Friday, May 18, 2007

Plantefarvning

Nu er jeg omsider ved at være klar til at koge en farvesuppe på 200 g hakket vild kørvel - indsamlet i et værre blæsevejr i går eftermiddags. Jeg har lige sat det over at koge, så nu går der bare ca. 2½ time, før jeg kan proppe garnet i suppen!

Her ses så mit rabarberblads-bejdsede garn. Der er ikke ret megen farveforskel fra før, må jeg nok erkende. Der er 4 gange 25 gram uld og 4 gange 25 g bomuld - jeg er meget spændt på den bomuld, må jeg nok sige.........

Og her ses så et anbefalelses-værdigt lille instrument. Ja, det ER en timer. Og nu spørger du måske dig selv, hvad sådan en skal gøre godt for?? Jo, det skal jeg såmænd sige dig. Havde jeg haft en sådan koblet til kogepladen i går, havde jeg ikke haft en gryde til at stå og koge på terrassen imorges, da Søren kom derud. Han blev (forståeligt nok) NOGET knotten, gik og mumlede vredt for sig selv - jeg kunne heldigvis ikke høre, hvad han sagde; men han har nok ikke omtalt sin kone i særligt pæne vendinger!!!!! Jeg FATTER ikke, jeg kan være så distræt - jeg kunne jo have brændt hele hytten af!! Og det er ikke første gang, sådan noget sker for mig, skulle jeg måske lige indskyde. Jeg har haft eksploderede æg i en gryde i køkkenet, der var kogt TOTALT tør, fordi jeg liiiiiiiige skulle ind og tjekke mails, imens vandet kom i kog! Saltdej, der nærmest har været ved at gå ild i, fordi jeg liiiige skulle bage det færdigt i mikrobølgeovnen. Osv. osv. Et fjols er jeg; men fremtidige katastrofer på terrassen skulle altså hermed være undgået!!

No comments: