Thursday, June 28, 2012

Klar til at strikke

Så er garnet til vores søde nabo Camillas brudesjal spundet og vasket. 1 tråd angora fra vores kaniner og 1 tråd BFL og silke. Mønsteret kender jeg, jeg har strikket 2 eksemplarer af dette sjal, så det er bare om at komme i sving:-) Nøj, hvor jeg glæder mig til at aflevere det:-)))))))

Friday, June 22, 2012

Havefryd

Er der noget at sige til, jeg er lidt vild med vores have og alt det, den kan forsyne os med? Jeg kan plukke MASSER af buketter sommeren igennem og gør det gerne.

Friday, June 15, 2012

Det begynder at udvikle sig til en mini-zoo

Der mødte mig noget af en overraskelse, da jeg kom hjem fra arbejde idag! For ca 3 uger siden var Søren som vanligt gået op og ville hilse godmorgen til kaninerne og fandt da Tallisker inde i Evelyns bur!!!!!!!!!!!! Da han i sin tid lavede kanin/hønsehuset, adskilte han kaninernes boliger med tråd, der ikke helt havde samme højde som rummet! Men vi tænkte, at det skulle da nok gå, og da det var Harry og Evelyn, der boede i hver sit rum, var det heller aldrig et problem - begge kaniner var nemlig for store og tunge til at kunne hoppe over til hinanden. Men Tallisker er lille og vaks, og hun mente åbenbart, hun gerne ville ind og besøge sin nabo!! Da vi snakkede med Kaj Thaysen om sagen, mente han ikke, der var "sket" noget - hans teori går på, at angorakaniner skal være helt nyklippede for at kunne parre sig med held. Så vi slog koldt vand i blodet og tænkte ikke meget mere over det! Søren lukkede hullet med en bjælke, og så var den sag klaret. Troede vi!!!!!!!!!!!!!!!!!

Da Søren var oppe hos kaninerne til morgen, så han da også godt, at Tallisker havde plukket uld af maveskindet og lavet en rede; men det er ABSOLUT ikke første gang, vi har set det - hun har været falsk drægtig gentagne gange. Så han tillagde det heller ikke denne gang den store betydning. Og at hun har været lidt fjern og utilnærmelig den senere tid, har vi HELLER ikke tillagt den store betydning, det er alle kaninerne ind imellem! Men det har der altså været en rigtig, rigtig god grund til. For minsandten om ikke jeg åbnede Talliskers bur og fandt en rede med 7 varme, møffende, velskabte unger i!!!!!!!!!!!! Hold da op for en overraskelse. Og jeg har stadig ikke helt fattet det - har mest af alt lyst til at gå op og nusse alle 7 unger hele tiden, men det går jo ikke, de skal have fred og ro! Lidt video og billeder er det dog blevet til, og der skal nok komme dokumentation på bloggen her een af de nærmeste dage:-) Så nu skal vi lige have fundet en løsning på, hvor de skal være henne, når de bliver store nok til at skulle flyttes. Og hvor vi finder nogen bure, for Søren har vist ikke den store lyst til at skulle bygge flere kaninhuse i haven. Jeg tænker, det bliver hans værksted, der bliver inddraget til kaninbolig; men nu må vi se! 

Friday, June 8, 2012

Weekendklar:-)

Og buketten fra Kirsten pryder bordet. Tusind tak kæreste Kirsten:-!

Wednesday, June 6, 2012

Bytterunde i Spindeforeningen

Hip hip hurra for Spindeforeningen, siger jeg bare. Der er endnu engang sat en bytterunde igang, og jeg skyndte mig naturligvis at melde mig til. Jeg har deltaget i samtlige foreningens bytterunder, og det er akkurat lige sjovt hver eneste gang. Og det er sjovt både at give og modtage fibre!
I denne runde er det Bente T., der skal have fibre tilsendt, og jeg skulle modtage en pakke fra Birthe. Og minsandten om ikke denne pakke kom idag.

 Se bare, hvad der var i pakken!!!! De smukkeste fibre i blå og grønne nuancer - Birthe kender mig så godt, så hun ved 100%, hvad der skal til for at gøre mig lykkelig:-)))))))
Fint er de pakket og et sødt kort ligger der også ved:-) Birthe har forberedt fibrene så grundigt, at jeg bare kan begynde at trække af inde fra midten, og så går det helt af sig selv. Nøj, hvor jeg glæder mig til at spinde dem, til at vise det færdige garn frem og tilslut at vise det færdige produkt frem.

I aften skal jeg på Midtgård og spinde, og her bliver fibrene naturligvis medbragt til fremvisning. Men det er nu ikke dem, jeg skal spinde. Jeg har nemlig lovet vores søde nabo, Camilla, som den 1. september skal giftes med sin Peter, et brudesjal af noget af mit håndspundne garn. Det skal spindes af en BFL-silkeblanding og noget af mit eget, hvide angora. Der er stadig god tid, men det skader jo ikke at blive færdig med strikningen af sjalet i god tid osse, så jeg klør på ved rokken:-)

Tuesday, June 5, 2012

En god ide viderebringes

Mor og Far mente så absolut, at der hører en æresport til et kobberbryllup. Eller rettere 1/2 æresport. Og det hører sig da bestemt osse til og ser festligt ud osv. Men hvor meget får man egentlig set på en æresport? Nej, ikke ret meget!! Og da slet ikke som værtspar, for med den rolle har man andet at koncentrere sig om. Så Mor og Far var gået i tænkeboks og havde udtænkt en ret så genial ide!! De købte og medbragte denne smukke, tilplantede krukke, som Søren og jeg (og hvem der ellers kommer på besøg her i huset) kan nyde godt af hele sommeren. Hver gang vi ser krukken, vil vi mindes en dejlig dag i det skønneste selskab. Den mulighed havde vi ikke på samme måde haft med en traditionel æresport, og nu er ideen givet videre:-)

En dejlig fest

Åh hvor havde vi bare en dejlig kobberbryllupsfest i lørdags:-)
Alt klappede bare! Maden (som jeg selv havde lavet) var vellykket, det samme var dessertbuffeten:-) Vi havde dejlige gæster at fejre dagen sammen med, der kom skønne buketter fra nær og fjern med de mest fantastisk kort vedlagt. Søren havde fået skrevet en rigtig sød sang til mig på mel. "Pigen fra Fyn", og min tale til ham gik osse ganske fornuftigt:-) Vi fik mange og meget fine gaver, så alt var simpelthen perfekt.

Nu, hvor det hele er vel overstået, borde og stole er hentet, gulvene er vasket og næsten alt er sat på plads, kan vi så gå og tænke tilbage på de første 12 1/2 år og samtidig tænke frem mod de næste 12 1/2! Eller som Søren siger: "Hvorfor nøjes med 12 1/2 år mere?" Og det kan han da have noget så ret i:-)