Monday, June 23, 2008

Der leges.......

...........på rokken, og resultatet ser UALMINDELIGT vellykket og meget, meget sjovt ud. Dette har været herresjovt at spinde! Først har jeg sjat-farvet nogen fibre (se et tidligere indlæg), disse fibre har jeg så spundet som et flame-garn, dvs. tyndt og tykt. Slet ikke så nemt, som man måske skulle tro; men sjovt har det bestemt været. Mit sjatfarvede flame-garn er så tvundet sammen med en tynd, tynd silketråd. Silketråden holder jeg helt stramt og flame-garnet får så lov til at "løbe på" - ikke helt af sig selv; men det er godt på vej. Det er faktisk et spiralgarn, krydret med lidt små "knolde og dutter", for helt regelret og bare lige derudaf skal det altså ikke være!
Jeg glæder mig til at få tvundet færdigt og få garnet vasket og hængt op, så jeg kan tage et bedre billede af det! Men nu kalder min seng altså - jeg skal møde kl. 5 imorgen tidlig!

No comments: