Monday, November 30, 2009

Juletravlhed

Jeg er gået igang med at strikke noget til mig selv!!!!!! Nu har jeg i noget tid brugt mine kræfter på julegaver (og jeg er da heller ikke HELT færdig med dem alle endnu), og nu synes jeg, det må være på tide med lidt egoisme;-) Så jeg har altså kastet mig over et tørklæde fra Knitted Lace from Estonia - en dejlig bog med mange smukke sjaler og tørklæder.
Garnet er håndspundet (naturligvis), og det består af 1 tråd fibre fra 5-måneders-klippet fra Evelyn og 1 tråd beige cashmere. Det er et herrelækkert garn, og jeg er jo så heldig også at have Harrys fibre liggende, så skulle garnet slippe op, kan jeg bare spinde noget mere.

Og så nyder jeg ellers bare den mørke tid, hvor man har en ekstremt god chance for at nyde en hyggelig belysning. Kirken her har jeg selv skåret i ganske almindeligt karton for endda nogen år tilbage - jeg nyder at finde den frem og sætte et fyrfadslys i den hvert eneste år.
Julekortene er iøvrigt fabrikeret, nu skal de så bare skrives, hvilket jeg har planer om at gøre i næste uge, hvor jeg er så heldig at have hele 3 fridag - herligt!



Sunday, November 8, 2009

Blog Candy hos Carrin

Faldt lige over denne blog - er det ikke bare en lækker præmie?? Ja, jeg spørger da bare. Lige nu får jeg den VILDESTE trang til at rydde bordet på mit værksted og kaste mig frådende over julekort, til-og-fra-kort og julepynt i massevis!!!! Nå, foreløbig vil jeg altså lige starte med at sætte mig ved rokken og få spundet lidt angora. Men jeg skal helt sikkert have lavet julekortene selv i år - det er SÅ hyggeligt at sidde og fedte med saks, lim, smukt papir, glimmer osv. osv. Jeg kan næsten ikke vente.

Gyldne tencel-fibre

Louise mailede til mig forleden, hendes tencel-lager var ved at være opbrugt, og det går jo bare SLET ikke. Så jeg har farvet en portion i gyldne farver - den ligger lige nu til tørre i kælderen.
Og så snurrer rokken ellers lystigt i øjeblikket - jeg er ved at spinde 5 måneders klippet af Evelyn. Selvom fibrene er lidt vel korte og indeholder en del efterklip (hmmm, jeg må altså have fat i kaninklipperen og have givet hende en solid overhaling!!!!), så bliver garnet okay og i hvert fald brugbart til tørklæder, sjaler eller lign. Jeg spinder 1 tråd angora og tvinder den sammen med 1 tråd cashmere, så det bliver et superlækkert garn. Jeg har de første 60 gram liggende, og det kan da nå at blive til en pæn mængde garn, for jeg har ca. 100 g fibre fra Evelyn og 150 gram fra Harry;-)