Showing posts with label Spindekursus. Show all posts
Showing posts with label Spindekursus. Show all posts

Monday, November 2, 2015

Spindekursus


I den forgangne weekend var jeg i Nordjylland for at undervise i spinding. Kurset var udbudt i Uggerby Husflidsforening, hvor jeg før har været. Holdet var et skønt mix i kendte og nye ansigter, og det var som altid skønt at se, når begynderne fik "knækket koden" og opdagede, hvor fedt det er at spinde.


Der blev lavet smukke uldorme.


Flere uldorme på et hjemmelavet Blending Board.


Her er der gang i mit Blending Board.


Der blev spundet smukke farver.


Som begynderne er det rart at få en hjælpende hånd, når det første garn skal tvindes.


Det første fed garn bliver behørigt beundret.

Tak til alle deltagere for en dejlig weekend, og tak til Suzi og Thomas for overnatning og MEGET hyggeligt samvær.

Tuesday, January 27, 2015

Og det var så den januar......






......som bl a blev brugt på design af 2 mønsterstrikkede børnetrøjer til Flittiglise og forberedelse til og afvikling af et spindekursus for begyndere.

Kurset blev afviklet lørdag, og på trods af visse vejrmæssige og trafikale problemer, nåede alle frem, og vi havde en god og lærerig dag her på Kornvangen.

Vi begyndte klokken 9 og fortsatte til kl ca 17.30. Der var rokke, spindefibre og glade kvinder over hele huset,, og jeg tror, vi alle nød dagen i fulde drag. Jeg fik ikke taget et eneste billede under selve kurset; men der kommer lige et par billeder af, hvordan her så ud før vi gik igang.


Jeg havde lavet goodie-bags til deltagerne, så der var noget at spinde af; men vi nåede også omkring mit værksted, hvor kursisterne kunne boltre sig med Blending Board, kartemaskine og fibre.

Kurset var en succes, som jeg helt sikkert vil gentage.

Tuesday, December 16, 2014

Spindekursus for begyndere



Nu kan du lære at lave dit eget garn! Jeg afholder nemlig et spindekursus for begyndere lørdag den 24. januar 2015 fra kl 9-17 her hos mig selv på adressen Kornvangen 33, 6705 Esbjerg Ø.

Prisen bliver 450kr og inkluderer foruden undervisning et skriftligt materiale, en goodie-bag med spindefibre samt fuld forplejning, dvs vi begynder med kaffe/the og et rundstykke, frokost samt eftermiddagskaffe/-the med tilhørende kage og frugt.

Der vil være mulighed for at låne en rok (jeg har 5 rokke til udlån), og jeg har også diverse spindefibre til salg.

Har du lyst til at lære at designe dit helt eget garn, så har du nu chancen. Tilmelding på mailadr. karinhrkilde@gmail.com , betaling via MobilePay på tlfnr 20 67 27 33 Tilmelding er først gældende, når kursusgebyret er indbetalt. 

Kurset gennemføres ved 5 eller flere tilmeldinger. 

Spred endelig rygtet, der må kopieres og deles overalt.

Tuesday, March 19, 2013

Spindekursus dag 2

2. og sidste del af spindekurset i Brønderslev forløb også fint. Vi snakkede om fibre af den mere eksotiske slags, bambus, soya, yakokse, bomuld, silke, alpaka, angora osv osv. De dygtige kursister arbejdede koncentreret, og de blev både spundet mange forskellige fibre, der blev lavet forskellige blandede garner, og der blev spundet med langt udtræk. 2 nybegyndere fik spundet dejlige garner, og de havde begge mod på at gå hjem og fortsætte spinderiet, så dem håber jeg også at se til næste år. Jeg blev nemlig spurgt, om jeg ville holde et kursus mere, hvilket jeg sagde ja til:-)

Jeg vil hermed gerne sige alle 10 kursister tak for en dejlig weekend - jeg nyder I den grad den varme og venlighed og store interesse, jeg bliver mødt med. Ingen underviser kan ønske sig bedre elever:-)

I år overnattede jeg et nyt sted, nemlig på Cafehaven. Stedet er SKØNT, og det får mine varmeste anbefalinger!! Det bliver også her, jeg vil overnatte til næste år.









Saturday, March 16, 2013

Spindekursus dag 1

Første dag af spindekurset på Hedegårdsskolen i Brønderslev er omme. Det har været en dejlig dag med interesserede og MEGET muntre kursister. Vi har fået snakket om en masse forskellige typer uld, om vask og forberedelse af fibrene osv. Vi har snakket forskellige spindemetoder og indstilling af rokken. Vi har drukket kaffe og grinet. Vi har assisteret en nybegynder og diskuteret spisning af børn!!!!!!!!!!! Og der er blevet lavet skønne prøver i massevis.

Imorgen kaster vi os over de mere eksotiske og specielle fibre som f eks kashmir, mælk, bambus og ramie. Det skal nok blive sjovt.

Lige nu sidder jeg med fødderne oppe og slår mave ovenpå en god pizza. Aftenen skal byde på telefonsludren med Mor og Far, kaffe, strikketøj og fjernsyn (eller Marco-effekten, hvis programmet ikke byder på noget godt!)