Thursday, November 24, 2011

Nye beboere på Kornvangen


Desværre måtte vi forrige mandag sige farvel til een af vores kære husdyr, nemlig kaninen Harry Potter, som havde fået en stor knude i leveren. Han hopper nu glad rundt i kaninhimlen, gnasker kaniner og morer sig sammen med alle de andre kaniner, der heller ikke længere er hernede sammen med deres ejere! Meget hurtigt derefter kunne jeg godt se, vi var nødt til at anskaffe os en kanin mere, så Evelyn (som er købt som en hunkanin men altså har lidt mere mellem benene end sådan een plejer at have!!) ikke skulle sidde mutters-alene! Da jeg alligevel havde ærinde i Ry i søndags, kørte Søren med, og da jeg var færdig med at pakke fibre hos Birthe i Garngalleriet, kørte Søren og jeg videre mod Tjele, hvor Villy Vestergaard har angorakaniner og ikke bare angorakaniner men osse SORTE angorakaniner:-) Jeg var nemlig kommet i tanker om, jeg gerne ville prøve at have en farvet kanin i stalden. 
Og her sidder hun så, Glengoyne, som er en stor hunkanin, der giver masser af uld. Hun er en krydsning mellem en sort og en hvid angora og har en hvid plet lige midt på snuden, så hun kan altså ikke udstilles. Men hvem bryder sig om det, når bare hun er en sød og højtydende kanin, hvilket hun bestemt er. Villy klippede hende for mig - 225 g fibre blev det til! Og hun er kun 1 år gammel, så det kan nå at blive til en masse dejlige fibre:-)


Da jeg havde udset mig Glengoyne og hun var blevet klippet, var det jo egentlig tid til at vende næsen mod Esbjerg. Men Søren tøvede ligesom lidt - han mente godt, vi kunne have 2 kaniner med hjem - mente jeg ikke osse det??? Jeg kunne jo kun erklære mig enig, og Søren valgte så denne lille vimse og meget, meget nysgerrige kanin, som vi har døbt Tallisker. Hun er ikke ret stor, jeg kan ikke mindes, vores 2 første kaniner Evelyn og Harry Potter var SÅ små, da de var 5 måneder! Men hun er en glad lille kanin, og vi skal nok gå hen og blive rigtig gode venner og fortrolige. Hun skal meget snart klippes, og min erfaring har sagt mig, at dette 5-måneders-klip IKKE skal spindes til garn. Fibrene er for korte!! Men Søren har så mindeligt bedt mig om at gemme fibrene, hvilket jeg naturligvis gør - om ikke andet kan jeg da filte med dem, hvis jeg skulle få lyst til det.
Og her ser I så, hvad der er på rokken i øjeblikket. Det er fibre fra vores afdøde kanin Harry Potter og en blanding af sort alpaca og silke. Jeg skal nok se at få spundet 2 hele spoler og få trådene tvundet, så I kan se det færdige garn, som skal bruges til en trøje til Søren. Vi var begge dybt ulykkelige over at have mistet een af vores første kaniner, og jeg kom ret snart i tanker om, at Søren da skulle have en trøje af dens lækre fibre. Ellers er det jo mest mig selv, jeg spinder garn til; men i denne omgang står Søren altså forrest i køen:-)

4 comments:

Susses spindehjørne said...

Hvor er de bare søde, de kommer garanteret til at give mange festlige timer og lækkert garn. Det er da noget utroligt smukt garn på spolen, det bliver helt sikkert hurtigt Sørens yndlingstrøje.

Karin Hørkilde said...

De er super-søde og helt fantastiske - de 2 nye kaniner. Og den "gamle" er naturligvis mindst lige så dejlig, han er jo noget mere tillidsfuld og vant til vores gøren og laden, så vi har en stor opgave liggende foran os med at gøre de 2 nyankomne ligeså fortrolige med os.
Garnet bliver helt sikkert ganske fantastisk, han glæder sig også meget til trøjen er færdig:-)

Irene said...

Nej hvor synd for jer at miste Harry Potter... men de nye ser nu rigtig søde ud :o) Tillykke med dem.

www.frunielsen.com said...

Hejsa søde
Stort tillykke til de nye forældre til 2 smukke kaniner. Bare det var mig jeg har haft kaniner for mange år siden og savner dem. Men når man bor 2 steder et halvt år i Horsens i huset og den anden halvdel i sommerhus er det ikke så nemt, Men så kan man jo nyde billederne af jer andres. Jeg ønsker jer alt godt med de 2 uldklumper knus frunielsen