Monday, May 17, 2010

Snart spinder jeg som en bi!!!!!!!!!!!

SÅ kunne jeg ikke modstå fristelsen længere. Igår fik jeg omsider og efter modne overvejelser og en aldeles stormende forelskelse endelig bestilt min Spinolution Bee. Annie har allerede købt een, er helt og aldeles betaget af den, og jeg måtte gerne prøve rokken ved Spindeforeningens generalforsamling i februar. Siden har jeg været HELT solgt; men jeg har været viljestærk og ventet til efter Uldfestivalen i Saltum (og meget kan man ellers sige om mig men viljestærk............det er jeg ikke just!) Nu er rokken så omsider på vej, og på nuværende tidspunkt kan det da KUN gå for langsomt med at få den ind på matriklen, få den samlet og komme igang med at lære den at kende. Jeg fordriver bl.a. ventetiden med at klargøre fibre til spinding. Her er det fibre til et sjal til ældste bonusdatter, som fik et gavekort i julegave. Og så kan det da ikke være et øjeblik for tidligt at få kortet vekslet til noget mere konkret, vel? På øverste billede ses fibrene i små, nøje afmålte mængder. 15 g mørkeblå merino-fibre, 5 g hvid BFL samt 5 g håndindfarvede angorafibre fra uldtotterne ude på terrassen.
Fibrene bliver nænsomt blandet i kartemaskinen, de bliver kun kørt igennem 2 gange, for ældste synes - akkurat ligesom jeg - at det er pænt, at garnet ikke er HELT jævnt. Pudsigt nok er hun også helt vild med mine spiralsokker, hvoraf der ikke findes 2 ens!! Garnet her skal spindes tyndt og fint, 2-trådet, for siden at blive strikket til et sjal, nærmere betegnet Myrtle leaf shawl fra bogen Victorian Lace Today af Jane Sowerby. Det skal nok gå hen og blive et rigtigt smukt og meget klassisk sjal, det her.

6 comments:

Inges uldprogram said...

Uhu Karin, kender følelsen. Er selv helt solgt til en Majacraft Suzie, og er ved at spare op. Du viser vel på bloggen når fru Bee ankommer ik'?

Unknown said...

Jo, jo Inge, det GØR jeg da naturligvis. Har lige fået besked, at den bliver afsendt onsdag, så jeg er lidt spændt på, om det virkelig skal tage 8 dage at få den leveret, som de lover mig. Normalt får jeg da varer hjem MEGET hurtigere fra England;-)

Susanne said...

Krible, krable, BEE´er i maven hva´? *GGG*
Du skal bare se, inden længe er den på jeres jordstykke:-)
Skønt sjal du vil strikke. Det har jeg også stående på listen.
God fornøjelse:0)

Unknown said...

Njaaaaaaaaaaa Susanne, jeg synes ikke, det kribler og krabler. Der er snarere noget, der summer ha-ha! Ja, sjalet er SÅ smukt, og ældste har SELV valgt det. God smag, ikke? Og tak, det bliver ganske givet en stor fornøjelse både at spinde og strikke det.

Annie said...

yay - velkommen i Spinolution-familien!
Det tog kun et par dage "i posten" at få min Bee hjem.....Hvor er det spændende, jeg glæder mig til at høre mere =)

Unknown said...

Tak Annie - jeg glæder mig for vildt til at modtage den! Og du skal NOK få nærmere at høre om den - jeg blev helt og aldeles hooked på GF;-)