Så er jeg færdig med den første sok i mit håndindfarvede og håndspundne BFL/mohair-garn. Sokkerne strikkes fra tåen og op, så jeg kan udnytte garnet bedst muligt. Jeg fandt en opskrift i bogen Socks Socks Socks, strikkefastheden var ikke sådan lige at regne med, så jeg stak en finger i jorden og sjussede mig lidt frem. Og det gik godt;-) Ideen med den falske snoning er da osse meget sjov - det gør det lidt sjovere at strikke sokker, end hvis de bare skulle være helt glatstrikkede. Og samtidig kan jeg så bruge snoningerne til at holde øje med, hvornår jeg skal til at lave hæl. Jeg har ganske vist ikke lige fået skrevet nogen notater (er det mon før set??); men jeg satser på at kunne se det!
Og her et billede lidt tættere på. Farveskiftene er mest tydelige nede ved tåen, længere op af sokken bliver overgangene mere glidende. Det har noget at gøre med, hvor stærke farverne er overfor hinanden. Blandingsforholdet mellem den sorte og den brune farve springer nemlig lige meget ved hvert farveskift. Men farver er ikke lige stærke - een af de mange, MEGET interessante ting omkring farvning.Sokken er forresten strikket med mine KnitPicks korte strømpepinde nr. 3,25 - det er en sand fornøjelse at sidde med de pinde mellem hænderne. Og det er utroligt, så meget forskel det gør med de par cm der er kortet af pindene.



Det er jo hverken helt eller halvt min fødselsdag eller noget, der bare ligner. Men Søren fyldte år for ikke så længe siden, og idag hentede jeg så en pakke til ham. Jeg havde fået lov til at åbne den og minsandten om ikke der osse var en gave til mig - hvor heldig har man egentlig lov at være? Og vil I tro det?? Jeg fik dette fine viskestykke i 100% hør med de yndigste små glade får på. Tror I måske lige, jeg glæder mig til at få det vasket og strøget og komme igang med opvasken? Søren får slet ikke lov til at hjælpe - ikke ret meget, i hvert fald. Eller.............
Men.............nu er jeg jo ikke sådan lige at slå af pinden, i hvert fald ikke hvad fodtøj angår, og vi HAR jo butikken over dem alle her i byen, nemlig L´Carda i Kirkegade. Jeg tænkte ved mig selv, at jeg da bare lige kunne gå forbi, der var sikkert slet ikke noget, jeg brød mig om, og var der alligevel det, passede størrelsen sikkert ikke!!!!!!!!! Hmmmmmmmmm, den holdt så ikke idag. Jeg kunne have købt mig mere end fattig derinde, for der var GODT NOK mange sko, der lige faldt i min smag. Jeg faldt bl.a. for dette par, som jeg simpelthen bare måtte eje!!







