Saturday, January 26, 2013

Det nye projekt

Så langt er jeg nået på det nye projekt, der bl a inkluderer hækle-pæl nr 20! Det resulterer i et stribet tæppe og er fra en bog der hedder noget i retning af Fed Hækling. Det er nemt, det er hurtigt, og der bliver brugt noget lager-merino i en fart. Jeg har lavet 10 omgange af 20, så jeg kan snart blive færdig:-)

Poncho

Jeg kan slet, slet ikke nå at få strikket alt det skønne, jeg ser inde i Garnhjørnet!!!! Men.....til alt held har jeg den sødeste Mor i Verden, og hun har endnu engang hjulpet mig! Denne gang med ponchoen fra Isagers kalender fra 2013. Den er strikket i 2 tråde Isager Highland i en lækker, chokoladebrun farve - og såvidt jeg husker på en p 4 1/2!! Garnmængden, der er angivet i opskriften, passer helt hen i skoven! Den er angivet til 200 g.....gang det med 2, og du har den mængde, der reelt skal bruges!

Ponchoen er lun og lækker, og den HAR været fremvist på jobbet:-))))

Tak Mor for din store indsats:-)

RETTELSE: Efter at have sludret med Mor, kan jeg nu oplyse om, at det er den i opskriften angivne p nr 4, der er brugt!!

Monday, January 21, 2013

Nyt projekt

Så kan jeg alligevel ikke dy mig.......jeg begynder på et nyt projekt, imens Søren snupper sig en stille slummer på sofaen - under 2 tæpper, for så sover man allerbedst!!!!!!

Jeg vil ikke afsløre andet om mit nye projekt, end at det indebærer brug af en hæklenål (læs: hækle-PÆL) str 20!!!!! Mere følger, når projektet er godt igang!

Pulsvarmere og halsedisse i mink-garn

På garnmessen i Vejle plagede personalet fra Garnhjørnet næsten livet af Vibeke......men så lykkedes det os også at overbevise hende om, at vi MÅ og skal have noget af det lækreste tynde garn hjem til et sæt pulsvarmere og en halsedisse. Blot 50 g af det skønneste garn med 70% mink, 20% merino og 10% silke skal der bruges for at strikke et lunt og lækkert luksus-sæt!!!

Jeg er klar med den ene pulsvarmer - grøn naturligvis - og HERRE-LÆKKER!!

Jeg har iøvrigt oprettet en blog til Garnhjørnet - www.garnhjoernet.blogspot.com

Her vil jeg løbende holde jer opdateret om nyheder, kurser, strikkecafe og meget andet.


Omstillings-vindue

Underlig titel på et indlæg?????? Ja lidt....og så alligevel overhovedet ikke! Og nu skal I få forklaringen:

I et af vores stue-vinduer, nærmere betegnet det vindue, der vender ud mod gaden, har jeg nu 2 smukke orkideer stående. Den nyeste står til venstre, den er hvid med kraftig pink midte, og jeg har fået den af Kirsten, som indtil fornylig har siddet i omstillingen i Bilka. Kirsten var på kaffe-visit forleden, der var en hel del, vi trængte til at få drøftet, vendt og drejet og gennemarbejdet, og det gør man nu så godt over en stille kaffetår!!

Den anden orkide er helt hvid og af noget ældre dato. Den fik jeg af Lone, som også har arbejdet i omstillingen i Bilka, og som forærede mig denne smukke blomst, da jeg lavede bryllupskage til hende og hendes udkårne for omkring 3 år siden. Den har ikke blomstret uafbrudt siden dengang, men den har givet MANGE blomster og nu også en lille ny plante. Jeg sender begge omstillings-piger mange kærlige tanker, hver gang jeg passerer vinduet. Og nu giver ordet "omstillingsvindue" lige pludselig rigtig god mening, ikke?

Jeg er så taknemmelig for at have sådan et vindue - og for at kende så fantastiske kvinder:-))))))

Tuesday, January 15, 2013

Varme ører.......

........er lige, hvad jeg kan få nu. Jeg har netop lukket denne hue af, og den er blevet god. Det er faktisk 3. udgave af samme model, nemlig en ganske enkel herre-hue fra Drops strikke af 1 nøgle Fabel og 1 nøgle alpaca. Både Far og Søren er blevet begavet med lignende huer, dog ikke i så ophidsende farver!!!!!! Herre-huer laves her i huset i grå, lyse og sorte nuancer:-)



Tuesday, January 8, 2013

Godt nytår

Jeg vil gerne begynde dette indlæg med at ønske alle et godt og lykkebringende 2013. Slutningen af det gamle år har budt på både godt og skidt for mig og nogen, der er tæt på; men jeg håber og tror på, det nye år vil bringe en masse godt:-)

Jeg har arbejdet temmelig meget på til jul og mellem jul og nytår og mangler derfor stadig at få sendt nogen hilsener afsted. Men jeg skal nok nå det på eet eller andet tidspunkt!

Fridagen idag har jeg bl a brugt på at børste 7 angorakaniner grundigt igennem, vaske vinduer udvendigt samt lave kød- og melboller til den hjemmelavede suppe. Det er sådan set ret nemt, og bollerne er da HELT anderledes end dem fra Mou. Opskrifter.......Google er min ven, også i denne sammenhæng, og ellers er der ko de gode gamle og meget slidte bøger fra Tørsleffs Husmoderservice. Så bliver det vist ikke meget mere gammeldags;-)