Spændende garn.

I Spindeforeningen er denne måned emne spinding af garn a la Noro. Jeg fik lige på stedet lyst til at spinde et sådant garn, og så er der jo kun eet at gøre, nemlig at komme igang. Jeg udvalgte mig 6 farver fibre, jeg synes kunne harmonere i et sådant garn og tilsatte så lige en smule okkergult/orange for at pifte garnet lidt op.

Her ligger fibrene opdelt i de bunker, de skal kartes sammen i.


Og her er en enkelt bunke, jeg skal igang med. Ca 50% af fibrene er sorte, derfor bliver dette "hovedfarven" i denne portion.

Og her ses fibrene på kartemaskinen. Jeg har kartet halvdelen af de sorte fibre på først, dernæst lægger jeg de små totter farvede fibre på een efter een og slutter så af med den sidste halvdel af de sorte fibre.

Og her ses så de 6 bats klar til spinding.

Snart spinder jeg som en bi!!!!!!!!!!!

SÅ kunne jeg ikke modstå fristelsen længere. Igår fik jeg omsider og efter modne overvejelser og en aldeles stormende forelskelse endelig bestilt min Spinolution Bee. Annie har allerede købt een, er helt og aldeles betaget af den, og jeg måtte gerne prøve rokken ved Spindeforeningens generalforsamling i februar. Siden har jeg været HELT solgt; men jeg har været viljestærk og ventet til efter Uldfestivalen i Saltum (og meget kan man ellers sige om mig men viljestærk............det er jeg ikke just!) Nu er rokken så omsider på vej, og på nuværende tidspunkt kan det da KUN gå for langsomt med at få den ind på matriklen, få den samlet og komme igang med at lære den at kende. Jeg fordriver bl.a. ventetiden med at klargøre fibre til spinding. Her er det fibre til et sjal til ældste bonusdatter, som fik et gavekort i julegave. Og så kan det da ikke være et øjeblik for tidligt at få kortet vekslet til noget mere konkret, vel? På øverste billede ses fibrene i små, nøje afmålte mængder. 15 g mørkeblå merino-fibre, 5 g hvid BFL samt 5 g håndindfarvede angorafibre fra uldtotterne ude på terrassen.
Fibrene bliver nænsomt blandet i kartemaskinen, de bliver kun kørt igennem 2 gange, for ældste synes - akkurat ligesom jeg - at det er pænt, at garnet ikke er HELT jævnt. Pudsigt nok er hun også helt vild med mine spiralsokker, hvoraf der ikke findes 2 ens!! Garnet her skal spindes tyndt og fint, 2-trådet, for siden at blive strikket til et sjal, nærmere betegnet Myrtle leaf shawl fra bogen Victorian Lace Today af Jane Sowerby. Det skal nok gå hen og blive et rigtigt smukt og meget klassisk sjal, det her.

Karte-sjov

Ind imellem får jeg altså bare en helt ustyrlig trang til at afprøve nogen af de ideer, der konstant og nærmest uden ophør dukker op i min knold. Een af disse ideer var lige til at gå til, og sådan en chance skal man ikke lade gå fra sig. Så jeg hapsede nogen fibre i en farve, der vel nærmest kan beskrives som en blanding mellem turkis og petrol, noget mørkegrå alpaca samt lidt ubleget hør.

Her ses de 6 kartede bats, der kom ud af mine anstrengelser. Blandingen er ca. 40% merino, 40% alpaca og 20% hør. Hvert bat vejer ca. 25 g så jeg har altså ca. 150 g at muntre mig med;-) Fibrene er kørt 2 gange gennem kartemaskinen og er faktisk ret godt blandede allerede.

Og her lige et snapshot af fruen, da Søren og jeg i søndags var en tur i skoven. Vi havde den skønneste spadseretur rundt ad små stier i een af de gode svampeskove - vi glæder os allerede frygteligt meget til vi skal ud og indsamle sortfiltet netbladhat, brunporesvampe, kantareller og forhåbentlig en hel masse andre svampe;-)) Men.............tålmodighed er en dyd, og indtil det kommer så vidt, må vi bare nyde den smukke skov, hvilket heller ikke er særligt svært;-)

Jeg er gået karte-amok.

Lige pludselig får jeg lyst til at lave eet eller andet spændende. Hvad søren skal jeg dog lige finde på????? Åhhhhhhh, jeg kunne da f.eks. tage min Ashford kartemaskine med ud på terrassen og blande nogen fibre.

Her ses 300 g fibre i bats á ca. 25 gram. Det er en helt tilpas mængde til min kartemaskine - presser jeg den meget mere, bliver resultatet ikke specielt vellykket. Og da jeg vil have et ordentligt resultat, er det altså sådan ca. denne mængde, jeg holder mig til. Jeg har kartet grønne og hvide uld-fibre sammen tilsat en smule gulgrønt og lidt pink.

Fibrene bliver kartet igennem maskinen 2 gange, så de bliver blandet lidt med der er stadig striber i mine bats. Fibrene bliver blandet yderligere under spindingen, men det færdige garn bliver altså ikke helt ensartet i farven. Overordnet set er garnet lysegrønt; men ser man nærmere efter, opdager man små farvenuancer.
Se bare striberne her......
Og her anes de pink fibre.
Det første bundt garn ligger lige nu til tørre på terrassen - der blev 82 gram garn, der måler ca. 266 m, altså en løbelængde på ca. 3250 m/kg. Jeg spinder et helt almindeligt, 2-trådet garn og regner med at bruge det til...................SURPRISE: en vendestriks-vest!!!!! Denne gang går den muligvis hen og bliver retstrikket, så den bliver mere autentisk og strikket efter opskrift!!

Heldig igen

Så oprandt da endelig dagen, hvor jeg kunne komme på posthuset og hente den pakke fra Nina i Norge, som allerede i torsdags var forsøgt afleveret her på matriklen. Men eftersom jeg stort set ALDRIG er hjemme, når posten har noget sjovt med til mig (!), måtte jeg pænt vente til idag med at tjekke indholdet af pakken.
Ja, jeg vidste jo godt, at pakken skulle indeholde både noget håndspundet garn og nogen spindefibre; men hvordan de så ud, og hvad de bestod af, vidste jeg IKKE noget om. Pakken er nemlig et led i en bytterunde i et nordisk spindeforum, som jeg har meldt mig til. Jeg har været rigtig, rigtig heldig også i denne omgang, se bare det smukke garn, Nina har spundet til mig. Noget er spundet på håndten og noget på rokken, det hele er tvundet efter metoden, der hedder Andean ply. Garnet består af merino, bambus, soy silk, corriedale samt noget glitter.
Det smukke bat er Fin-uld fra Finland, købt hos Piiku.fi. Jeg glæder mig bare SÅ meget til at spinde både dette smukke bat samt de naturfarvede fibre, som er Gammelnorsk Spælsau.
Ih, hvor jeg dog glæder mig over, der er nogen, der har opfundet disse bytterunder - jeg ELSKER at få sådanne fine pakker;-)

Jeg har vundet nogen vidunderlige fibre

I Spindeforeningen har vi netop nu gang i en fiber-bytte-runde, hvor de tilmeldte deltagere efter lodtrækning er blevet tildelt en modtager af en portion spindefibre. Giveren af fibrene bestemmer selv farve og type fibre - jeg har været så umanerlig heldig at vinde en portion grønne BFL, alpaca og mohairlokker. Fibrene er kartet let sammen - bare en enkelt gang gennem kartemaskinen - og blandingen er helt vidunderlig. Tænk, at jeg kunne være SÅ heldig. Hvad skal det spundne garn så anvendes til? Jo, jeg har såmænd tænkt mig, det skal blive en del af en "fuglemælks-vest". Jeg har en hel del små hvide stjernelignende blomster i haven, og en gæst fra igår mente at vide, det var en slags fuglemælk. Blomsterne er næsten hvide; men med et lillebitte strejf grønt i og med sartgule støvdragere. Da jeg så fibrene her, kom jeg straks til at tænke på disse små fine blomster - det MÅ da betyde, det er sådan en vest, jeg skal igang med!! Jeg sætter INGEN deadline på dette projekt; men jeg har unægteligt lyst til at gå igang lige med det samme. Det går dog ikke, jeg skal have kartet nogen flere fibre, som Birthe og jeg skal spinde af på Lystbækgaard til fåredagen på søndag. Vi er blevet inviteret af Berit til at gøre lidt reklame for Spindeforeningen, og det siger vi da ikke nej tak til.

Rokken snurrer lystigt.

Jeg har nemlig travlt med at forberede workshoppen til årets spindetræf i Ølufvad. Den hedder "Brug dine rester" og for at der er noget sjov ved sådan en workshop, skal der også være noget konkret at vise frem. Så både kartemaskine og rok har været igang idag. Og håndtenen også, såmænd. Det er nu rart med lidt afveksling i arbejdsstillingen ind imellem, og selvom jeg også af og til holder kaffepause;-)) er det nu godt at komme op at stå lidt af og til. Og sådan en lille portion fibre på 10-15 g kan man jo hurtigt spinde på en lækker håndten.

Jeg har desuden været i haven idag - vejret har jo været helt vidunderligt, og det skal så afgjort nydes. Så nu er både solbær, figen, roser og stikkelsbær blevet nogen grene kortere - det gør altså så godt at få tyndet lidt ud rundt omkring. Desuden har jeg fået luget et par højbede og pudset lidt af rundt omkring, så nu kan regnen bare komme, kan den. Jeg har RIGELIGT at gøre indendørs det næste stykke tid.

De næste fibre er klar

Denne gang skal det ikke bare være sådan et nemt "lige-ud-af-landevejen-garn", som det ellers nemt har tendens til at blive, når man bare kan gå hen og hapse et bundt flerfarvede fibre, som jeg jo immervæk har en hel del på lager af. Nej, nu skal der blandes fibre i kartemaskinen, skal der. Og det bliver Louet´en, der skal snurre, den er noget grovere i tænderne end Ashford´en. Blandingen består af nogen hvide falklandsfibre, noget lime og blå alpaca, noget grøn tencel, en rest blå/lilla merino-fibre samt en rest petrol foer-stof og en cone med noget færdigspundet boucle-garn. Alle dele skal indgå i mit nye garn.

Her ses så fibrene efter at have været kørt en enkelt gang gennem kartemaskinen. Fibrene er helt med vilje ikke blandet ret godt sammen. Og der blev ikke helt plads til al foerstoffet, som jeg forinden havde revet i smalle strimler på godt 1 cm og derefter klippet i ca. 8 cm lange strimler. Men pyt - det spinder jeg bare med ind i garnet. Også bouclegarnet bliver spundet med efterhånden - bare sådan lidt hist og pist, tror jeg. Jeg er iøvrigt ikke helt blevet enig med mig selv endnu; men jeg tror nu nok jeg spinder garnet 2-trådet. Fibrene her som den ene tråd og så måske en ren uld eller alpaca som den anden tråd. Nå, det finder jeg lige ud af lidt senere....

r

Og dette er så det blå/grå/lilla alpaca fra forleden, som her er tvundet med en tråd af Birthes silke hankies. Garnet bliver lige pludselig meget struktureret - silken har jeg med vilje spundet tyk/tynd, så det færdige garn ikke bliver alt for ensartet og "pænt". Jeg glæder mig til at få spundet de sidste hankies, så garnet her kan blive vundet i et fed og vasket.

Så vidt så godt.

Badeværelset står nu og tørrer, væggene er nemlig spartlet for 2. gang. Og den slags er heldigvis lidt tid om at tørre, hvilket giver håndværkeren mulighed for at foretage sig andre (og lidt sjovere) ting imens. Som f.eks. at få forberedt nogen fibre til kanterne på det kommende vingesjal. Jeg fandt lidt forskellige rester frem som så ud til at kunne bruges. Mørkelilla alpaca, pink bambusfibre, noget lyslilla uld af een eller anden art samt noget lyseblåt bambus. Når det bliver kørt igennem kartemaskinen et par gange, kommer det til at se sådan ud:

Det skal nok gå hen og blive ok. Håber jeg.