Jubiiii, nu er mine stolaer endelig blevet færdige, hvilket vil sige, de når at komme med på julemarkedet på Kragerup Gods næste weekend. Det passer mig gevaldigt godt at være færdig i SÅ god tid - det er jeg som regel ikke!! Og når de så tilmed er blevet endnu smukkere, end jeg havde forestillet mig, de skulle blive - tjaa, så kan jeg jo ikke være andet end tilfreds. Og det ER jeg altså osse. 
Disse vanter er blevet til, fordi jeg har en god kollega, som har en sød mor, som gider putte alle de hår, hun børster af sin hund, i en pose, som hendes søn så kan komme forbi og tage med på arbejde for at lægge den i mit skab!! Dejligt med alle de søde mennesker (og hunde!), der har muliggjort dette projekt. Vanterne består af 90% falklandsfibre i en indfarvning, som jeg egentlig overhovedet ikke er tilfreds med. Men kartet sammen med 10% hundeuld og derefter filtet til vanter er sagen en ganske anden. Sjovt, som indtrykket af fibrenes farver forandrer sig - blot fordi de er blevet sendt en enkelt gang i kartemaskinen!!!
Begejstringen for vanterne var faktisk ret stor - og stor var forundringen da osse over, at jeg kunne lave dem SÅ hurtigt (jeg fik hundeulden i går!!). Så nu ved mine kolleger da lidt mere om, hvad jeg suser rundt og fordriver tiden med, når jeg ikke står i Bilka og laver othello, kransekagestænger og andre søde sager.
Jeg har fået en bestilling på en stola i røde farver, og jeg er godt igang med at spinde islættet hertil på min Kromski-rok. Det triller bare derudaf med en fiberblanding af 70% merino og 30% silke.
Væven er bommet og klar til sølning og ritning osv. Så nu skal JEG også bare se at blive klar og komme igang. Søren er kørt ud for at handle, så huset er stille, og der er ingen til at forstyrre. Dagen er startet godt med en frisk gåtur i klingende frostvejr op til bageren for at proviantere rundstykker - det ER nu dejligt at starte weekenden med frisk luft!!
Og endelig ses her mit nuværende strikketøj. Garnet er håndindfarvet og håndspundet, 2-trådet og rigtigt dejligt at strikke med. Mønsteret er påfuglemønster, hvilket er ensbetydende med ingen problemer med at huske, hvor man er kommet til i mønsterrapporten og dermed er det et glimrende "socialt" strikketøj. Jeg er pjattet med glidende overgange imellem farver, hvilket vist ses ret tydeligt på dette tørklæde. I den anden ende bliver det svagt rosa.
