Wednesday, January 30, 2008

Sidste nyt fra kælderen

Dette er blot en prøveindfarvning; men jeg håber, at modtageren synes om sammensætningen. Opskriften er naturligvis sikret, så jeg kan lave større portioner. Og lave indfarvningen på andre typer fibre osv. osv.

Monday, January 28, 2008

Bindingerne i mit logo.

Rent faktisk er mit logo bygget op over en kipper-vævning, nemlig en 3-1 kipper;-)) Og jeg er bare SÅ glad for det. Liselotte måtte igang med at lave en DEL farvekombinationer; men da jeg så denne, var jeg ikke i tvivl. Og nu er jeg i fuld gang med at lave farveprøver i kælderen, jeg skal nemlig have lavet en bestilt indfarvning, så jeg må videre i teksten. (For en gangs skyld kom der et indlæg UDEN billede - det er nu ikke noget, jeg vil gøre til en vane!!)

Saturday, January 26, 2008

Nyt logo!!




Ser det måske bare HAMRENDE godt ud eller hvad????????? Det er Liselotte, der er hjernen bag mit nye logo - jeg er bare SÅ glad for det. Så når I fremover ser dette smukke logo, kan I være helt sikre på, jeg er blandet ind i tingene;-))

Friday, January 25, 2008

Det færdige garn

Og sådan kom det færdige garn så til at se ud. Præcis, som jeg havde tænkt mig, det skulle være! Det er nu en fornøjelse, sådan at kunne planlægge et garn fra start til slut. Det er tykt, meget tykt!! Faktisk er løbelængden nede på ca. 550 m/kg. Så her kræves altså en strikkepind nummer pæl!!!!!!

Vellykket projekt.

Fibrene, jeg farvede forleden er nu spundet til garn. Jeg har spundet en lidt tykkere tråd, end jeg umiddelbart plejer at gøre - simpelthen fordi min opgave lyder på "tykt garn". Og det laver jeg så! Meningen er, at det færdige garn skal blive 4-trådet, ganske simpelt ved brug af en navajo-tvinding og en ekstra tråd, der løber med. Jeg skifter så imellem at navajo-tvinde den hvide tråd og den kulørte. Det giver nogen sjove skift i garnet - nogen steder er det helt hvidt, andre steder er der 3 tråde hvidt og 1 kulørt tråd og andre steder igen er der kun 1 hvid tråd og 3 kulørte.
Det færdige garn ses her på min jumbospole - det er altså PERFEKT at have flere rokke, een med en ganske almindelig ten monteret (det er min el-rok) og een med en jumboten fast monteret (det er min helt almindelige manuelle Ashford-rok). Det er skønt at have den luksus, så man ikke behøver afmontere tene og skifte rundt hele tiden! Det bliver spændende at få garnet vundet i et fed, både for at se HELE garnet og for at finde en løbelængde.

Thursday, January 24, 2008

Cobblestone, håndspundet garn og røverkøb!

Så blev Sørens Cobblestone endelig tør. Efter strik blev den smidt en tur i vaskemaskinen, for det første var den ret slatten i det, en uld og silkeblanding bliver ikke just jævn af at blive strikket af mig! For det andet var den lidt for lang på ærmerne. Og jeg er jo ikke så bange af mig, så der røg ind ved 50 grader finvask. Gulp, jeg sank godt nok lige en ekstra gang, da jeg hev den ud af maskinen igen. Jeg havde en del uro, må jeg indrømme, for godt nok tog det ikke særlig lang tid at strikke den; men håndstrikket ER den jo immervæk. Jeg plejer altid at maskinstrikke og derefter valke, og det er jeg altså ikke særlig øm overfor. Men en håndstrikket trøje må altså godt velblive at være trøje og ikke transformeret om til en taske el. lign. Men......alt gik godt, og den passer ham på en prik. Dejlig fast og jævn i det er den også blevet, så det gik jo altsammen. (Men næste gang vasker jeg altså max. ved 40 grader!!!!!!!!!)


Her ses fibrene fra forrige indlæg transformeret om til garn. Det ser ret kulørt ud, og det er det da også nogen steder; men der ER også hvide passager imellem - akkurat som jeg havde forestillet mig, der skulle være. Nu er jeg så igang med at spinde nogen ufarvede fibre af samme kvalitet, nemlig en merino-silke-blanding.
Endelig kan jeg så godt afsløre, at jeg har fået designet et logo til mit firma, det er denne geniale kvinde, der står bag designet. Og bare rolig, I skal nok snart få det at se!! Men jeg syntes altså lige, det skulle fejres en smule. Og hvad er så mere nærliggende end at kigge forbi en GENIAL sko-forretning, der tilfældigvis lige havde disse smukke støvler stående på hylden? Og så var de endda sat på tilbud, 30% det kan vi da bruge til noget. Og til de, der ligesom jeg er VILDE med Bubetti, kan jeg da afsløre, at der til foråret kommer nogen limegrønne sko på gaden. Gæt, hvem der skal have fingre i sådan et par???????????

Monday, January 21, 2008

Aktivitet i kælderen

Fibrene her er en merino-silke-blanding, og jeg har denne gang blot brugt 2 forskellige farver. Tanken er, at det færdige garn skal blive et "forårs-garn" med blide strejf af grønt og gammelrosa. Det vil senere vise sig, om det falder ud, som jeg vil have det til. Hvis ikke, må jeg jo til at tænke igen;-))