Saturday, March 30, 2013

At strikke baglæns.....

......er ikke noget, jeg ynder; men det kan ind imellem være nødvendigt!!! Jeg blev færdig med denne poncho-agtige model tidligere på dagen og ville lige prøve den for at kontrollere størrelsen. Og den var sådan set god nok; men hullerne til armene var placeret et HELT forkert sted (i hvert fald til mine arme!!!), og jeg ville ALDRIG få den på, og så er der jo kun eet at gøre...........

Så jeg prøver lige een gang mere - denne gang med hullerne til armene placeret i sidesømmene!!

Besøg

Påskeharen havde været forbi Bilka, da jeg mødte på arbejde lidt i 5 i morges:-)) Så heldige, vi dog er - Søren og jeg! Tusind tak, søde påskehare - øllet skal nydes til pariserbøffen i aften.

Friday, March 29, 2013

Langfredags-boller

Minsandten om ikke jeg fandt 4 glemte fastelavnsboller i fryseren - det var heldigt, syntes både Søren og jeg. Og nu er de blevet lunet og har fået glasur på, og theen er brygget, så Søren kan godt se at få skyllet sæben af kroppen og komme ind og nyde the og Langfredags-bollerne!

Spejlæggene er mine - der kunne lige nøjagtigt blive 2 par grydelapper af 1 ngl Paris i blommegul (+ 4 ngl råhvid). Så nu har både Mor og jeg et sæt spejlæg:-)

Påske-sysler

2 fridage, 1 Bilka-arbejdsdag og derefter 3 fridage - det er altså noget, der passer mig ret så godt!!!

Søren bruger en del tid i kælderen - nu skal der ryddes op og ordnes dernede. Han har spartlet og pudset og er i nu igang med at male trappen hvid. Det bliver SÅ godt!!!

Jeg fik gjort rent heroppe ovenpå igår, imens Søren vaskede vinduerne udvendigt og bagefter gjorde køleskabet rent. Idag har jeg så ordnet i soveværelset, og nu er det rok og strikkepinde, der får opmærksomhed. Bunken af spundne fed superwashed, sjatfarvet, 1-trådet merino vokser, og jeg har MEGET lyst til at smide, hvad jeg har i hænderne og gå igang med en strikkeprøve; men jeg må hellere lige få noget andet gjort færdigt først:-)





Saturday, March 23, 2013

Spejlæg

I påskekalenderen fra Drops er der bl a et par grydelapper udformet som spejlæg. De er nemme at lave, og så er de tykke og gode, så man ikke brænder fingrene!

De er hæklet i Paris, 1 ngl gul til "blommerne" og 1 ngl råhvid pr. lap! Og så er de hæklet på nål nr 3 1/2, så kvaliteten er fast og dejlig!!!!

Lapperne er hurtige at lave, og det er helt fint, for de er en del af Mors påskeæg, som jeg skal til Fyn og aflevere imorgen:-)



Tuesday, March 19, 2013

Spindekursus dag 2

2. og sidste del af spindekurset i Brønderslev forløb også fint. Vi snakkede om fibre af den mere eksotiske slags, bambus, soya, yakokse, bomuld, silke, alpaka, angora osv osv. De dygtige kursister arbejdede koncentreret, og de blev både spundet mange forskellige fibre, der blev lavet forskellige blandede garner, og der blev spundet med langt udtræk. 2 nybegyndere fik spundet dejlige garner, og de havde begge mod på at gå hjem og fortsætte spinderiet, så dem håber jeg også at se til næste år. Jeg blev nemlig spurgt, om jeg ville holde et kursus mere, hvilket jeg sagde ja til:-)

Jeg vil hermed gerne sige alle 10 kursister tak for en dejlig weekend - jeg nyder I den grad den varme og venlighed og store interesse, jeg bliver mødt med. Ingen underviser kan ønske sig bedre elever:-)

I år overnattede jeg et nyt sted, nemlig på Cafehaven. Stedet er SKØNT, og det får mine varmeste anbefalinger!! Det bliver også her, jeg vil overnatte til næste år.









Saturday, March 16, 2013

Spindekursus dag 1

Første dag af spindekurset på Hedegårdsskolen i Brønderslev er omme. Det har været en dejlig dag med interesserede og MEGET muntre kursister. Vi har fået snakket om en masse forskellige typer uld, om vask og forberedelse af fibrene osv. Vi har snakket forskellige spindemetoder og indstilling af rokken. Vi har drukket kaffe og grinet. Vi har assisteret en nybegynder og diskuteret spisning af børn!!!!!!!!!!! Og der er blevet lavet skønne prøver i massevis.

Imorgen kaster vi os over de mere eksotiske og specielle fibre som f eks kashmir, mælk, bambus og ramie. Det skal nok blive sjovt.

Lige nu sidder jeg med fødderne oppe og slår mave ovenpå en god pizza. Aftenen skal byde på telefonsludren med Mor og Far, kaffe, strikketøj og fjernsyn (eller Marco-effekten, hvis programmet ikke byder på noget godt!)











Tuesday, March 12, 2013

Efter influenzaen.......

......har jeg været forkølet, haft ondt i halsen og sådan generelt ikke været helt oppe i gear:-). Det betyder ikke, jeg ikke har lavet noget, for livet får jo ikke sådan i stå, bare fordi man hoster en smule!!

I lørdags havde Vibeke i Garnhjørnet arrangeret en workshop med Annette Danielsen. Det blev en RIGTIG god dag - Annette er fuld af spilopper og hamrende god til at fortælle om dig selv, sine striktrøjer og om hele designprocessen:-)

Gennem et stykke tid har jeg haft en MASSE forskellige fibre gennem rokken - jeg skal nemlig undervise på et spindekursus i Brønderslev den kommende weekend. Over 40 prøver er det blevet til!!! Nu er jeg færdig, det skriftlige materiale er printet, og der er pakket et prøvesæt med alle se forskellige fibre til hver af de 10 kursister. Imorgen bliver bilen pakket, for både torsdag og fredag dobbeltjobber jeg og har derfor ikke hverken tid eller lyst til ret meget, når jeg lander herhjemme.

Lidt forskelligt tekstilt har jeg fået færdiggjort, bl a et babytæppe og en poncho. Og jeg er kommet igang med at spinde af nogen sjatfarvede, superwash-behandlede merinofibre fra lageret. 1-trådet, halvtykt garn ef virkelig noget, der rykker!!