Monday, June 1, 2009

Dejlig dag på Lystbækgaard

Igår var der fåredag på Lystbækgaard, og Spindeforeningen var i den anledning inviteret til at komme og deltage. Det benyttede Birthe og jeg os af og havde en dejlig dag i Ulfborg.
Her ses lige lidt af vores lille "udstilling" - et udpluk af nogen af vores egne ting. Det var mest for at vise, hvad spinding OSSE kan være - det behøver jo ikke altsammen være naturfarvet og 2-trådet.

Der var uld til salg på Lystbækgaard, masser af uld, og her ses lige et glimt af noget af det. Det er jyske hedefår (Lüneburger-får) og spelsau, der findes på stedet. Langt de fleste får er af racen spelsau, og det var da også denne uld, der var til salg.

Og her ses Berit Kiilerich og een af hendes dygtige border-collies. Berit viste, hvordan hun med ganske enkle kommandoer kan styre sine hunde og dermed også sine får. Det var meget imponerende og fascinerende at se på. Berit indfangede også et får, som blev befriet for sin uld. En del af ulden blev simpelthen bare plukket af fåret - det var jeg så heldig at få;-)
Birthe og jeg trak udenfor men holdt os dog i skyggen, da det var meget varmt. Vi spandt på vore Kromski-rokke, sludrede indbyrdes og med de interesserede, der kom forbi. Et par kendte ansigter dukkede osse op - det var hyggeligt at hilse på jer;-)

2 comments:

Birthe P said...

Oh, det var en herlig dag vi havde der, Karin! Jeg er i fuld krig med at karte og spinde min lækre spelsau-lammeham. Den er jo 2-farvet: hvide lokker og rød/gråbrune lokker. Jeg har sorteret farverne og vil spinde garn til en sweater til min søde mand :-)

Karin Hørkilde said...

Ja, det var virkelig en skøn dag, vi havde Birthe. Jeg NYDER sådanne dage i dejligt selskab, og hvor vi ikke sådan skal være "på arbejde" (du ved, hvad jeg mener!)
Jeg går igang ved kartemaskinen lige straks. Og Jørn kan ligeså godt begynde at glæde sig med det samme - jeg er sikker på, han får en superlækker sweater!!!