Monday, March 16, 2009

Fru Georg Gearløs........

............bor på Kornvangen!!!!!!! Manden er ude af huset, og rullepølserne er kogt. Og presses skal de jo. Så er der ikke andet at gøre end at tænke lidt kreativt og smutte i garagen efter skruetvinger. 2 bageforme oveni hinanden (med pølsen i den nederste form), bakken forneden og et skærebræt foroven. Voila!!
Hvilket jo så SELVFØLGELIG minder mig om dengang for år tilbage, hvor mor havde lavet rullepølse op mod jul (en tradition fra min mormor og morfar på Ærø). Hos mor og far bliver opgaverne sådan fordelt, at mor syr og koger pølsen, og far står for presningen. Og det skal jeg så ellers lige love for, han gjorde. Effektivt og med den hørkildske grundighed som vanligt. For pølsen var da godt nok presset det år. Far havde sat skruetvinger på, skruet godt til og så liiiiiige givet den en halv omgang ekstra, for der er ikke nogen, der skal komme og sige, han ikke gør det ordentligt. Vi måtte så have 2 stykker pølse på for at dække brødet; men det gjorde jo heller ikke noget. Godt smagte den, den flade pølse;-))

No comments: