Showing posts with label bøger. Show all posts
Showing posts with label bøger. Show all posts

Friday, December 23, 2011

Forsendelse from over there

Jeg har været i totalt oprydnings-humør de sidste par dage, hvilket har resulteret i, at mine klædeskabe nu kun indeholder tøj, jeg gider gå i, og at mit værksted ikke længere ligner en krigs-skueplads!! Man kan se gulvet, og man kan minsandten også se bordpladen. Og det er store ting, kan jeg godt love jer. Normalt kan man af ukendte årsager nærmest ikke sparke sig frem derinde! Men det er een af de ting, jeg vil forsøge at rette op på i det nye år. Og ja, jeg skrev "forsøge",-))
Da jeg kom hjem fra en tur til Frellsens Hærs tøjcontainer, fandt jeg foruden en dejlig julehilsen fra Grevinge også denne kuvert fra det store udland. Jeg har selv bestilt indholdet, så jeg vidste jo godt, den ville komme men ikke helt præcist hvornår. Det blev så lige her op til jul - et bedre tidspunkt kunne vist ikke være valgt!

Det er Jacey Boggs, der også er ophavskvinde til dvd´en Sit and Spin, der har begået denne bog med effektgarner. Der hører også en dvd med til denne bog, den glæder jeg mig til at se. Måske indeholder den eksempler på nogen sjove garner, som vi skal prøve at spinde på kurset i Brønderslev i marts?

Tuesday, March 17, 2009

Hestetømmer

På en lille surf-tur rundt i cyberspace, faldt jeg helt tilfældigt lige over Fru Aggergaards indlæg om strikkeliser og hestetømmer. Og så skulle jeg da straks lige se, om jeg kunne lokalisere mine strikkeliser. Og minsandten om ikke jeg kunne gå direkte ind på mit værksted og hive dem op af en lille trækasse. Jeg kan faktisk godt undre mig over, jeg kan huske, hvor langt de fleste af mine ting ligger. Man kan vist ikke med selv den bedste vilje kalde det et system, og Søren er af og til ved at gå i koma over min måde at organisere mig på. Men JEG kan hitte ud af det, og det er vel egentlig det vigtigste??
Bogen omhandler udelukkende strik med I-snoddar, som hestetømmer åbenbart hedder på svensk. Jeg bestilte den i sin tid hjem fra Sverige til en gave - modtageren ønskede sig så ikke bogen alligevel, og så havde jeg den så istedet. Der er faktisk mange sjove ideer i bogen - jeg er dog endnu ikke nået til at afprøve nogen af dem i praksis. Og SKULLE jeg en dag komme i tanker om at ville lave hestetømmer, ville jeg så absolut lave dem på min strikkemaskine! Men det KUNNE jo være, børnebørnene ville synes, det kunne være sjovt at strikke på en strikkelise.
På rokken har dette garn siddet et stykke tid. Ja, det vil altså sige, spolen her har jeg spundet idag; men resten af de knap 200 g fibre er spundet over et stykke tid. Og noget er spundet på håndten - sådan er der jo så meget! Men det er i hvert fald BFL og silke, og nu skal jeg til at tvinde det. Billeder af det færdige garn følger. Og indfarvningen hedder nr. 16.

Sunday, October 28, 2007

En fantastisk bog



Denne bog landede forleden i min postkasse - og det er jeg bare rigtig glad for. Den er fantastisk fin - der er inspiration at hente til MASSER af sjove projekter. Og en del af ideerne deri kan faktisk laves UDEN en væv. For vævning drejer sig jo i bund og grund om at flette materialer sammen i et givent mønster. Hvem har sagt, man kun kan væve med tråd eller garn? Nej vel?? Det gælder bare her som i så mange andre af livets forhold om at tænke kreativt.