Thursday, December 17, 2009

Garnkøb

Så har jeg igen ladet mig friste - denne gang af en ny garnkvalitet fra Garnstudio, et strømpegarn, der hedder Delight. Tjek bare her for at se de forskellige farveholdninger. Garnet er, ligesom Noros strømpegarn, 1-trådet og er derfor efter min bedste overbevisning ikke velegnet til strømper, da det umuligt kan være stærkt nok. Til gengæld er farverne smukke, og kvaliteten på Delight er BETYDELIGT blødere og med "hals-huds-venlig", så jeg ser frem til at få tid til at kaste mig over et lille sjals-projekt af en art.

Friday, December 11, 2009

Stille undren

Jeg sad og surfede lidt rundt forleden dag og faldt så over opskriften på et Catherine Wheel Scarf på Ravelry. Sådan eet må jeg da også eje, så jeg har kastet mig over hæklerierne med et nøgle af mit lysebrune garn og et nøgle Noro strømpegarn. Og så er det, jeg er begyndt at undre mig. Over, at man producerer et 1-TRÅDET strømpegarn, som tilmed er så uregelmæssigt spundet, at det grangiveligt ligner et håndspundet garn. Hvordan i alverden skal et 1-trådet garn kunne være stærkt nok til strømper???? Jeg må jo straks bryde sammen og tilstå, at jeg ikke har strikket strømper af dette garn og derfor ikke har nogen som helst erfaringer; men når man ellers ser alle andre strømpegarner, er de da som minimum 3-trådede og gerne 4- eller 6-trådede. Hmmm, jeg synes godt nok, det er sært.
Jeg bruger så mit nøgle strømpegarn til et tørklæde - jeg er spændt på, om jeg kan holde ud at have det om halsen, for jeg har en smule sart hud. Det virker bestemt ikke specielt blødt; men det skal det naturligvis heller ikke være, hvis det skal bruges til strømper. Er der mon nogen af jer, der læser med her, der har prøvet at strikke strømper i Noros strømpegarn? Og hvilke erfaringer har I gjort jer?
Tørklædet her skal naturligvis hækles færdigt; men jeg pønser så afgjort på at spinde noget garn af mine egne fibre til det næste. Det kan KUN blive blødere;-)

Tuesday, December 8, 2009

Ahhhhhhhhh

3 fridag ligger lige foran mig - det bliver ikke ret meget større. Suk, hvor skal jeg bare nyde det - jeg er faktisk allerede i FULD gang. Nu behøver jeg f.eks. ikke gå heeeeeelt så tidligt i seng, som jeg plejer. Det er et megahit at kunne slå et vækkeur fra, der ellers plejer at vække mig kl. 03.40!!

Bryllupsdag

For godt og vel 10 år siden rasede orkanen, stormen hev og sled i alt og alle, og der skete ting og sager rundt omkring i landet. Og dermed er det også godt og vel 10 år siden, Søren og jeg gav hinanden vores "ja" i Stenstrup Kirke - ak ja, som tiden dog går. Vi blev helt præcist gift den 4. december 1999, og vi er hermed 3. generation med den bryllupsdag - vi har nemlig "efterabet" mor og far og mormor og morfar!
Søren har mærkværdigvis altid husket denne dato - han er ellers ikke specielt god til at huske mærkedag, og han begavede mig denne gang med en smuk, julerød buket. Jeg ER altså bare for heldig - og her er det ikke kun buketten, jeg tænker på;-))