Showing posts with label effektgarn. Show all posts
Showing posts with label effektgarn. Show all posts

Thursday, October 9, 2008

Fristende fibersuppe

I Spindeforeningen står der en workshop på denne og næste måneds program. Workshoppen har overskriften Kreativ brug af dine fiber- og garnrester, og Birthe har lavet et vældigt fint materiale, som vi har lagt ud med. Her er MIN fibersuppe, som er en lystig blanding af uld i både hvide, blå, lilla og (naturligvis) limegrønne nuancer krydret med lidt tencel samt små stykker foerstof. Det første fed er spundet på rok; men nu er jeg gået over til min ny-indkøbte Kromski-håndten, som er stor og tung og 100% velegnet til at spinde et tykt og struktureret garn på.
Egentlig var det slet, slet ikke dét, jeg skulle bruge min eftermiddag på; men sådan er der jo så meget, og denne fristelse var altså lige lidt for stor. Hvor er det dejligt sådan at blive ledt på afveje!!

Tuesday, June 24, 2008

Spiralgarn

Her er så mit spiral-garn med diverse knotter og duller på haspetræet. Jeg var meget spændt på, om det bare krøllede helt rundt om sig selv, når jeg tog det af.......... Det gjorde det SLET ikke. Tværtimod var det næsten i balance - jeg tør næsten vædde hvad som helst på, at det hænger helt lige og fint, når jeg har haft det i vand.
Her ses garnet i det fri - det er blevet super-godt og lige akkurat så "tosset", som jeg havde håbet på, det ville blive. Nu skal jeg så bare lige have fundet på et eller andet spændende at bruge det til - er der måske nogen forslag???????

Monday, June 23, 2008

Der leges.......

...........på rokken, og resultatet ser UALMINDELIGT vellykket og meget, meget sjovt ud. Dette har været herresjovt at spinde! Først har jeg sjat-farvet nogen fibre (se et tidligere indlæg), disse fibre har jeg så spundet som et flame-garn, dvs. tyndt og tykt. Slet ikke så nemt, som man måske skulle tro; men sjovt har det bestemt været. Mit sjatfarvede flame-garn er så tvundet sammen med en tynd, tynd silketråd. Silketråden holder jeg helt stramt og flame-garnet får så lov til at "løbe på" - ikke helt af sig selv; men det er godt på vej. Det er faktisk et spiralgarn, krydret med lidt små "knolde og dutter", for helt regelret og bare lige derudaf skal det altså ikke være!
Jeg glæder mig til at få tvundet færdigt og få garnet vasket og hængt op, så jeg kan tage et bedre billede af det! Men nu kalder min seng altså - jeg skal møde kl. 5 imorgen tidlig!