Det har været en aldeles herlig weekend i Fredericia. At deltage i et arrangement som Kreative Dage er simpelthen bare SÅ skønt. Masser af glade kvinder (og en hel del knap så glade mænd, som bare var med som chauffører for deres garn-hungrende koner) kom forbi min stand for at besigtige varerne nærmere. Og mange kom også bare lige forbi for at sige hej, aflevere et knus og et smil for derefter at drage videre ud mellem alle fristelserne.
Anita havde jeg lavet en aftale med forinden. Hun kom slæbende med sit kamera og skød blandt andet de ovenstående fotos af min stand. Tænk, at man er så heldig at møde sådan en pragtfuld kvinde. Jeg havde på Anitas blog læst, at hun skulle til Fredericia, og så tænkte jeg, at det da KUNNE være, jeg kunne narre hende til at tage kameraet med mod en lille beskeden gave. Der var ingen tøven, Anita var STRAKS med på ideen, og det kom der altså noget rigtigt, rigtigt skønt ud af. For eet er billederne, som jeg er meget, meget glad for - noget helt andet er, at jeg nu har lært i hvert fald en lillebitte smule af Anita at kende. Og jeg vil meget gerne lære noget mere, kan jeg godt fortælle jer. Den kvinde kan bare eet eller andet med ord, de rører mig dybt inde i min sjæls indre. Hvor var det dog bare skønt, du kom, Anita, tak for det.
Også Julia, hvis blog går under titlen Aalerusen, kom forbi - 2 gange endda. Første gang alene, anden gang i selskab med sin underskønne ældste-datter Ivalo. Tusind tak for jeres besøg piger - hold op, hvor var det dejligt at hilse ordentligt på jer osse.
En meget kær ven fra "gamle dage" i Bramming var forbi med sine 2 vidunderlige børn plus den dejligste legekammerat, og af dem fik jeg en pragtfuld gave, nemlig keramik-brunkage-figurer, og det bliver det FØRSTE julepynt, der kommer til at pryde Kornvangen 33 i år. Tusind tak for jeres dejlige gave og for jeres besøg, hvor var det bare skønt at se jer.
Sidst men absolut ikke mindst kom også mor og far forbi - og de havde endda kaffekurven og hjemmebagte biscotti med. Tusind tak for jeres besøg, næste gang må jeg sørge for at have en ordentlig stol, så du kan sidde ned, imens du venter på mor, ikke far?
Og tak til alle I mange, skønne kvinder, der lagde vejen forbi min stand for liiiiige at se, hvordan den var kommet til at se ud, og hvad jeg havde valgt at tage med. Tak for knus, kram og søde kommentarer.
Vi ses vel allesammen igen - om ikke før så i hvert fald til næste års Kreative Dage?
2 comments:
Sødeste Karin, i en brugsanvisning til "at spinde på hånden" står der, at håndtenen har brug for en sjæl. At det så handler om begyndelsen af garnet er én ting, men jeg er da fuldkommen betaget af begrebet og så af sådan en ting, som er så skønt at have med at gøre. Brug for en sjæl. Uhmm...
Vi har alle brug for sjæle og jeg føler mig SÅ heldig, at have mødt dig og din sjæl. Jeg kunne godt se på dig, at du så på "noget stort", da jeg kom hen og sagde Hej med et bredt smil i lørdags, men jeg kan love dig, at jeg også kunne føle din "storhed", da jeg krammede dig hårdt. Jeg føler mig rig, nu, hvor jeg kender dig!
Endnu en gang skal du have TUSIND mange tak for dine fine gaver. Det bobler helt over i min mave, så glad er jeg for det hele :-)
Tusind tak for dine søde ord, Anita - og fordi du er!!!!!!!!!!!! Kram
Post a Comment