Når man bliver så gammel, som jeg lige er blevet, har man ikke det store behov for at der bliver gjort specielle anstalter i den anledning. Dagen forløb endog meget stille og roligt, der var kun 1 enkelt kollega, der lykønskede mig, de øvrige havde intet opdaget. Og hjemme var der heller ikke vild festivitas. Men der kom hilsener med posten, og der var også nogen, der tidligere havde besøgt os, der havde allieret sig med Søren, som havde gemt en pakke til mig - dejligt!! Jeg fik bl.a. nogen FEDE fåre-knapper samt en KnitPicks-strikkepind og tilhørende wirer. Herlige gaver, må jeg sige!
Det igangværende strikketøj ses herover - det er en cape fra bogen Vintagestrik og fashion. Capen er nem at strikke, jeg laver den i noget garn fra lageret (!!), nemlig en lyserød kidmohair fra Stof2000 erhvervet for længe siden for en ret billig penge. Og det er ædeltræspindene, der bliver brugt til det projekt, str. 4½. Capen er IKKE tiltænkt mig selv, jeg er ikke helt sikker på, den lyserøde nuance vil være alt for god. Men der er folk i min bekendtskabskreds, som en sådan cape vil klæde helt fantastisk!!





Fibrene er shetlandsfibre, og foreløbig har jeg bare lige gang i prøveindfarvningen. Jeg laver nye prøver på 100 g fibre ad gangen - der ER jo ret beset ingen grund til at stå og farve et helt kg, hvis nuancerne så ikke bliver, som jeg lige synes, de skal være. Ikke fordi fibrene så er ubrugelige, slet ikke; men det ville måske nok være en anelse skørt. Men nu blev denne indfarvning så altså "tilfældigvis" lige i øjet, og det er bare rigtig fedt!!!



Her ses nogen af alle de garner, jeg fandt velegnede til en overfarvning. Der er bl.a. garner farvet med vau, farvegåseurt, liguster og svampe.

