Showing posts with label maskinstrik. Show all posts
Showing posts with label maskinstrik. Show all posts

Saturday, December 15, 2012

Bløde pakker

I år er på een eller anden måde anderledes. Og det er anderledes på den gode måde. Ikke fordi, jeg ikke har travlt på arbejde nr 1 (Bilka), for der er nok at se til med honningkagehjerter, der skal dyppes i chokolade, berlinere, der skal fyldes med hindbær, svesker eller creme samt nytårskransekager, der skal sprøjtes og samles. På job nr 2 (Garnhjørnet) er der nye ting, der skal læres, opskrifter skal findes frem, og kunder der skal have gode råd om dette og hint.

Herhjemme er der julegaver, der skal fabrikeres, for jeg holder nu så meget af at give bløde pakker. Heldigvis kender jeg også mange, der gerne vil modtage bløde pakker, hvilket jo må siges at være win-win!

Men jeg har til gengæld ikke lavet en eneste dekoration!!! Jeg er så heldig at være begavet med en mor og en tante, der hver især har foræret mig en fin dekoration, så jeg er alligevel forsynet. Adventskrans/dekoration har vi ikke noget af, til gengæld en masse søde små huse/ kirker/ fyrfadsstager, så der kan tændes masser af lys. Julebag er der heller ikke lavet meget af, der ligger et par kringler samt nogen safranboller i fryseren, og det er vist nærmest, hvad det bliver til.

Men jeg tror minsandten, det alligevel går hen og bliver jul - og tilmed en god een af slagsen.

Det er som sagt blevet til en del bløde pakker - jeg har foreviget 2 af dem her. Nemlig en hæklet poncho i Big Delight (naturligvis inde fra Garnhjørnet) til en kollegas dejlige datter. Den har været både sjov og nem at lave, og fordi garnet selv skifter farver, er der ikke mange ender at hæfte:-))))))))

Huen er til Far. Også en Garnstudio-opskrift, og også lavet af garn fra Garnhjørnet, nemlig en tråd Fabel og en tråd alpaca. Søren fik lov til at vælge modellen, til gengæld udløser det så en hue til ham osse:-)

Garnnøglet består af en strikket snor -magen til de snore, man laver på en strikkelise. Men jeg laver den (naturligvis) på strikkemaskinen. Slå 4 m op, sæt nålene i hvil den ene vej og strik så til der ikke er mere garn. Jeg har brugt et nøgle Fabel - igen inde fra Garnhjørnet. Snoren bruges som gavebånd om pakker til folk, jeg ved ser den slags:-))))))



Thursday, September 27, 2012

2 skønne fridage

Fridag nr 2 lakker så småt mod enden, men sikke et par dage, det har været, og jeg har nået en masse. Hele huset er gjort rent, ældste bonusdatter's hæklede tæppe er blevet færdigt, en strikket nederdel til en snart 7-årig er blevet færdig, og jeg har bare hygget mig med det hele.

I morges var det dejligt vejr, lunt og næsten stille, og solen tittede lidt frem i ny og næ, så jeg greb en kurv igen saks og gik en dejlig tur for at samle en bunke bynke til kaninerne og en bunke brombær til en tærte til os. Der var nu ikke mange brombær, og jeg måtte sno mig godt for at få samlet 200 g!!! Men der BLEV til en lækker tærte:-) Og på gåturen så jeg bl a en hel flok stære så småt samle sammen til at skulle sydpå. Og hyben, der er så røde og smukke netop nu!! Efteråret ER nu en skøn tid, selvom det også ind imellem er en smule belastende med al den blæst og regn!

Igår lavede jeg en portion æbleflæsk - Søren var kørt forbi et hus i Storegade, hvor der foran stod 3 store poser nedfaldsæbler, som "kostede gratis". Den slags kan Søren ikke stå for, og æblerne var heldigvis dejligt store, så det tog ikke lang tid at lave en ordentlig grydefuld, MUMS.

I aften skal strikkemaskinen vist motioneres, der er sokker på bestilling!

Wednesday, February 29, 2012

Hønseben og nye sokker



Jeg fik i en fart høvlet 12 hønseben af på strikkemaskinen! 4 m, 26 rækker ialt strikket kun fra den ene side og maskerne lukket af igen - det tager ikke mange sekunder. De skal bruges til "Det er ganske vist" - det varer jo ikke længe, før det næste barnebarn fejrer fødselsdag. Benene skal først lige en tur til Fyn, Mor har nemlig været så sød at strikke blusen for mig, da jeg ret hurtigt indså, at 3 udgaver af samme model ikke just er ophidsende at lave. Og Mor var HELT med på at strikke een af dem for mig, så i juledagene blev der lynhurtigt slået masker op, og hønsene dukkede op, een efter een i en frygtelig fart:-) Tak for din store hjælp, kære Mor.


Lidt nye sokker er det også blevet til - jeg synes ALTID, jeg mangler nye sokker, og jeg køber MEGET jævnligt nyt strømpegarn. Jamen, tænker du måske ved dig selv, har hun ikke RIGELIGT med strømpegarn på lager? Æhæmmmmm, JO. Så absolut rigeligt. Faktisk så rigeligt, at jeg ikke helt tror, jeg nogensinde når at få lageret bragt ned på noget, der med rimelighed kan kaldes et tåleligt niveau. Men når jeg nu er så glad for at bruge sokkerne, og jeg elsker at se alle de smukke farver - og jeg iøvrigt også kender endda nogen stykker, der gerne aftager, jamen så er katastrofen jo ikke helt så stor. Og så laver jeg jo altså ingen ulykker så længe jeg arbejder ved strikkemaskinen. 

Billedet herover viser strømper strikket i mange forskellige mærker af garn. Et par af dem er hjemmefarvede, det gælder faktisk for 3 af parrene. Og noget garn er købt for snart NOGEN år tilbage - et nøgle på en messe, et andet hos Birthe i GarnGalleriet osv osv. Mit garn kan indimellem komme til at ligge temmelig længe på lager, men det er nu så rart at kunne hoppe på loftet og finde nogen smukke nøgler frem, når der tikker en bestilling ind. Eller når fruen selv mangler sokker.

Thursday, October 27, 2011

Cupcakes og sokkebestilling

Af og til indløber der en bestilling på strikning af sokker. Disse skal vistnok bruges til adventsgaver, i hvert fald de fleste af dem. Jeg lovede ved modtagelse af bestillingen, de nok skulle blive færdige i god tid - jeg har da ikke overdrevet:-)
 
Det er ikke et øjeblik for tidligt at komme igang med julegaverne. Vi har 3 små søde børnebørn boende i England, og mon ikke de vil kunne lide at have cupcakes om ørerne? Det satser deres bedste stærkt på! Jeg har aldrig fået lært at strikke med 2 farver garn på een gang - disse cupcakes er bestemt heller ikke særligt jævnt strikket; men jeg satser på overbærenhed fra de 3 små dejligheder. Og så må jeg bare se at få øvet mig noget mere, for det kan vel ikke passe, jeg ikke kan få lært at strikke ordentligt, vel?
Opskriften på disse cupcakes er iøvrigt fra Sandnes, garnet der er brugt er Sisu, og jeg har indtil nu fulgt opskriften slavisk. Sisu er et dejligt garn, og så kan det maskinvaskes, hvilket unægtelig må siges at være en fordel.

Tuesday, August 3, 2010

Forøgelse af maskinparken

Minsandten om ikke jeg er blevet ejer af en rammevæv!!! Een af mors gamle seminarie-kammerater har en bekendt, der havde denne fine, næsten ubrugte rammevæv stående og ALDRIG ville komme til at bruge den. Han ville forære den væk, prisen: et slips lavet af noget medfølgende garn. Tjoooooooooo, det skulle da nok kunne lade sig gøre. Der er ingen tidsfrist at blive stresset over, så det kan da ikke blive meget bedre for mig at se.
Far er altid frisk til både at hente væven, levere den hos mig samt samle den, så det fik han lov til, imens Søren og mor tog et lille hvil og jeg puslede rundt og dækkede kaffebordet.


I fredags var vi inviteret til reception i Arbejdernes Landsbank. Vores bankrådgiver Jan Dorner havde 25 års jubilæum og en kollega til ham 40 års jubilæum. Og hvad giver man så sådan et par bankfolk? Vi var enige om, at de IKKE skulle have rødvin, for det ville de garanteret være ved at drukne i bagefter! Og så fik jeg den geniale ide, at jeg da ligeså godt kunne gøre lidt god reklame for mit firma. Så det blev til et par sokker i mit eget, håndindfarvede garn til hver af de 2.

Sunday, February 7, 2010

Knald på farverne


Her er så resultatet af garnet fra forrige indlæg - nemlig 2 par sokker i farver, der skifter fra violet over blå, grøn, gul, orange til rød. Man kan sige meget om dem; men der er i hvert fald farve på. MASSER af farve;-))

Friday, December 14, 2007

Maskinbroderi og -strik



Bertil og Karl er så små, så de ikke helt forstår det der med julegaver endnu, så jeg kan her godt afsløre, at de får hver et lyseblåt frotte-håndklæde med deres navn broderet på. Jeg håber, det bliver en succes; men det har jeg på fornemmelsen, det bliver!
Nederst et billede af den første af de 2 mohairtrøjer, jeg har strikket for Enggårdens Mohair. Modellen er fra Digt i Masker, side 40 - dog med et alternativt farvevalg. Den anden trøje bliver først færdig om nogen dage - jeg afventer nemlig lige en ekstraforsendelse med garn. Da jeg igår bandende over det manglende garn kom ind i stuen, kiggede Søren bare på mig og sagde lige så overlegent: "Du mangler garn?????? Du har da hele kælderen fuld!!" Ja, men hvad hjælper det, når det ikke er det RIGTIGE garn.

Tuesday, October 16, 2007

2 mohairtrøjer færdige




Så er endnu en ordre færdig og klar til afsendelse. Denne gang er det 2 mohairtrøjer, jeg har strikket for Enggårdens Mohair. Modellerne er lavet efter Digt i Masker, blot opstrikket i mohairgarn fra Naturfiber i stedet for det oprindelige garn. Modellerne er blevet ret gode, synes jeg. Og det er rart at blive færdig med nogen ordrer, så jeg ivrigt kan kaste mig over de næste. Der er jo også stadig julemarkedet på Kragerup Gods i november at tænke på. Så jeg iler videre............