Tuesday, December 16, 2014
Spindekursus for begyndere
Friday, March 29, 2013
Påske-sysler
Søren bruger en del tid i kælderen - nu skal der ryddes op og ordnes dernede. Han har spartlet og pudset og er i nu igang med at male trappen hvid. Det bliver SÅ godt!!!
Jeg fik gjort rent heroppe ovenpå igår, imens Søren vaskede vinduerne udvendigt og bagefter gjorde køleskabet rent. Idag har jeg så ordnet i soveværelset, og nu er det rok og strikkepinde, der får opmærksomhed. Bunken af spundne fed superwashed, sjatfarvet, 1-trådet merino vokser, og jeg har MEGET lyst til at smide, hvad jeg har i hænderne og gå igang med en strikkeprøve; men jeg må hellere lige få noget andet gjort færdigt først:-)
Friday, November 16, 2012
Fri-weekend
Vi har ikke de store planer, hvilket også passer mig meget godt. Jeg ER gået igang med weekend-syslerne, f eks er der lige nu Creme Brulee i ovnen. Det er een af mine absolutte yndlings-desserter, og derfor har jeg da også ønsket mig (og fået) creme brulee-skåle, de fleste af dem er endda med skrift indeni!!!! Det er tilmed også herrenemt at lave creme brulee, at piske æggeblommer, sukker, vaniljekorn, piskefløde og mælk sammen, hælde det i skålene, bage det over vandbad og lige inden servering drysse rørsukker på og flamme det af, ja det er da til at have med at gøre. Og så smager det brandgodt - hvad kan man så mere ønske sig?
Julen er så småt ved at stikke næsen frem her på Kornvangen - den første portion pebernødder a la Lagkagehuset ER sat til livs, og jeg spinder julerøde angorafibre på el-rokken. Indtil videre er planen, at det skal blive en del af et 3-trådet garn, men nu må vi se. Det er jo før set, jeg har ændret planer undervejs i et projekt! Men jeg har planer om at spinde tråd nr 2 af nogen røde/pink fibre fra lageret og den 3. tråd af mørkerøde merino-fibre. Og jeg satser på, det færdige garn skal strikkes til en poncho-agtig ting, der også kan lune godt om halsen. Det synes jeg godt, jeg kunne have brug for - og måske især noget, der ikke er blåt eller grønt. Det er en stor del af min garderobe nemlig, og ikke fordi der er noget som helst i vejen med de farver, for jeg elsker dem højt, men derfor kunne jeg nu også godt drage nytte af noget rødt;-)
Monday, June 6, 2011
Broderi og håndtensspinding
En god veninde har en god veninde, der snart skal giftes. Det skal foregå i London - den kommende gom er englænder - og gaven skulle være personlig og nem at transportere til England af brudens mor. Min gode veninde skrev og spurgte, om det måske kunne være en ide med et par håndklæder med navne og dato broderet på. Det syntes jeg var en ualmindelig glimrende ide, så jeg gik straks i gang. Og her ses resultatet.
Imens symaskinen stod og broderede, kunne jeg lige så godt foretage mig et eller andet fornuftigt, så jeg greb min skønne Bosworth håndten, en tot moskus og vupti var jeg igang med at spinde garn til en lille djævlehue til det kommende barnebarn. Han har meldt sin ankomst til oktober, og så skal han da kunne få varmet hovedet, ikke sandt?
Monday, January 10, 2011
Spinding af silkekokoner
Jeg har for snart længe siden l0vet en lille video omkring spinding af silkekokoner. Den er hermed en realitet - nu håber jeg bare, kvaliteten er okay. Det er pærenemt at spinde silkekokoner, det eneste, der kan være svært i den forbindelse, er at finde frem til enden af tråden, hvis den skulle smutte igennem piben for mig. Af den grund spinder jeg ikke en hel spolefuld; men nøjes med at fylde spolen ca. en tredjedel op. Så er der grænser for, hvor galt det kan gå, hvis det skulle begynde at drille;-)
Friday, January 23, 2009
Færdig
Så blev jeg snøvlet færdig med 200 g 1-trådet BFL, som skal bruges til...................... ja, rigtigt gættet - en Möbius!!!!!!!! Jeg tænkte ved mig selv, at den sidste smule fibre nok sagtens kunne være på spolen.
Sagtens og sagtens - det er nok så meget sagt, for jeg måtte da dreje samtlige kroge for at kunne få plads til det sidste garn. Men det lykkedes!!!!
Og her ses krydsnøglet. 151 g garn kan der være på en Kromski-spole, det er da meget godt gået, synes jeg. Men der kan altså heller ikke være mere derpå, det garanterer jeg!Tuesday, November 11, 2008
Flere billeder fra weekenden i Brønderslev

Her lige et par fotos mere - øverst et glimt af nogen af alle de smukke garner, der blev lavet i løbet af weekenden, nedenunder ligger moskus og tencelfibre klar til at komme i kartemaskinen.
Og denne lille dejlige knægt nåede jeg heldigvis også at besøge. Han var til alt held hjemme sammen med sine forældre, og det betød, jeg istedet for at tilbringe lørdag aften på vandrerhjemmet i Brønderslev i selskab med mig selv og en pizza, kunne tage bilen og køre ud og besøge Christoffer og få en god snak med hans forældre. Tak for nogen herlige timer og dejlig aftensmad;-))Dejlig weekend i det nordjyske





Wednesday, September 24, 2008
Herlig ferie
Hvilken herlig uge, jeg befinder mig midt i. Bilka-fri, det er nu slet ikke så ringe endda, hvis nogen spørger mig. Jeg kigger lige forbi derude lørdag - jeg har byttet med min makker, så jeg kan være klar til årets spindetræf i Ølufvad næste lørdag; men 1 arbejdsdag i løbet af en hel uge skulle da være til at overse;-)
Jeg har også haft gang i strikkepindene. Som så mange, mange andre rundt omkring i blogland synes jeg vældig godt om Zimmermann´s model, og da jeg har en rigtig god bekendt som venter barn inden frygteligt længe, farvede jeg noget superwash-behandlet merino-garn og strikkede denne model. Egentlig har jeg også købt keramik-knapper, der passer til i farven; men knaphullerne var for små, og for at være helt ærlig havde jeg bare ikke lyst til at trevle op. Så jeg fandt da bare nogen andre knapper på lageret!
Jeg er også igang med at filte. Disse små kugler ser måske ikke ud af så meget, og det er da heller ikke fordi de FYLDER ret meget i skålen; men de tager altså temmelig lang tid at lave. Det er dog rigtig hyggeligt, og jeg har indrettet vores Ikea-rullebord foran fjerneren, så jeg kan stå og filte samtidig med jeg følger med i en god film. Slet ikke så ringe et arrangement endda.
Endvidere har jeg haft gang i farveriet - lige nu ligger der 6 kg bambusfibre til tørre her på stativet. Ikke at selve stativet pynter voldsomt meget; men fibrene er da meget kønne! Og på siden at tørrestativet hænger så lige et bundt færdigspundet og -tvundet "Bærmispel"
Tuesday, September 9, 2008
Rokken snurrer lystigt.
Jeg har nemlig travlt med at forberede workshoppen til årets spindetræf i Ølufvad. Den hedder "Brug dine rester" og for at der er noget sjov ved sådan en workshop, skal der også være noget konkret at vise frem. Så både kartemaskine og rok har været igang idag. Og håndtenen også, såmænd. Det er nu rart med lidt afveksling i arbejdsstillingen ind imellem, og selvom jeg også af og til holder kaffepause;-)) er det nu godt at komme op at stå lidt af og til. Og sådan en lille portion fibre på 10-15 g kan man jo hurtigt spinde på en lækker håndten.Thursday, January 10, 2008
Der blev næsten sved på panden....

Jeg nåede som sædvanligt nærmest ikke at få spundet noget; men jeg satte mig da bare til rokken igen, EFTER mine gæster havde begivet sig hjemad, for lidt skulle der altså på spolen. Jeg gør igen lidt ved min moskus-silkeblanding, det går MEGET langsomt fremad med at få spundet for slet ikke at tale om at få sorteret min moskus-uld; men jeg bør vel være tilfreds, så længe det ikke ligefrem går baglæns. Og pyt, jeg skal jo ikke bruge det på noget bestemt tidspunkt - garnet bliver så AFGJORT til et sjal eller lignende til mig selv, for det gider jeg godt nok ikke at spinde til andre. Det tager jo en KRIG, inden man har nok til noget som helst, suk!!
Monday, December 31, 2007
Nydelse
Jeg er i fuld gang med at spinde garn til et vingesjal. Opskriften er Vivian Høxbro´s; men jeg har altså lyst til at spinde mit eget garn til projektet. Og nu er det jo sådan med sjaler, at de ikke behøver passe så nøje som f.eks. en trøje, så at mit garn har en anden løbelængde end det til opskriften anvendte, er sådan set ligegyldigt. Jeg glæder mig til at få tvundet de 2 spoler og komme igang med at strikke.
Sjalet herover en en nærmest tro kopi af min søsters (tak for inspirationen, Anne). Garnet er mit eget håndspundne, 2-trådet med en tråd jacobsuld og 1 tråd af en merino-babyalpaca-blanding. Jeg har slået op til UTALLIGE projekter med garnet; men ingen af dem blev helt rigtige. Så efter en hel del tilløb, besluttede jeg mig så for at efterabe min søster. Sjalet er retstrikket med en udtagning i slutningen af hver pind og en lænkekant, som er nem at hækle masker i. Kant-garnet er et nøgle med nogen kunst-fibre i fra Netto. Enkelt og pænt og bare lige i øjet!!




