Sunday, April 12, 2015

Rugemaskinen der alligevel ikke blev brug for


I onsdags kørte jeg direkte fra arbejde i Vejers til Billund for at hente 15 rugeæg! Vi er nemlig kommet i tanker om, at vi vil have en ny flok høns, og eftersom vi ikke har en hane gående blandt vores høns, må vi søge assistance udefra!

Inden da havde jeg aftalt med vores hønsekyndige nabo Benno, at jeg måtte låne hans rugemaskine samt en kyllingemoder (en kasse med en varmelampe).

Og hvorfor så køre helt til Billund efter æg? Jo, vi havde været en tur i Plantorama i Vejle, og der var en lille hønseudstilling bl a med dværghøns af racen Barnevelder. Jeg spurgte, om jeg kunne købe rugeæg - jo, det var skam ikke noget problem.


Søren omdannede kaninboligerne, som Evelyn og Tallisker i sin tid boede i - og fik unger i - til hønsebolig med redekasse og  siddepind. Jeg fik også Søren til at grave et par græstørv, og fordi der i mellemtiden var hele 2 af vores gamle høns, der var blevet skruk, blev der alligevel ikke brug for rugemaskinen. De 2 høns blev lagt ind på den nye rede igår morges, inden jeg kørte på arbejde, og da jeg kom hjem igen, lå de trygt og godt i reden, og jeg kunne derfor lægge æggene under dem!


Nu skal der så bare gå 20-21 dage, og så har vi forhåbentlig en hel flok små, søde kyllinger til at pile rundt.

No comments: