, grin, knus og kram og en lillebitte smule spinding;-)))

Af Helle (en af mine med-spindere fra Midtgård) fik jeg en sæk mohairfibre foræret. Helle og Carl har nemlig selv mohairgeder (blandt meget andet), og da jeg på et tidspunkt ytrede, at jeg gerne ville købe nogen fibre af Helle, sagde hun STRAKS, at hun gerne ville forære mig nogen.

Da jeg havde sat en strømpegarns-farvning igang, sorterede jeg mohairfibrene groft, puttede dem i kartoffelnet (ca 500 g fibre i hvert net) og lagde dem i blød i noget VARMT sæbevand. Imens de lå der og skidtet kunne blive opløst, smuttede jeg lige i haven og fik plukket de modne hindbær. Fryseren rummer efterhånden nogen kilo - herligt!! Derefter skyllede jeg fibrene og centrifugerede dem så - som det ses på ovenstående billede, var det ikke HELT forgæves at ofre lidt opvaskemiddel og varmt vand!!

Og her ligger der så ca 2 kg mohair til tørre - og prøv så liiiiige at spørge, om jeg glæder mig, til det bliver tørt, og jeg kan komme igang med at karte. Uhhhhhh, det er spændende!

Og som om jeg ikke får spænding nok, så har Birthe netop skrevet til mig, at der er en skøn forsendelse på vej. Ahhhhhhhhhhhhh, som den slags dog gør godt! (Og ja, jeg skal nok vise jer, hvad forsendelsen indeholder)