Sunday, November 25, 2012

Opfordring

Søren, det søde væsen, er stort set altid klar til at bakke mig op!!!! Og til at komme med gode ideer, hvis jeg skulle komme i bekneb.

Fredag havde jeg egentlig lyst til at bage, men jeg kunne ikke rigtig beslutte mig for hvad, og så endte det i ingenting. Natten mellem fredag og lørdag foregik for Sørens vedkommende i fast rutefart mellem seng og toilet, og jeg tænkte lørdag på vej hjem fra arbejde, at det der med kagebagning nok slet ikke ville blive aktuelt i denne weekend. Men det skulle hurtigt vise sig, at jeg havde forregnet mig. Søren var sidst på eftermiddagen klar til både gløgg og brunkager, og han kiggede med et bebrejdende og lettere opgivende udtryk på mig, da jeg fortalte om mine nu forkastede planer om en weekend-kage! Og forsikrede mig samtidig om, at han da var HELT klar til at jule sammen med mig, for han kunne da godt mærke, stemningen allerede havde indfundet sig????????? Og et stykke julekringle ville da iøvrigt ikke være af vejen!

Gæt selv, om jeg har lavet kringle! Jeps, du gættede rigtigt. De første 3 af 6 kringler står lige nu i ovnen. Og da jeg holder på, at en hjemmebagt kringle først bliver rigtig god, når der også er fyldt creme i, var der ingen vej udenom. Der måtte koges en gang budding, og det er så heldigt, at jeg ikke bruger mere end ca. en kvart portion til bagværket. Og til alt held har vi minsandten også et glas Amarena-kirsebær på lager.

Det er nu godt med opbakning!!!

1 comment:

Silkemor said...

Uhmmmmmm, de ser godtnok lækre ud, Karin. Ja, det er bare SÅ godt med opbakning fra baglandet:-D

Kan du ikke lige sende et stykke denne vej? Hi hi hi ......

Knus herfra