Skøn mini-ferie på Samsø

Så er vi hjemme igen efter en skøn, skøn miniferie på vidunderlige Samsø. Aldrig mere vil jeg kunne se en valmue og en kornblomst uden at mindes vores dejlige tur. Næppe var vi kommet af færgen i Kolby Kås og var begyndt cykelturen mod Brundby Rockhotel, før vi kom til den smukkeste mark fyldt med de fineste, røde valmuer. Jeg var totalt solgt på stedet!!
Dette er fra en gåtur op til Brundby Stub-mølle, der desværre var lukket p.gr.a. fare for sammenstyrtning. Men gåturen var fin-fin, og udsigten oppe fra bakke-toppen var også bare HELT iorden!!

Her er vi ved Ilse Made og den hellige kilde. Det ER faktisk ferskvand, der er i det ældgamle egetræ - og se blot, hvor tæt den ligger ved strandkanten.

Vi boede som sagt på Brundby Rockhotel, hvor vi blev forkælet ud over alle grænser. Vi havde fået tildelt Det Blå Værelse, og sikke vi nød det. Vi kunne sove for åbent vindue, hvilket vi ikke sådan er vant til p.gr.a. naboernes IRRITERENDE haner, der glad og gerne begynder at gale ved 3-tiden om morgenen, grrrrrrrrrrrrrrrr!!!!!!!!

Og her har vi vovet os op i toppen af Vesborg Fyr. Det øverste stykke af trappen var MEGET smalt, og jeg havde ærligt talt mine betænkeligheder; men dem overvandt jeg heldigvis og godt for det, for der var en HELT fantastisk udsigt deroppefra.

Håndarbejde????? Jo, jeg havde skam både strikketøj og fibre samt håndten med. Jeg fik da også slået masker op og strikket ca. ½ nøgle op, før jeg opdagede, jeg havde strikket forkert;-(( Jeg slog op for 2. gang på færgen på vejen hjemad og har i skrivende stund nu ca. indhentet det optrævlede! Håndtenen fik jeg slet ikke motioneret på Samsø - hmmmm, jeg må vist hellere se at komme igang.

Men det korte af det lange er altså, at jeg VARMT kan anbefale Samsø som turistmål. Øen er aldeles pragtfuld at cykle rundt på, vi nåede op på knap 140 km - vi oplevede SÅ meget dejligt i løbet af vores 4 overnatninger derovre. Og selvom taskerne var RET hårdt pakket, da vi skulle hjemad, nåede vi da at få plads til både kartofler, ærter og skønne, skønne jordbær.

Endnu et hus og en vest

Når haven er beriget med et nyt og fint legehus, skal fuglene da ikke snydes, mener Søren. Og derfor har han fikset denne nye bolig til de små. Den er ophængt på bagsiden af legehuset, så fuglene trods alt har mulighed for en smule fred og ro. Og Søren har så været så genial at sætte en plexi-glas-plade i huset og boret et hul i væggen, så der er mulighed for at følge eventuelle beboere i kassen på nærmeste hold.
Og så har jeg minsandten fået lavet en vest af mit Saltum-garn. Og hvorfor hedder det så et Saltum-garn? Hmmmmm, ene og alene af den grund at det var dét garn, jeg begyndte at spinde, da vi sad oppe i sommerhuset. Det er spundet af rester af håndindfarvede fibre - den slags har jeg nemlig TEMMELIG mange af, og så var jeg kommet i tanker om, at jeg ville prøve at bruge dem til eet eller andet konstruktivt. Garnet er 2-trådet, tvundet af 1 tråd kulorte rester og 1 tråd lysebrun BFL. Farverne er fortrinsvis holdt i den røde, pink, lilla farveskala; men som Kirsten Kielmanns mand siger, så skal der være noget, der "river". Ment på den måde, at man skal passe på, farverne ikke bliver holdt ALT for meget tone-i-tone, der skal være noget til at fange øjet og bryde alt det "pæne". Derfor er der også enkelte grønne og blå striber i garnet. Ikke mange og ikke store striber; men små af slagsen kan også gøre det.

Vesten er en vendestriks-vest, kraftigt inspireret af Hanne Meedoms bog om Vendestrik. Men jeg har altså lavet min vest glatstrikket - jeg ville gerne fremhæve farve-spillet uden at det skulle brydes af retriller. Jeg har strikket på en p 4½ og vesten vejer ca. 330 g

Og et nærbillede af en knap, som jeg har købt af Birthe Sahl.

En lind strøm

Er der noget så fedt som at få postkort fra mere eller mindre fjerne egne af verden?? Nej vel. Og vi har været så heldige at få hele 3 af slagsen - vi er virkelig forkælede;-))))) Og hvor jeg dog nyder det.

Totalt kulret

Vi var til den årlige Esbjerg-revy Tobakskuller i går aftes. Navnet har den fået, fordi revyen spilles på Tobakken, en gammel tobaksfabrik, der nu er lavet om til spillested og altså også hjemsted for den revy, der blev spillet for 7. år i træk. Den var fantastisk. Intet mindre. Vi grinede, så vi fik helt ondt i maven allerede inden revyen for alvor gik igang. Esbjerg Kommune havde inviteret alle medarbejdere på Forsyningen samt deres ægtefælle/elsker/kæreste/bedre halvdel eller hvad man nu ellers kalder den derhjemme for til at spise Pariserbøf fra Kunstpavillonen samt overvære årets revy. Pernille Højmark var med for første gang i år - hun er SUVERÆN!!!!!!!!! Og Christian Damsgaard er een af de dygtigste revy-skuespillere, jeg nogen sinde har set. Alt i alt danner holdet en helt fantastisk enhed, og der var ikke et eneste nummer, som vi bare sad og ønskede overstået i en fart.

Hvis du på nogen måde overvejer måske at gå ind og se revyen, kan jeg kun sige een ting: "SE DOG AT FÅ KØBT EN BILLET OG KOM AFSTED!!!!!!!!!!!" Du vil ikke fortryde det!

Vi har bygget nyt hus.......

.........eller rettere, SØREN har bygget nyt hus - nemlig et legehus. Han har selv været både arkitekt og bygmester - går det mon an?? - og jeg synes, resultatet er blevet noget så fint. Materialerne havde vi stort set i forvejen, så det har ikke kostet os mange bas-ører at få sådan et lille anneks oppe ved siden af hønsehuset. Og apropos høns, så har det været MEGET interessant at følge med i, hvad Søren har gået og fiflet med. Nu mangler vi sådan set kun nogen børnebørn, der vil lege i det nye hus!

Heldig igen

Så oprandt da endelig dagen, hvor jeg kunne komme på posthuset og hente den pakke fra Nina i Norge, som allerede i torsdags var forsøgt afleveret her på matriklen. Men eftersom jeg stort set ALDRIG er hjemme, når posten har noget sjovt med til mig (!), måtte jeg pænt vente til idag med at tjekke indholdet af pakken.
Ja, jeg vidste jo godt, at pakken skulle indeholde både noget håndspundet garn og nogen spindefibre; men hvordan de så ud, og hvad de bestod af, vidste jeg IKKE noget om. Pakken er nemlig et led i en bytterunde i et nordisk spindeforum, som jeg har meldt mig til. Jeg har været rigtig, rigtig heldig også i denne omgang, se bare det smukke garn, Nina har spundet til mig. Noget er spundet på håndten og noget på rokken, det hele er tvundet efter metoden, der hedder Andean ply. Garnet består af merino, bambus, soy silk, corriedale samt noget glitter.
Det smukke bat er Fin-uld fra Finland, købt hos Piiku.fi. Jeg glæder mig bare SÅ meget til at spinde både dette smukke bat samt de naturfarvede fibre, som er Gammelnorsk Spælsau.
Ih, hvor jeg dog glæder mig over, der er nogen, der har opfundet disse bytterunder - jeg ELSKER at få sådanne fine pakker;-)

Dejlig dag på Lystbækgaard

Igår var der fåredag på Lystbækgaard, og Spindeforeningen var i den anledning inviteret til at komme og deltage. Det benyttede Birthe og jeg os af og havde en dejlig dag i Ulfborg.
Her ses lige lidt af vores lille "udstilling" - et udpluk af nogen af vores egne ting. Det var mest for at vise, hvad spinding OSSE kan være - det behøver jo ikke altsammen være naturfarvet og 2-trådet.

Der var uld til salg på Lystbækgaard, masser af uld, og her ses lige et glimt af noget af det. Det er jyske hedefår (Lüneburger-får) og spelsau, der findes på stedet. Langt de fleste får er af racen spelsau, og det var da også denne uld, der var til salg.

Og her ses Berit Kiilerich og een af hendes dygtige border-collies. Berit viste, hvordan hun med ganske enkle kommandoer kan styre sine hunde og dermed også sine får. Det var meget imponerende og fascinerende at se på. Berit indfangede også et får, som blev befriet for sin uld. En del af ulden blev simpelthen bare plukket af fåret - det var jeg så heldig at få;-)

Birthe og jeg trak udenfor men holdt os dog i skyggen, da det var meget varmt. Vi spandt på vore Kromski-rokke, sludrede indbyrdes og med de interesserede, der kom forbi. Et par kendte ansigter dukkede osse op - det var hyggeligt at hilse på jer;-)