Thursday, April 24, 2008

3 af 10 klar

En kunde har bestilt 1 kg håndspundet garn i "forårs-farverne". Og jeg er godt igang. Ca. 300 g færdigt garn ligger der nu i kurven - jeg mangler blot 700 g. Det går støt fremad - jeg spinder andre småting indimellem osse.........

.......som nu f.eks. dette garn, som består af 1 tråd sjatfarvet alpaca og 1 tråd MEGET gul bambus. Bambusfibrene havde jeg faktisk tænkt mig skulle være mere lime-grønne; men det blev de ikke lige. Garnet er bare et forsøg; men det er faldet så godt ud, så jeg spinder bambus til resten af alpacaen osse. Alpacaen er spundet på rok, imens bambussen bliver spundet på terrassen på een af mine Bosworth-håndtene, mums!!

Sunday, April 20, 2008

Produktion af håndtene



Jeg har forsøgt mig med at lave CD-håndtene, og det er gået meget fint. De skal bruges i forbindelse med Spindeforeningens stand på Uldfestivalen i Saltum. Jeg håber, vi ses!!

Tuesday, April 15, 2008

Så kan jeg osse det!!!!!!!!



Som overskriften antyder, har jeg afprøvet noget nyt idag, nemlig navajo-tvinding på håndten! Det blev min smukke Bosworth, der skulle hjælpe mig igang, og det gik simpelthen helt forrygende. Jeg forsøgte mig lige med et par meter grimt, gult bomuldsgarn, og da det gik fint, ville jeg lige tvinde noget alpaca/silke, der har siddet på en spole i MANGE måneder. Alt forløb vel - jeg huskede at tvinde den rigtige vej (!), og tenen smuttede ikke for mig en eneste gang. Jeg ved faktisk ikke, hvorfor jeg altid har forestillet mig, det skulle være svært at stå at navajotvinde på en håndten???????? Det er det i hvert fald ikke!

Øverst ses det første bundt af 10, som jeg skal have spundet til en kunde. Det er farveholdning 31, det er BFL-fibre, og det er navajotvundet. Garnet bliver rigtig fint, synes jeg, og jeg glæder mig til engang at blive færdig med det og få det sendt afsted. Men..........der går altså liiiiige lidt tid. 1 kg er da immervæk noget af en slat!

Monday, April 14, 2008

Et vellykket spindekursus.







Pigerne, som ses på billederne herover, var bare SÅ gode at undervise. Det var et lille hold på bare 6 elever, hvilket gav os mulighed for at afvige en del fra det program, jeg havde udarbejdet hjemmefra. Vi gik simpelthen bare efter en kort introduktion og præsentationsrunde igang med at få smurt og justeret rokkene. Og derefter gik alle igang med at spinde. Efterhånden som spørgsmålene opstod, snakkede vi simpelthen bare in tingene.

Vi fik snakket om MANGE forskellige emner i løbet af weekenden, bl.a. vask af råuld, sortering af uld, forskellige måder at bruge farvede fibre på osv. osv. Der blev både spundet på de medbragte rokke samt håndtene. Min el-rok blev flittigt gennemfotograferet, der blev vasket garnprøver, der på forunderlig vis snoede sig på plads efter en tur i det våde element.

Derudover blev en masse andre emner vendt, bl.a. hørte vi både historier fra Færøerne og Grønland. Alle på kurset (inkl. mig - jubiiiiiii) var så heldige at få FORÆRET (ja, du læste rigtigt!) en stor portion moskusfibre af Katrin, som har boet i Grønland i 39 år. Og det var altså ikke bare moskus, vil jeg lige skynde mig at sige. Jeg har en posefuld moskusuld herhjemme, som jeg har købt i dyre domme og som er FYLDT med små korte stykker stride dækhår, som skal sorteres fra de lækre, bløde fibre med pincet. Det tager ca. 100 år og en krig!!

Men moskusfibrene, vi fik af Katrin, var REVET af skindet. Det betyder, dækhårene er intakte og dermed lige til at rykke ud af fibrene UDEN nogen problemer overhovedet! En stor tak til Katrin skal der lyde herfra, både for de superlækre fibre og for alle historierne om Grønland og dets beboere.

Kurset forløb over 3 dage, og alle havde (heldigvis) rimeligt travlt med at komme hjem søndag - de skulle jo hjem og spinde! Tak til alle jer for en brandgod weekend i Brønderslev, jeg håber, vi kan gentage successen næste år!

Wednesday, April 9, 2008

Så er jeg "tilbage" igen.


Kontoret er nu i en vis grad genetableret, begge vore computere kører i hvert fald, vi har fået hængt 6 hylder op og den sædvanlige orden (!!) kan nu begynde at indfinde sig igen. Forhåbentligt bliver der endnu mere ordentligt derinde, end der har været hidtil. Nå, vi får se, hvorlænge det varer!

Vi er jo blevet morfar og bedste for 3. gang, og det skulle da lige markeres med en lille gave. Dette yndige sæt sengetøj er købt i Netto for meget længe siden - nu er der så blevet broderet navn og øvrige data på, og det er også afleveret til de glade forældre.



Jeg har været igang med at lave en indfarvning til Bente B. Jeg er startet med disse farver, og så må vi arbejde os frem til et brugbart resultat. Det er altid lidt spændende at se, hvor mange prøveindfarvninger der skal til, før jeg rammer plet. Af den grund farver jeg også kun på 100 g fibre ad gangen - jeg har MASSER af rester af alle mulige og umulige indfarvninger i forvejen, og selvom det ikke er noget, jeg er ked af at have liggende, stræber jeg altså heller ikke ligefrem efter at øge lageret væsentligt.




Og så er jeg gået igang med at spinde en gave. Det er en angora/silkeblanding, der gerne skulle blive forvandlet til et smukt garn til et sjal/tørklæde. Der bliver ialt 200 g garn, de 100 g har jeg kørt igennem kartemaskinen et par gange, de andre 100 g bliver spundet fra den ene ende til den anden. Og tilsidst tvinder jeg så de 2 tråde sammen.




Her ses starten på spolen med det garn, jeg spinder fra den ene ende til den anden, så farverne kommer til at ligge tydeligt adskilt.




Og her er så det 3. forsøg på Bentes garn. 2. forsøg blev slet ikke, som det skulle være, så det har jeg ikke taget billeder af; men jeg arbejder fortrøstningsfuldt videre i kælderen.


Og her ses så 4. forsøg på garnet til Bente. Jeg tror faktisk, den er ved at være der - jeg afventer en reaktion fra Sjælland;-))