Showing posts with label maskinbroderi. Show all posts
Showing posts with label maskinbroderi. Show all posts

Monday, June 6, 2011

Broderi og håndtensspinding

En god veninde har en god veninde, der snart skal giftes. Det skal foregå i London - den kommende gom er englænder - og gaven skulle være personlig og nem at transportere til England af brudens mor. Min gode veninde skrev og spurgte, om det måske kunne være en ide med et par håndklæder med navne og dato broderet på. Det syntes jeg var en ualmindelig glimrende ide, så jeg gik straks i gang. Og her ses resultatet.


Imens symaskinen stod og broderede, kunne jeg lige så godt foretage mig et eller andet fornuftigt, så jeg greb min skønne Bosworth håndten, en tot moskus og vupti var jeg igang med at spinde garn til en lille djævlehue til det kommende barnebarn. Han har meldt sin ankomst til oktober, og så skal han da kunne få varmet hovedet, ikke sandt?

Friday, December 14, 2007

Maskinbroderi og -strik



Bertil og Karl er så små, så de ikke helt forstår det der med julegaver endnu, så jeg kan her godt afsløre, at de får hver et lyseblåt frotte-håndklæde med deres navn broderet på. Jeg håber, det bliver en succes; men det har jeg på fornemmelsen, det bliver!
Nederst et billede af den første af de 2 mohairtrøjer, jeg har strikket for Enggårdens Mohair. Modellen er fra Digt i Masker, side 40 - dog med et alternativt farvevalg. Den anden trøje bliver først færdig om nogen dage - jeg afventer nemlig lige en ekstraforsendelse med garn. Da jeg igår bandende over det manglende garn kom ind i stuen, kiggede Søren bare på mig og sagde lige så overlegent: "Du mangler garn?????? Du har da hele kælderen fuld!!" Ja, men hvad hjælper det, når det ikke er det RIGTIGE garn.

Tuesday, October 9, 2007

Endnu en lille ny er kommet til verden


og det blev minsandten en lille pige. Så nu har jeg fået lavet tæppet helt færdigt med frihånds-maskinbroderede data på. Det er også blevet til et par mini-sokker og -vanter, det er godt at have, når man skal ud og sove i en barnevogn. Nu håber jeg bare, de nybagte forældre bliver glade for gaven.