Friday, March 7, 2014

På vej mod weekenden

En tynd gin og tonic i glasset, ild i brændeovnen, gang i et dejligt hækletøj som bliver til yngste Arnold-barnebarns fødselsdag. Udsigt til en arbejdsweekend i Bilka og derefter 2 fridage. Livet er nu slet ikke så tosset endda;-)

Monday, March 3, 2014

Idag er det Sørens fødselsdag

Så blev det den 3. marts og dermed Sørens fødselsdag. Og selvom vi begge skulle på arbejde, kan dagen jo godt blive fejret.
Der kom hilsener fra både nær og fjern, nogen kom i postkassen, nogen blev afleveret ved døren, og nogen kom via de sociale medier.
Hver eneste hilsen varmer både Søren og  mig, og vi vil gerne sige tak for opmærksomheden:-)





Saturday, March 1, 2014

Pragtfuld lørdag.

Hverdagen er igen i fuld gang efter ferien - dog kunne jeg lige nøjes med 3 arbejdsdage inden menuen stod på friweekend:-)

Jeg strikker i øjeblikket af noget af mit håndfarvede garn, et supertyndt merinogarn med en løbelængde på ca 700m/100g! Jeg begyndte med at strikke af dette garn alene; men har senere tilsat en alpaca-silke-tråd fra Drops. Det giver noget mere fylde og blødhed til Viajante-sjalet (opskrift findes på Ravelry). Det er Karen, som jeg følger på Instagram, der lokkede mig til en KAL - det er nu altid så hyggeligt at følges.

Idag er jeg også begyndt på Victorias hæklede cardigan - hun skal ligesom sine søstre også have en hjemmelavet fødselsdagsgave - og den skal (naturligvis) være blå.

Derudover har jeg lavet sushi til os - det er ved at være ret nemt og overkommeligt, både arbejds- og prismæssigt!!

Og så var det dagen, hvor jeg omsider modtag min forudbestilte bog Lykken er Chokolade. Jeg blev opmærksom på den via Instagram (ja, der færdes jeg rigtig meget ude under navnet karinhrkilde). Jeg har set mange, mange billeder af bogen den sidste uges tid, og stor var min glæde naturligvis, da Søren havde den med ind fra postkassen. Der er MANGE fristelser, der kalder på at blive testet på Kornvangen:-)



Saturday, February 22, 2014

Ferie, dag 4, 5 og 6.

Tiden går alt, alt for hurtigt!!! Det gør den jo i princippet altid, når jeg har ferie, så intet nyt under solen der! Men denne ferie går mest af alt med bekymringer for vores lille kanin, der bestemt ikke har fået det bedre. Fredag blev hun indlagt hos vores dyrlæge, hvor hun fik taget røntgenbilleder (der var ikke umiddelbart noget unormalt at se), og hun fik lagt et saltvandsdrop! Stakkels lille Glenlivet.

Lørdag morgen hentede jeg hende hjem igen, nu bliver hun tvangsfodret, hvilket ingen af os synes er specielt fedt. Men det er nødvendigt, og så kæmper vi os igennem!

Udover kaninpasning bliver det dog til en smule spinding, og jeg har også fået lavet lidt påske-gren-pynt til Susanne, som vi har lånt en skøn aktivitetsbog af. Og derudover er jeg også kommet igang med at klippe gækkebreve.

Søren og jeg var i byen og spise Running Sushi igår aftes. Da var kaninen indlagt, og vi kunne med god samvittighed tage hjemmefra et par timer:-)


Thursday, February 20, 2014

Ferie, dag 3

Min 3. feriedag gik med at nusse om en halvsløj Glenlivet, spinde angora/silke - en fiberblanding jeg hældte farve på for nogen år siden. Farverne er blevet delt, og jeg spinder een farve ad gangen og tvinder den. Det var også disse fibre jeg spandt, da jeg havde stuen godt og vel halvfuld af spindende og strikkende damer. 9 var vi ialt og det var noget så hyggeligt. Valborg havde bagt boller til os og snakken gik lystigt:-)



Tuesday, February 18, 2014

Ferie, dag 2.

Det blev idag, mine planer blev vendt lidt på hovedet!!!! Jeg måtte nemlig afsted til dyrlæge med Glenlivet, een af angorakaninerne, som bare ikke var helt på toppen. Det er ALDRIG sjovt at have syge dyr, og det er heller ikke sjovt at køre en kanin til dyrlæge, for chancen for den ikke kommer med hjem igen er desværre ret stor.

Men så galt var det heldigvis ikke - dyrlægen kunne ikke umiddelbart sige, hvad der var galt. Men det kunne måske være en hårbolle, så Glenlivet og jeg blev udstyret med paraffinolie, som hun skal have 2 gange dagligt de næste 5 dage. Desuden får hun HUSK loppefrøskaller og friskpresset ananasjuice.

En anden af kaninerne, nemlig Laphroaig måtte finde sig i at blive klippet idag. 218 g dejlig uld kunne hun levere til lageret:-)

Da jeg var færdig med at arbejde med kaniner, syntes jeg, det skulle fejres, at Glenlivet trods alt ikke var SÅ syg som jeg havde frygtet. Så jeg fandt noget angora/silke frem, som jeg har farvet for læææænge siden. Jeg var så småt begyndt at spinde det på en håndten men jeg lod den elektriske rok overtage. Farverne har jeg adskilt, så jeg kan strikke et tørklæde med striber.


Ferie

Jeg holder ferie. Jeg er vild med at holde ferie. Og jeg er vild med ikke at have nogen planer for min ferie - altså udover at jeg KUN vil lave noget sjovt/rart/hyggeligt. Den plan er så allerede på 2.dagen tiltet lidt; men mere om det i næste indlæg.
Igår mandag var første feriedag - jeg fik ryddet op, ryddet luftmadrasserne væk, vasket sengetøj, og så fik jeg begyndt på at hækle med Zpagetti-garn, som er lavet af strimlet jersey. Havde nogen for et halvt år siden forudsagt, jeg skulle hækle i Zpagetti, ville jeg have rystet på hovedet. Havde de så tilmed sagt, jeg skulle hækle i GUL Zpagetti, ville jeg have skreget af grin!!!!!!!!!!!

Tja..........