Der er ikke noget at sige til, at denne høne kryber lidt sammen og holder sig indendørs det meste af tiden. Om jeg dog fatter, hvorfor hun går SÅ voldsomt i fældning....og så på denne årstid.
Showing posts with label husdyr. Show all posts
Showing posts with label husdyr. Show all posts
Wednesday, October 28, 2015
Sunday, June 14, 2015
De små bliver større
Kyllingerne er ikke længere så små, som de har været - heldigvis. Jeg går og venter på, at hønemor begynder at hoppe op på siddepinden om natten istedet for at ligge i et hjørne, for det er begrænset, hvor meget plads der bliver ved at være til de store kyllinger. De drøner op og ned af hønsestigen og bliver HELT elektriske, hvis der dukker en orm eller larve frem blandt det grønne, vi jævnligt fodrer dem med.
Monday, May 11, 2015
6 tilbage
6 små, hurtigtvoksende dunbolde har hønemor at holde øje med nu. Der er gået et par stykker til undervejs, de sidst klækkede kyllinger har hårde betingelser, og hvis de ikke sørger for at opsøge maden og mase sig frem i forreste række nu og da, går der ikke lang tid, før de bukker under. Men de sidste 6 ser ud til at have det godt.
Idag serverede jeg revet gulerod for dem - det forsvandt som dug for solen, for både kyllinger og hønemor syntes vældig godt om det. Hun havde kyllingerne med i gården for første gang - der gik en rum tid, før alle kyllinger var med; men hun øjnede chancen for et tiltrængt støvbad, så hun overhørte fuldstændig kyllingernes fortvivlede pippen. Men de fandt da ned til hende. Og nu ligger kyllingerne trygt og varmt under hende - da jeg var oppe for at kigge til dem ved 20-tiden, virkede de ikke just sprængfyldte af energi, så mon ikke det har været lidt hårdt sådan at være ude og opleve den store verden i hønsegården?
Tuesday, May 5, 2015
8 ialt
8 kyllinger er det blevet til. De er svære at tage skarpe billeder af, da der hele tiden er nogen, der bevæger sig.
Jeg arbejder lige fra starten på at vænne de små til at komme tæt på os. Og søde er de, når de frejdigt hopper op i min hånd for bedre at kunne nå de fristende hirsefrø. Hønemor skal nok få sin sag for, når de små er blevet bare lidt ældre.
Saturday, May 2, 2015
Endelig.....
Da der igår ikke var nogen tegn på kyllinger, der var på vej, var det spændende at komme op til de 2 høner imorges. Jeg havde gjort telefonens kamera klar og forventede en hel flok dunbolde!!!!
Og hvad var der under begge høner? De fineste æg uden antydning af hul på skallen. Hmmmmmm.
Jeg tog ind i byen for at kigge efter sandaler - kom dog hjem uden nye sandaler men med lidt forskellige andre småting. Og SÅ var der omsider ved at komme skred i tingene.
Sunday, April 12, 2015
Rugemaskinen der alligevel ikke blev brug for
I onsdags kørte jeg direkte fra arbejde i Vejers til Billund for at hente 15 rugeæg! Vi er nemlig kommet i tanker om, at vi vil have en ny flok høns, og eftersom vi ikke har en hane gående blandt vores høns, må vi søge assistance udefra!
Inden da havde jeg aftalt med vores hønsekyndige nabo Benno, at jeg måtte låne hans rugemaskine samt en kyllingemoder (en kasse med en varmelampe).
Og hvorfor så køre helt til Billund efter æg? Jo, vi havde været en tur i Plantorama i Vejle, og der var en lille hønseudstilling bl a med dværghøns af racen Barnevelder. Jeg spurgte, om jeg kunne købe rugeæg - jo, det var skam ikke noget problem.
Søren omdannede kaninboligerne, som Evelyn og Tallisker i sin tid boede i - og fik unger i - til hønsebolig med redekasse og siddepind. Jeg fik også Søren til at grave et par græstørv, og fordi der i mellemtiden var hele 2 af vores gamle høns, der var blevet skruk, blev der alligevel ikke brug for rugemaskinen. De 2 høns blev lagt ind på den nye rede igår morges, inden jeg kørte på arbejde, og da jeg kom hjem igen, lå de trygt og godt i reden, og jeg kunne derfor lægge æggene under dem!
Saturday, September 22, 2012
Kaninstalden
Så har Søren lavet endnu en forbedring af kaninstalden - der er nemlig sat 2 små vinduer i. Det giver naturligvis lidt mere lys inde hos dyrene men lige så vigtigt er det, at vi får bedre mulighed for at lufte ordentligt ud:-)
Og jeg har været igang i køkkenet - der blev 4 glas rønnebær-æble-gele, og i kælderen hænger 5 kg kogte æbler til afdrypning. Desuden har jeg sat gang i en portion surdejs-rugbrød, så jeg får lidt at se til imorgen også:-)
Nu kalder strikkemaskinen - jeg skal have strikket lidt videre på en nederdel til en sød lille pige, der meget snart fylder 7 år.
Og jeg har været igang i køkkenet - der blev 4 glas rønnebær-æble-gele, og i kælderen hænger 5 kg kogte æbler til afdrypning. Desuden har jeg sat gang i en portion surdejs-rugbrød, så jeg får lidt at se til imorgen også:-)
Nu kalder strikkemaskinen - jeg skal have strikket lidt videre på en nederdel til en sød lille pige, der meget snart fylder 7 år.
Lørdag med høj lækkerhedsfaktor
Ahhhhhh - en lørdag uden nogen specifikke planer udover hygge:-) Vi trænger til en dag med god tid og med lige nøjagtigt det indhold, som vi har lyst til at give den. Vi skal lige straks have en kop kaffe, og derefter skal vi have indkøbt et par vinkelbeslag, så Søren kan sætte et par små vinduer i kaninstalden. Vi skal også have plukket nogen æbler - jeg har nemlig lyst til at prøve at gøre ældste bonusdatter kunsten med æblegele efter:-)
Strikkemaskinen skal også motioneres lidt, jeg har et tæppe liggende, som skal have en hæklet kant, og sådan medvirker det hele til at gøre dette til en rigtig dejlig dag. Og imorgen står der familie-møder på programmet, først til en lækker brunch og senere til kys og kram i Fredericia. Ahhhhhhhhhhhh!!!
Strikkemaskinen skal også motioneres lidt, jeg har et tæppe liggende, som skal have en hæklet kant, og sådan medvirker det hele til at gøre dette til en rigtig dejlig dag. Og imorgen står der familie-møder på programmet, først til en lækker brunch og senere til kys og kram i Fredericia. Ahhhhhhhhhhhh!!!
Tuesday, July 17, 2012
32 dage
Idag er de 7 små uldtotter helt nøjagtigt 32 dage gamle. Der er bare gang i dem - de sørger for at holde sig til, når vi kommer med grønt og frisk hø til dem, så der er efterhånden kamp om lækkerbisknerne. Tallisker holder sig bestemt heller ikke tilbage - hun går ikke af vejen for at stjæle de lækre majsblade ud af munden på sit afkom. Så de små tvinges på den måde til at være vakse ved havelågen, hvis de vil have del i det lækreste grønt. Naturen byder jo heldigvis på masser af kaninguf, mælkebøtter, padderokke, græs, kløver, vejbred og bynke for bare at nævne noget af det. Både Søren og jeg hopper stort set hver dag af cyklen og tager grønt med hjem, så de skal bare gnaske løs allesammen:-)
Sunday, July 8, 2012
Velkommen til Laphroaig
Her er så sidst ankomne kanin:-) Hun hedder Laphroaig og er en 3 år gammel hun, som jeg "kom til" at købe med hjem, da vi idag var i Tjele for at købe nogen brugte kaninbure til alle kaninungerne. Vi har jo ikke længere vores Glengoyne i stalden - hun fik en knude på siden af halsen og måtte aflives. Og så syntes jeg ligesom, jeg manglede en sort kanin. Og som Søren med en lidt opgivende trækning på skuldrene siger: "Ja, om vi har 10 eller 11 kaniner spiller vel ikke den store rolle"!! Og det kan han jo have ret i for så vidt at fodringstiden stort set er den samme. Men vi skal jo også have plads til alle de kaniner, så Søren har afspadseret 3 dage i den forgangne uge for at komme igang med at udvide værkstedet, så vi kan få plads til i hvert fald de fleste af kaninerne. Med lidt held kan vi få afsat nogen stykker af ungerne - men uanset hvad, så kommer jeg ikke i bekneb for angorafibre de næste par år:-)))))
Tuesday, July 3, 2012
De 7 små kaniner
Kaninungerne er nu 18 dage gamle, og der er bare fuld speed på dem. De er simpelthen så sjove at iagttage, og de er allerede i fuld gang med at gnaske både hø, grøntfoder og fuldfoder, så de skal nok vokse sig store og stærke i en fart. Det var bestemt ikke tanken, vi skulle have kaninunger her på Kornvangen; men nu er jeg da glad for, Tallisker fandt på at kravle ind til Hr. Evelyn:-))))))
På billederne her er de ikke så gamle, jeg skal nok tage nogen friske fotos af spilopmagerne:-)))
På billederne her er de ikke så gamle, jeg skal nok tage nogen friske fotos af spilopmagerne:-)))
Friday, June 15, 2012
Det begynder at udvikle sig til en mini-zoo
Der mødte mig noget af en overraskelse, da jeg kom hjem fra arbejde idag! For ca 3 uger siden var Søren som vanligt gået op og ville hilse godmorgen til kaninerne og fandt da Tallisker inde i Evelyns bur!!!!!!!!!!!! Da han i sin tid lavede kanin/hønsehuset, adskilte han kaninernes boliger med tråd, der ikke helt havde samme højde som rummet! Men vi tænkte, at det skulle da nok gå, og da det var Harry og Evelyn, der boede i hver sit rum, var det heller aldrig et problem - begge kaniner var nemlig for store og tunge til at kunne hoppe over til hinanden. Men Tallisker er lille og vaks, og hun mente åbenbart, hun gerne ville ind og besøge sin nabo!! Da vi snakkede med Kaj Thaysen om sagen, mente han ikke, der var "sket" noget - hans teori går på, at angorakaniner skal være helt nyklippede for at kunne parre sig med held. Så vi slog koldt vand i blodet og tænkte ikke meget mere over det! Søren lukkede hullet med en bjælke, og så var den sag klaret. Troede vi!!!!!!!!!!!!!!!!!
Da Søren var oppe hos kaninerne til morgen, så han da også godt, at Tallisker havde plukket uld af maveskindet og lavet en rede; men det er ABSOLUT ikke første gang, vi har set det - hun har været falsk drægtig gentagne gange. Så han tillagde det heller ikke denne gang den store betydning. Og at hun har været lidt fjern og utilnærmelig den senere tid, har vi HELLER ikke tillagt den store betydning, det er alle kaninerne ind imellem! Men det har der altså været en rigtig, rigtig god grund til. For minsandten om ikke jeg åbnede Talliskers bur og fandt en rede med 7 varme, møffende, velskabte unger i!!!!!!!!!!!! Hold da op for en overraskelse. Og jeg har stadig ikke helt fattet det - har mest af alt lyst til at gå op og nusse alle 7 unger hele tiden, men det går jo ikke, de skal have fred og ro! Lidt video og billeder er det dog blevet til, og der skal nok komme dokumentation på bloggen her een af de nærmeste dage:-) Så nu skal vi lige have fundet en løsning på, hvor de skal være henne, når de bliver store nok til at skulle flyttes. Og hvor vi finder nogen bure, for Søren har vist ikke den store lyst til at skulle bygge flere kaninhuse i haven. Jeg tænker, det bliver hans værksted, der bliver inddraget til kaninbolig; men nu må vi se!
Saturday, April 14, 2012
Stampe er flyttet ind
Så er kanin nr 4 flyttet ind på Kornvangen. Denne gang er det en dværgvædder ved navn Stampe. Stampe er en sød kanin, der er vant til at blive snakket og kælet med, og han har desuden prøvet at gå/hoppe rundt i snor. Han er bare SÅ sød, og vi er allerede gode venner. Og så kommer han fra et dejligt hjem hos Else og Kaj Thaysen i Løgumgårde:-)))))
Saturday, January 28, 2012
Langsom lørdag
Der er dømt langsommelighed på Kornvangen i denne weekend. Eneste faste punkt på dagsordenen er Mille, og hun er bestemt til at overkomme. Lidt nusseri og kløen bag øret, en god gåtur et par gange eller 3 om dagen samt lækker hundemad og diverse godbidder , så er hun tilfreds. Jeg har bagt brød, kogt budding til dessert og fastelavnsboller og begyndt på rugbrød samt givet en bærtærte fra fryseren skriggul glasur med skrigende pink sukkerhjerter på. Når vi kan lave regnbuekager i Bilka, kan jeg vel osse lave een herhjemme;-)
Resten af dagen skal bare bruges til lige nøjagtigt, hvad vi har lyst til. Søren roder med computer, og jeg.......jeg skal vist have strikket nogen sokker, have spundet lidt silkekokoner og måske hækle lidt. Og måske - men osse kun måske - skal det blive til en lille lur - under 2 tæpper, for det er bare bedst:-))))
Gid osse du må have en rigtig dejlig, langsommelig lørdag
Resten af dagen skal bare bruges til lige nøjagtigt, hvad vi har lyst til. Søren roder med computer, og jeg.......jeg skal vist have strikket nogen sokker, have spundet lidt silkekokoner og måske hækle lidt. Og måske - men osse kun måske - skal det blive til en lille lur - under 2 tæpper, for det er bare bedst:-))))
Gid osse du må have en rigtig dejlig, langsommelig lørdag
Monday, January 23, 2012
Hønsehus-lys
Jeg har idag konstateret at det der med lys i hønsehuset ikke bare er noget opreklameret pladder!!! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har hentet æg - idag lå der ikke mindre end 4 stk klar til mig:-)))))
Herligt med en mand, der gider installere lys i hønsehuset, herligt med et dejligt hønsehus og ikke mindst herligt med nogen dejlige høns:-)
Herligt med en mand, der gider installere lys i hønsehuset, herligt med et dejligt hønsehus og ikke mindst herligt med nogen dejlige høns:-)
Wednesday, December 7, 2011
Er der mon nisser på spil?
Der har en kuvert til Søren på Glengoynes bur, da jeg kom derud i eftermiddags. Kaninerne havde godt nok spurgt mig, om de måtte bruge lidt af deres lommepenge til en lille overraskelse, og jeg nænnede ikke at sige nej. Gad vide, hvad de har fundet på?????
Thursday, November 24, 2011
Nye beboere på Kornvangen
Desværre måtte vi forrige mandag sige farvel til een af vores kære husdyr, nemlig kaninen Harry Potter, som havde fået en stor knude i leveren. Han hopper nu glad rundt i kaninhimlen, gnasker kaniner og morer sig sammen med alle de andre kaniner, der heller ikke længere er hernede sammen med deres ejere! Meget hurtigt derefter kunne jeg godt se, vi var nødt til at anskaffe os en kanin mere, så Evelyn (som er købt som en hunkanin men altså har lidt mere mellem benene end sådan een plejer at have!!) ikke skulle sidde mutters-alene! Da jeg alligevel havde ærinde i Ry i søndags, kørte Søren med, og da jeg var færdig med at pakke fibre hos Birthe i Garngalleriet, kørte Søren og jeg videre mod Tjele, hvor Villy Vestergaard har angorakaniner og ikke bare angorakaniner men osse SORTE angorakaniner:-) Jeg var nemlig kommet i tanker om, jeg gerne ville prøve at have en farvet kanin i stalden.
Og her sidder hun så, Glengoyne, som er en stor hunkanin, der giver masser af uld. Hun er en krydsning mellem en sort og en hvid angora og har en hvid plet lige midt på snuden, så hun kan altså ikke udstilles. Men hvem bryder sig om det, når bare hun er en sød og højtydende kanin, hvilket hun bestemt er. Villy klippede hende for mig - 225 g fibre blev det til! Og hun er kun 1 år gammel, så det kan nå at blive til en masse dejlige fibre:-)
Da jeg havde udset mig Glengoyne og hun var blevet klippet, var det jo egentlig tid til at vende næsen mod Esbjerg. Men Søren tøvede ligesom lidt - han mente godt, vi kunne have 2 kaniner med hjem - mente jeg ikke osse det??? Jeg kunne jo kun erklære mig enig, og Søren valgte så denne lille vimse og meget, meget nysgerrige kanin, som vi har døbt Tallisker. Hun er ikke ret stor, jeg kan ikke mindes, vores 2 første kaniner Evelyn og Harry Potter var SÅ små, da de var 5 måneder! Men hun er en glad lille kanin, og vi skal nok gå hen og blive rigtig gode venner og fortrolige. Hun skal meget snart klippes, og min erfaring har sagt mig, at dette 5-måneders-klip IKKE skal spindes til garn. Fibrene er for korte!! Men Søren har så mindeligt bedt mig om at gemme fibrene, hvilket jeg naturligvis gør - om ikke andet kan jeg da filte med dem, hvis jeg skulle få lyst til det.
Og her ser I så, hvad der er på rokken i øjeblikket. Det er fibre fra vores afdøde kanin Harry Potter og en blanding af sort alpaca og silke. Jeg skal nok se at få spundet 2 hele spoler og få trådene tvundet, så I kan se det færdige garn, som skal bruges til en trøje til Søren. Vi var begge dybt ulykkelige over at have mistet een af vores første kaniner, og jeg kom ret snart i tanker om, at Søren da skulle have en trøje af dens lækre fibre. Ellers er det jo mest mig selv, jeg spinder garn til; men i denne omgang står Søren altså forrest i køen:-)
Tuesday, August 2, 2011
De nye penthouse-lejligheder:-)
Her et kig op mod det nye "dyre-kompleks" bagest i haven. Billedet er taget fra terrassen.
Evelyn er så tilpas nysgerrig, at hun stort set altid kommer hoppende, når vi kommer.
Og her ses hele komplekset fra en anden vinkel - alle dyrene kan gå inde under deres huse og hygge sig. Og nyde køligheden bagest i haven.
Et kig ind i hønsegården - hønsene har været SÅ dygtige og hurtige til at lære at gå på hønsetrappen.
Kanintrapperne er beklædt med hønsenet - ellers var trinene for glatte, og Evelyn turde slet, slet ikke bevæge sig udenfor sin lejlighed på første sal.
Evelyn - ALTID klar til at blive nusset:-) Hun er 100% den største kælepotte af de 2.
Wednesday, July 27, 2011
Store flyttedag
Så oprandt dagen, hvor også kaninerne kunne blive flyttet op i deres nye penthouse-lejligheder:-) Søren har arbejdet hårdt for at blive færdig, og det lykkedes altså her til aften. Her er det Evelyn, der er igang med at inspicere de nye og endnu ukendte omgivelser.
Her er hun på vej ud af sin lejlighed og ned af trappen; men hun er endnu ikke helt modig nok. Jeg er spændt på at se, hvor meget de springer rundt, når jeg kommer hjem fra arbejde imorgen. De skal lige have god tid til at vænne sig til de nye omgivelser.
Monday, March 21, 2011
Hønsene snyder mig.
Jeg var pavestolt, da jeg forleden kunne hente det første æg oppe i hønsehuset. Mine kyllinger blev udruget lidt vel sent sidste år og nåede derfor ikke at komme igang med æglægningen, før vinteren satte ind. Så hele vinteren har jeg gået og glædet mig, til jeg igen skulle op og hente dejlige æg i redekasserne, far i sin tid har lavet til mig.Jeg har længe spejdet efter æg; men det første kom altså først den 17. marts. Det lå på jorden oppe i hønsehuset, og det undrede mig en smule; men dog ikke mere, end jeg bare samlede det op og tænkte, at det nok var kommet lidt bag på hønen og hun derfor ikke var nået ind i en redekasse. Et par dage efter lå der endnu 2 æg på jorden deroppe - jeg spekulerede lidt på tingene og besluttede at tjekke alle hjørner efter for evt. reder. Men jeg fandt intet!!

Idag er det så gået op for mig, hvor mine kære høns mener, det er bedst at lægge æg. Det foregår inde i en kaffesæk, der er halvt fuld af halm. Sådan nogen sække bliver lidt halv-møre af at være ude i fri natur, som de jo trods alt er oppe i hønsehuset, så der er et ret stort hul på den ene side. Og her suser hønsene så ind og lægger deres æg i den dejligste bløde rede.
Subscribe to:
Comments (Atom)









































