I mandags kørte Søren og jeg et smut til Fyn med min Fars-Dags-gave til Far. Jeg havde plukket en buket i haven til dem med bl a lupiner, akelejer og løvefod.
Mor har for noget tid siden spurgt, om jeg havde nogen ønsker til min fødselsdag. Det havde jeg - men det er et stort ønske og ikke noget, jeg overhovedet tænkte skulle være færdigt til den 30. juli. Men jeg ønsker mig et patchworktæppe til vores sofa. I sorte og hvide/lyse nuancer let krydret med pink/rødlilla og lidt lime. Og prøv så lige at se, hvor meget Mor havde nået at sy!!! Og det er altså håndsyet - over pap. Det er SÅ smukt, og jeg glæder mig sådan til det bliver færdigt engang.
Et kig ud af vinduet i spisestuen - Mor er god til at placere krukker og potter med smukke blomster på steder, hvor man også kan nyde dem inde fra huset.
Puderne, jeg syede til Mor i fødselsdagsgave, står og pynter så fint i stuen.
Far står og nyder udsigten fra de store vinduer i stuen.
På vejen tilbage mod Esbjerg gjorde vi holdt og fik købt både jordbær og kartofler med hjem, uhmmmmm.
No comments:
Post a Comment