Thursday, October 14, 2010

Travlhed

Egentlig en lidt tåbelig overskrift at sætte på dette indlæg, for hvornår har jeg egentlig IKKE travlt? Stort set aldrig, er det rigtige svar; men i tiden op til en messe, er der nu alligvel ekstraordinært stort pres på - måske fordi jeg, ligesom så mange andre, arbejder bedst under pres!!!!! Indimellem alle "skal-opgaverne" bliver der dog også plads til et par små "må-opgaver". Dette kunne f.eks. være en tur i skoven efter svampe - sidste tur gav ca. 800 g cinnoberbladede slørhatte, som ses på billedet herover. Jeg ville prøve, om ikke jeg kunne få en kraftig, rød indfarvning, så jeg brugte simpelthen alle 800 g svampe på een gang. Kogte et par afkog af dem og bejdsede så 100 g BFL-garn direkte i farvebadet med tinsalt (shhhhhhhhhhh, det er bestemt ikke særligt miljøvenligt at bejdse med - og jeg har da hermed også brugt det sidste, der var i bøtten. Fremover bliver der kun bejdset med alun eller evt. kobbervitriol her på matriklen).
Resultatet ses yderst til højre - fed farve ikke sandt?? Yderste til venstre ses en indfarvning med nogen andre slørhatte, de farvede ikke ret meget, og jeg ved faktisk heller ikke helt nøjagtigt, hvilken type slørhatte, det var;-( Næste garn er bejdset med kobbervitriol og farvet med knippe-svovlhatte, som jeg rent faktisk hentede lige udenfor min hoveddør. Vi har en del gamle træstammer til at ligge rundt omkring i haven som bedafgrænsning, og derpå vokser disse farvesvampe altså. Ganske morsomt, synes jeg.
Det grågrønne garn er bejdset med alun og farvet med sortfiltet netbladhat - en farvesvamp, som ALTID giver et smukt resultat.


Og så over til "skal-opgaverne". Eller skal og skal - jeg bestemmer jo naturligvis selv; men der er da ikke meget ved at tage på messe, hvis man ikke har noget nyt og spændende med, vel? Her er en ny strømpegarns-indfarvning, som blev okay vellykket og derfor får lov at komme med til
Fredericia.


Knappe-produktionen er også i fuld gang. Det er sjovt at lave knapper, afprøve nye farvekombinationer, mønstre, faconer osv. Men hold op, hvor tager det egentlig også lang tid. Ikke mindst at bore alle hullerne bagefter - det er da godt, vi har en søjleboremaskine!!



Og her lige et close-up;-))

Tuesday, October 5, 2010

Ny håndten

Ahhhhhhhhhh, som det dog gjorde godt at komme hjem fra arbejde og finde en pakke fra Garngalleriet i postkassen. Birthe havde for et stykke tid siden spurgt, om der var andre end hende, der kunne tænke sig en tyrkisk håndten fra Jenkins, "and what kind of a question is that??" Jeg lod mig FLUKS overtale og bestilte denne lille skønhed i træsorten purpleheart. Den er ganske lille, pinden er vel ca. 12 cm lang og hele herligheden vejer kun 28 gram. Jeg kastede mig straks ud i at prøvespinde de fibre, der ses på billedet, og som er en "smagsprøve" fra spunkyeclectic. Den er superdejlig at spinde på, hænger roligt og fint, og det er ikke spor svært at hitte ud af systemet med at vinde garnet op på tenen. Fidusen ved en turkisk håndten (turkish spindle) er, at når tenen er fuld, kan den skilles ad, og dermed står man med det fineste lille nøgle, som er klar til at blive tvundet. Smart, ikke?

Idag har jeg også nået en lille tur i skoven, hvor jeg fandt en del slørhatte af een eller anden art. De er lige nu ved at blive kogt af, så farvningen venter jeg med til imorgen. Man er vel også nødt til at sove en lille smule engang imellem, selvom jeg egentlig ikke er meget for det, når der nu er så meget sjovt, man kan lave istedet;-)

Monday, October 4, 2010

En dejlig spindedag på Midtgård

I lørdags løb årets spindedag i Esbjerg af stabelen, og det var NØJAGTIGT ligeså fornøjeligt og hyggeligt, som det plejer at være! Jeg er kasserer på opgaven, sender også invitationer ud til folks mailbokse osv. Og som tak for hjælpen med arrangementet fik jeg denne smukke sammenplantning af mine 2 "med-sammensvorne" Poula og Valborg. ER jeg ikke bare heldig at kende sådan nogen søde kvinder? Nu står denne smukke potte og pynter på min fortrappe, og jeg ser den både når jeg kommer ud af døren, og når jeg går forbi, for vi har jo fået ny fordør og har dermed også et langt, smalt vindue lige ved siden af døren. Så jeg tænker på Poula og Valborg HVER gang jeg går igennem min gang;-)
En stor tak skal der iøvrigt lyde til både Else og Kaj Thaysen, der gjorde rejsen til Midtgård og medbragte en angorakanin, der blev befriet for sin varme overfrakke samt til alle øvrige deltagere i årets spindedag. Tak for en superdejlig dag med MASSER af snak, grin, knus og kram og en lillebitte smule spinding;-)))


Af Helle (en af mine med-spindere fra Midtgård) fik jeg en sæk mohairfibre foræret. Helle og Carl har nemlig selv mohairgeder (blandt meget andet), og da jeg på et tidspunkt ytrede, at jeg gerne ville købe nogen fibre af Helle, sagde hun STRAKS, at hun gerne ville forære mig nogen.
Da jeg havde sat en strømpegarns-farvning igang, sorterede jeg mohairfibrene groft, puttede dem i kartoffelnet (ca 500 g fibre i hvert net) og lagde dem i blød i noget VARMT sæbevand. Imens de lå der og skidtet kunne blive opløst, smuttede jeg lige i haven og fik plukket de modne hindbær. Fryseren rummer efterhånden nogen kilo - herligt!! Derefter skyllede jeg fibrene og centrifugerede dem så - som det ses på ovenstående billede, var det ikke HELT forgæves at ofre lidt opvaskemiddel og varmt vand!!

Og her ligger der så ca 2 kg mohair til tørre - og prøv så liiiiige at spørge, om jeg glæder mig, til det bliver tørt, og jeg kan komme igang med at karte. Uhhhhhh, det er spændende!
Og som om jeg ikke får spænding nok, så har Birthe netop skrevet til mig, at der er en skøn forsendelse på vej. Ahhhhhhhhhhhhh, som den slags dog gør godt! (Og ja, jeg skal nok vise jer, hvad forsendelsen indeholder)


Wednesday, September 15, 2010

Rokken snurrer

Jeg er i øjeblikket i fuld gang med forberedelserne til årets messe Kreative Dage i Fredericia, som løber af stabelen den 29. - 31. oktober. Jeg har som altid rygende travlt, for jeg arbejder åbenbart bedst under pres og kan ALDRIG blive snøvlet sammen til noget som helst, før det næsten er for sent!!!!!
Den elektriske rok kører for fulde omdrejninger, jeg er igang med at spinde 1-trådet garn. Spolen herover viser det ene garn..............

.......og her ses fibrene, som lige skal en tur gennem kartemaskinen, før jeg spinder den anden tråd.
Jeg vil ikke røbe mere om mine planer hér, for skulle projektet nu gå hen og blive vellykket, skulle det jo gerne være noget af det, nogen af jer måske gider køre til Fredericia for at besigtige lidt nærmere. Og bliver det ikke til noget, finder jeg da bare på noget andet. Der er jo stadigvæk tid at løbe på, host-host!!!!!

Og forresten, jeg vil være at finde på stand nr D-3304, og alle skal være så hjerteligt velkomne til at komme forbi og hilse på;-)


Tuesday, September 7, 2010

Dejlig forsendelse

Når man sådan tager rundt i landet til diverse arrangementer, afføder det mange spændende bekendtskaber. Catherine Collart er eet af disse - jeg mødte Cath til Uldfestival i Saltum - jeg var så heldig at have en stand ved siden af hende og alle hendes smukke keramik-ting. Og siden har vi hvert år haft en plads ved siden af hinanden, så vi kan hjælpes lidt ad med at passe hinandens stande, løbe efter mad og vafler (som var et FAST tilbagevendende punkt de første år) osv. Jeg har købt MASSER af smukke ting hos Cath, og i år lavede vi så en lille handel. Jeg skulle strikke en trøje til Caths knægt, Christoffer, og hun ville så til gengæld lave et kagefad til mig.


For ikke ret længe siden fik jeg monteret Christoffers trøje og sendt den mod Saltum, og idag modtog jeg så Caths første-udgave af et kombineret kagefad/skål. Fedt ikk????????

Thursday, August 26, 2010

Der pakkes og gøres klar...............

.....................til en skøn spindeweekend i selskab med dejlige medlemmer af Spindeforeningen. Det hele er arrangeret af 3 gæve sønderjyder og skal foregå på Kjærs Gård i Højer. Og til sådan en weekend går det jo ikke at mangle hverken materialer eller udstyr, så det gælder om at holde hovedet koldt og få proppet bilen godt;-)))
Jeg glæder mig til vi ses allesammen!!!

Tuesday, August 3, 2010

Forøgelse af maskinparken

Minsandten om ikke jeg er blevet ejer af en rammevæv!!! Een af mors gamle seminarie-kammerater har en bekendt, der havde denne fine, næsten ubrugte rammevæv stående og ALDRIG ville komme til at bruge den. Han ville forære den væk, prisen: et slips lavet af noget medfølgende garn. Tjoooooooooo, det skulle da nok kunne lade sig gøre. Der er ingen tidsfrist at blive stresset over, så det kan da ikke blive meget bedre for mig at se.
Far er altid frisk til både at hente væven, levere den hos mig samt samle den, så det fik han lov til, imens Søren og mor tog et lille hvil og jeg puslede rundt og dækkede kaffebordet.


I fredags var vi inviteret til reception i Arbejdernes Landsbank. Vores bankrådgiver Jan Dorner havde 25 års jubilæum og en kollega til ham 40 års jubilæum. Og hvad giver man så sådan et par bankfolk? Vi var enige om, at de IKKE skulle have rødvin, for det ville de garanteret være ved at drukne i bagefter! Og så fik jeg den geniale ide, at jeg da ligeså godt kunne gøre lidt god reklame for mit firma. Så det blev til et par sokker i mit eget, håndindfarvede garn til hver af de 2.