Tuesday, November 27, 2012

Nyt isenkram

Jeg er muligvis ikke den hurtigste til at anskaffe nyt tekstilt isenkram; men bedre sent end aldrig, siger de kloge.....

Igår var jeg for første gang bag disken i Garnhjørnet, og det var simpelthen bare for fedt. Som jeg skrev ude på Facebook, så har jeg nu 2 drømmejobs, og hvor meget mere kan man så egentlig tillade sig at kræve? Jeg synes, jeg er et ualmindeligt heldigt menneske, og så i disse vanskelige tider!!

Nå, men i en lille pause i kundestrømmen blev der tid til at pille lidt på væggen med diverse tilbehør, og minsandten om ikke jeg fandt disse herligheder! Knitpro er så absolut mit foretrukne mærke - jeg har en hel del af de forskellige varianter allerede- men når jeg så finder de firkantede strømpepinde nr 3 og tilmed i yndlingslængden 15 cm, så MÅ jeg da slå til. Og jeg har ingenlunde fortrudt - de er pragtfulde!!!!!! Gudskelov for Garnhjørnet.....og den lille pause;-)

Sunday, November 25, 2012

Opfordring

Søren, det søde væsen, er stort set altid klar til at bakke mig op!!!! Og til at komme med gode ideer, hvis jeg skulle komme i bekneb.

Fredag havde jeg egentlig lyst til at bage, men jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for hvad, og så endte det i ingenting. Natten mellem fredag og lørdag foregik for Sørens vedkommende i fast rutefart mellem seng og toilet, og jeg tænkte lørdag på vej hjem fra arbejde, at det der med kagebagning nok slet ikke ville blive aktuelt i denne weekend. Men det skulle hurtigt vise sig, at jeg havde forregnet mig. Søren var sidst på eftermiddagen klar til både gløgg og brunkager, og han kiggede med et bebrejdende og lettere opgivende udtryk på mig, da jeg fortalte om mine nu forkastede planer om en weekend-kage! Og forsikrede mig samtidig om, at han da var HELT klar til at jule sammen med mig, for han kunne da godt mærke, stemningen allerede havde indfundet sig????????? Og et stykke julekringle ville da iøvrigt ikke være af vejen!

Gæt selv, om jeg har lavet kringle! Jeps, du gættede rigtigt. De første 3 af 6 kringler står lige nu i ovnen. Og da jeg holder på, at en hjemmebagt kringle først bliver rigtig god, når der også er fyldt creme i, var der ingen vej udenom. Der måtte koges en gang budding, og det er så heldigt, at jeg ikke bruger mere end ca. en kvart portion til bagværket. Og til alt held har vi minsandten også et glas Amarena-kirsebær på lager.

Det er nu godt med opbakning!!!

Tuesday, November 20, 2012

Klar til nye udfordringer

På mandag får jeg brug for dette lille skilt:-) Jeg skal nemlig igang med at hjælpe en god veninde i hendes dejlige butik Garnhjørnet, som ligger i Kirkegade i Esbjerg. Det er også her, jeg går i Strikkecafe 1 gang om måneden, og jeg glæder mig for vildt til at komme igang med at lange garn og opskrifter over disken, give kunderne gode råd og evt hjælpe dem videre, hvis de er kørt fast.

Skiltet her er kraftigt inspireret af nogen hæklede til-og-fra kort på Hendes Verdens hjemmeside.

Nu må det altså bare godt blive mandag rigtigt snart!!!!!!!!



Sunday, November 18, 2012

Flere hemmeligheder

Minsandten om ikke også symaskinen kommer i omdrejninger idag! Endnu en hemmelighed er undervejs;-)

Farvning

Så er der igen gang i farve-kælderen, og da det skal bruges til julegaver, kan jeg ikke sige frygteligt meget mere om det! Men det bliver godt, tror jeg;-)

Friday, November 16, 2012

Fri-weekend

Ahhhh - en Bilka-fri weekend passer mig rigtig godt:-) Mine arme, hænder og skuldre er ømme, for årets produktion af nytårskransekager er indledt, og jeg må indrømme, det kan mærkes. Men en pause på et par dage hjælper på sagen:-)

Vi har ikke de store planer, hvilket også passer mig meget godt. Jeg ER gået igang med weekend-syslerne, f eks er der lige nu Creme Brulee i ovnen. Det er een af mine absolutte yndlings-desserter, og derfor har jeg da også ønsket mig (og fået) creme brulee-skåle, de fleste af dem er endda med skrift indeni!!!! Det er tilmed også herrenemt at lave creme brulee, at piske æggeblommer, sukker, vaniljekorn, piskefløde og mælk sammen, hælde det i skålene, bage det over vandbad og lige inden servering drysse rørsukker på og flamme det af, ja det er da til at have med at gøre. Og så smager det brandgodt - hvad kan man så mere ønske sig?

Julen er så småt ved at stikke næsen frem her på Kornvangen - den første portion pebernødder a la Lagkagehuset ER sat til livs, og jeg spinder julerøde angorafibre på el-rokken. Indtil videre er planen, at det skal blive en del af et 3-trådet garn, men nu må vi se. Det er jo før set, jeg har ændret planer undervejs i et projekt! Men jeg har planer om at spinde tråd nr 2 af nogen røde/pink fibre fra lageret og den 3. tråd af mørkerøde merino-fibre. Og jeg satser på, det færdige garn skal strikkes til en poncho-agtig ting, der også kan lune godt om halsen. Det synes jeg godt, jeg kunne have brug for - og måske især noget, der ikke er blåt eller grønt. Det er en stor del af min garderobe nemlig, og ikke fordi der er noget som helst i vejen med de farver, for jeg elsker dem højt, men derfor kunne jeg nu også godt drage nytte af noget rødt;-)



Thursday, November 15, 2012

Færdig julegave

Så blev jeg færdig med nederdelen til yngste Arnold-barnebarn. Den er blevet rigtig sød, synes jeg, og den skal bare lige vaskes, og så kan den blive pakket ind.

Og så iler jeg ellers videre med de næste gaver (læs: hemmeligheder)

Saturday, November 10, 2012

Lørdags-sysler

Det er en stille og rolig lørdag på Kornvangen. Jeg har været på job i Bilka i formiddag, Søren havde varm og god kaffe på kanden, da jeg kom hjem med friske kinder efter cykelturen:-) Vi kunne begge godt bruge en lur, så vi krøb under dynen - jeg med 2 par sokker på, så søvnen blev ekstra god.

Vel oppe igen blev alle kaninerne nulret godt og grundigt, og så stod den på æbleskiver og skoldhed the. Nu pusler Søren rundt inde på kontoret, hvor vi har hængt en hylde mere op, så der kan blive orden på printerpapir, blokke, etiketter osv osv. Imens han arbejder hygger jeg mig med de sidste pinde på nederste del af Victorias nederdel. Den er sjov at strikke og bliver rigtig fin, synes jeg. Og så snart den er færdig skal jeg igang med at strikke til vores yngste barnebarn i Vig:-))))