Monday, April 29, 2013

Fødselsdagsgave


Vores ældste barnebarn Evelyn har fødselsdag 27. maj. 2 af hendes gaver er allerede færdige - den ene har været færdig temmelig længe; men nu er jeg så i fuld gang med den sidste! Jeg fandt en fin, hæklet cardigan i et hæfte fra Sandnes, drog på jagt efter noget lager-garn på loftet og fandt til alt held lige noget båndgarn købt for ca. en halv menneskealder siden i Netto! 100% bomuldsgarn med "silke-look". Jeg gad nok vide, hvem der har designet etiketten til det garn - bomuld får sgu da ikke silke-look, bare fordi det bliver strikket til et båndgarn!!!!!!!!!!!!!!!!! Hmmmmmmmmm, tænker jeg bare!

Nå, men uanset hvad etiketten siger, bliver det nu godt nok. Jeg hækler med min elskede Clover-hæklenål nr 3, og det går bare derudaf. Jeg er startet oppefra, har begge ærmer færdige og mangler nu blot det nederste af cardiganen, der oven i købet er med et fint (og meget enkelt) mønster, så nu er det rigtig sjovt at hækle. 

Det begynder at udvikle sig til en rigtig god vane, det her med at være i god tid, altså!! Ja..........også det med at hækle - det er ikke så anstrengende for min nakke og mine skuldre som alt det strikkeri!

3 comments:

Tanja's Verden said...

Den ser rigtig fin ud. Jeg glæder mig til at se den færdig.
Jeg har også erfaret at hækling er meget mere skånsomt for nakke og skuldre :)

Janne Jacobsen said...

Den bliver vist rigtig flot. Uanset hvad tror jeg aldrig, jeg bliver bidt af hækling.

Unknown said...

Den bliver nemlig rigtig fin Tanja.

Janne - det er jo meget forskelligt, hvad vi synes, der er sjovt. Mor har heller aldrig været specielt vild med at hækle, hvorimod Mormor og Farmor hæklede meget forskelligt. Det vigtigste er, at vi hygger os med det vi laver - uanset hvad det er.