Byggeriet bagest i haven skrider godt fremad. Søren trodser elementernes rasen og kravler glad og gerne rundt på stigen, selvom det indimellem siler ned! Her er han godt igang med at lægge tag på.
Trapez-pladerne bliver savet af, så de passer perfekt i længden. Og heldigvis har han også en hel dag til rådighed imorgen, så mon ikke han er godt igang med at bygge selve husene, når jeg engang kommer hjem fra Bilka?
Idag har jeg brugt tid ved symaskinen. En kollega har været så sød at låne mig et sæt tøj til Build-a-Bear, så jeg kunne få taget nogen mål, tegne, notere osv. For noget tid siden lånte jeg på biblioteket en bog med bamsetøj i, eet af mønstrene har resulteret i dette sæt, som jeg håber, Laura vil blive glad for. Bemærk venligst, at der er muffins på buksestoffet - det passer da meget godt til en bagers datter, ikke sandt?











