2 nye kopper til samlingen

Traditionen tro har jeg 2 nye kopper med hjem fra Uldfestivalen i Saltum. Det er Catherine Collart, der er mesteren bag disse finurligheder - jeg handler altid en del med Cath, når jeg er på de kanter:-)

Og det er faktisk Søren (tro det eller lad være), der har ment, at det ville være en god skik at tage 2 nye kopper med hjem hvert år. Et fantastisk godt påhit, som jeg omgående tog til mig!

Jeg surfer jævnligt rundt i blog-land og ser mangt og meget. Og på sådan en tur så jeg også fine billeder af smukke bunker hæklede firkanter. Og da jeg har mængder af Drops Delight på lager, drejede det sig kun om at finde opskriften samt en hæklenål nr. 5 frem fra gemmerne og gå igang. Det er hyggeligt at hækle, jeg har hurtigt fået lært opskriften udenad, og nu kan jeg bare sidde og nyde at frembringe disse smukke firkanter, der bliver så forskellige på grund af farveforløbet i garnet.

Firkanterne blev medbragt til det månedlige 3-timers wellness-ophold i Garnhjørnet i Kirkegade, og de blev da også behørigt beundret. Jeg er spændt på, hvor mange der er igang med at hækle firkanter næste gang vi ses?

Næsten klar

I går aftes - midt i forberedelserne til weekendens "ståhej" kom jeg til at kaste et blik ud af vinduet - og sikken en himmel. Jeg snuppede lige kameraet for at forevige de smukke farver.

Her ses noget af det sidste, jeg skal have proppet i bilen, før jeg vender næsen mod Saltum og årets Uldfestival fredag. Det bliver for 5. gang, jeg kører op og stiller en stand op med spindefibre i alskens farver, håndlavede knapper, de smukke Aaes-håndtene og alt det øvrige habengut. Og i år bliver det så også VÆLDIGT hyggeligt både før og efter, for jeg skal nemlig bo hos Catherine, og det kan da kun blive godt. Jeg glæder mig i hvert fald meget - og mon dog ikke osse, jeg "kommer til" at hjemføre lidt af Caths smukke keramik? Jeg tror det!!!!


Og her ses så den Build-a-Bear-bamse, jeg har købt til vores ældste barnebarn, der fylder 6 år sidst i denne måned. Jeg FATTER simpelthen ikke, hvor årene er blevet af! De 3 ekstra sæt sko ved siden af bamsen får hver af pigerne - så er der lige en lille "ekstra-gevinst" til fødselarens 2 yngre søstre, som også har fået hver en bamse i fødselsdagsgave.

Dejlig forsendelse

Når man sådan tager rundt i landet til diverse arrangementer, afføder det mange spændende bekendtskaber. Catherine Collart er eet af disse - jeg mødte Cath til Uldfestival i Saltum - jeg var så heldig at have en stand ved siden af hende og alle hendes smukke keramik-ting. Og siden har vi hvert år haft en plads ved siden af hinanden, så vi kan hjælpes lidt ad med at passe hinandens stande, løbe efter mad og vafler (som var et FAST tilbagevendende punkt de første år) osv. Jeg har købt MASSER af smukke ting hos Cath, og i år lavede vi så en lille handel. Jeg skulle strikke en trøje til Caths knægt, Christoffer, og hun ville så til gengæld lave et kagefad til mig.

For ikke ret længe siden fik jeg monteret Christoffers trøje og sendt den mod Saltum, og idag modtog jeg så Caths første-udgave af et kombineret kagefad/skål. Fedt ikk????????

Nyt i vindueskarmen

Uhmmmmm, som det dog er godt at komme hjem fra Uldfestival med en posefuld keramik fra Cathrine. Der var nogen af mine medsøstre, der straks var klar over, jeg ikke kunne leve uden denne thekande - Cathrine mente ganske vist ikke, jeg var helt velforvaret, og det er jeg måske heller ikke; men jeg slap for at køre til Nordjylland en ekstra gang for at hente kanden. Nu tog jeg den bare med hjem med det samme sammen med de 2 skønne kopper. Og Sørens kommentar: "Hvorfor i himlens navn har du kun købt 2 kopper??" Det betyder vist, jeg skal have nogen flere med hjem næste år!! Kanden er vildt fed, den rummer nemt 2 liter, hvilket måske lige er i overkanten til Søren og mig; men når der kommer gæster er det da meget rart at kunne brygge en ordentlig baljefuld the. Og kopperne er bare helt rigtige i faconen, ikke for vælte-peter-agtige og heller ikke for tunge. Og ikke for små og ikke for store. Alt i alt helt perfekte og med de 2 sødeste får, man kan tænke sig. Nu har både kande og kopper fast plads i vindueskarmen i køkkenet, så jeg kan nyde mine nye erhvervelser hver eneste dag.

Ovenpå en herlig weekend.......

................er det faktisk lidt underligt sådan bare at kunne gå rundt og holde en fridag. Jeg mener, der har slet ikke været noget, der har hastet idag - jeg har bare skulle overholde et par aftaler med bl.a. min tandlæge. Jeg har også fået lavet aftryk til et par høreværn, dem glæder jeg mig til at få. Derudover har jeg været ude at løbe en lille morgentur samt fået sendt et farvesæt til en kunde og en portion byttegarn og -fibre til en spindeven i Norge.

Men det er jo stadig Uldfestivalen, der rumler i mit hoved - hvor var det bare SKØNT at være i Saltum som sædvanligt. Hele byen er feststemt sådan en weekend, alle virker til at være engageret på den ene eller anden måde, og der var MASSER af besøgende. Her kommer lige et par glimt fra nogen få af standene:

Et par af Birthe Sahl´s smukke, smukke brocher - jeg måtte naturligvis eje een!!

Og her er Birthe ved sin stand.Min stand med masser af knald på farverne som sædvanligt.

Jeg behøver vel ikke skrive, dette får er Cathrines værk?


Jeg havde fri udsigt til denne herlige stand - i hvert fald inden der begyndte at komme kunder. Det var lige til at blive glad af at stå og se på alle disse smukke farver garn.

Det har været en aldeles pragtfuld weekend - udenfor "åbningstiden" har jeg hygget igennem med Connie, Kirsten og Susanne - og i løbet af de 14 timer, der alt i alt har været åbent til Uldfestival, har jeg nået at hilse på SÅ mange kendte ansigter. Tak til alle jer, der kiggede forbi - det var dejligt at hilse på jer. Og til alle jer, der ikke nåede at komme til Saltum i år, så håber jeg, vi ses deroppe næste år. Det er hele turen værd, kan jeg godt love jer.

Jeg er bare SÅ klar.

Bilen er pakket - intet billede deraf, for det vil være meget sjovere at se alle tingene stillet op på min stand i Saltum lørdag og søndag. Jeg prøver at få skudt nogen gode billeder; men jeg lover intet.

De sidste mange uger har hele huset været mere eller mindre fyldt med fibre og garn, der har hængt til tørre, ligget klar og ventet på bandaroler osv. osv. Den kære husbond har til tider været NOGET træt af det, f.eks. har der en lang periode kun været en ganske smal sti nede i vaskekælderen, hvoraf man kunne trippe hen til vaskemaskinen og med hiv og sving få åbnet lågen. Det er slut nu - der er nærmest ikke en fiber at øjne i miles omkreds (en gigantisk underdrivelse - huset er stadig proppet; men det er bare ikke helt så synligt længere!)

Jeg glæder mig helt vildt til at komme til Saltum, at mødes med de øvrige medlemmer af Spindeforeningen og hygge i sommerhuset, at sludre med Cathrine (tjek lige hendes nye design på hjemmesiden) samt at hilse på kendte og mindre kendte ansigter. Uha, det bliver en god weekend. Og hvis vejret så også arter sig, skal jeg ikke bede om mer´!

Forberedelser

Når jeg skal afsted til et eller andet arrangement, f.eks. Uldfestival i Saltum, gør jeg mig rigtig mange overvejelser inden. Hvordan skal mine ting placeres på standen, har jeg nu varer nok med til at fylde standen (dette bekymrer jeg mig nu ikke så meget om længere, det var mere i starten af min "karriere"), hvor længe tager det at gøre klar osv. osv. Mine giner skulle lige klargøres, og jeg ville da osse godt lige se, om den idé, jeg har gået med inde i hovedet, overhovedet fungerer i praksis. Det ser den umiddelbart ud til at gøre, så jeg kan roligt fortsætte mine gøremål. Jeg kan se, der lige er et par bandaroler, der skal skiftes - jeg har en MASSE garn liggende, der skal have bandaroler på, der er en væv, der skal bakses op af kældertrappen, og sådan er der så meget at få en dejlige Bededag til at gå med. Jeg har også lige haft et kort besøg af naboens lille hund, der havde set sit snit til at smutte på uanmeldt visit. Herligt;-))

En vellykket Uldfestival

Så er jeg omsider ved at være på plads igen efter weekendens helt fantastiske Uldfestival i Saltum. Bilen er tømt, og jeg er så småt ved at "lande" igen. Det var ikke ret mange billeder, jeg nåede at få taget - der var virkelig travlhed både på standen og i sommerhuset, hvor vi var 4 fra Spindeforeningen, der overnattede. Og selvom vi havde travlt med at ekspedere kunder, tale med kommende medlemmer af foreningen osv. osv. i løbet af dagen, havde vi alligevel gang i rokkene lørdag aften. For jeg nægtede pure at have slæbt rokken med, møjsommeligt at have proppet den i bilen, der var GODT fyldt i forvejen for så ikke engang at få den pakket ud i løbet af weekenden. Og det blev da også til nogen meter garn, for vi var et par stykker, der ikke rigtigt kunne blive snøvlet i seng lørdag aften - ikke sandt Kirsten?Her et par af rokkene opstillet og klar i det hyggelige sommerhus.
Der blev produceret CD-håndtene, der skulle fungere både som spindekit og som reklame for Spindeforeningen fredag aften. Jeg havde da regnet med, der var RIGELIGT; men jeg blev klogere. Allerede lørdag eftermiddag blev der meldt udsolgt fra Spindeforeningens stand!! Et hold blev sendt ud for at lede efter CD´er søndag; men der var desværre ingen at købe. Så har vi lært dét!!
Her et enkelt glimt fra min stand - der blev tømt GODT ud i varerne, må jeg sige. Og jeg fik sludret med en MASSE kendte ansigter, fik hilst på nye medlemmer af Spindeforeningen, fik sat ansigt på bl.a. Liselotte, som jeg som så mange, mange andre kun kendte fra Nettet; men som jeg nu heldigvis har mødt i levende live - dejligt! Tak til alle I, som lagde vejen forbi min stand - det var hyggeligt at sludre med jer!
Jeg var heldig i år igen!! Jeg stod lige overfor Cathrine Collart, der som altid havde et bord, der BUGNEDE af fristelser. Jeg nåede heldigvis at få plyndret Cathrines bod lidt;-)) Det er altid rart at få gode gaver med hjem. Og min samling af keramik skal vel også udvides lidt engang imellem. Det blev den heldigvis, og der venter mig lidt endnu; men Cathrine skal lige have lavet det først.
Også Birthe Sahl havde en bod i år igen - hun sælger de mest vidunderlige knapper, brocher og lignende sjals-lukketøjer.

Der var MASSER af andre, meget flotte boder; men jeg nåede simpelthen ikke rundt med mit kamera. Ikke alle var lige vilde med at blive fotograferet - det kan undre mig meget, når man ved, hvor stor reklame-værdi Nettet har nu om dage. Men det er naturligvis op til den enkelte!

Jeg kan i hvert fald KUN opfordre alle med blot den mindste smule i uldent håndværk til at troppe op i Saltum til næste års Uldfestival - det er en helt fantastisk oplevelse. Og festivalen vokser sig større endnu, er jeg helt overbevist om.