Vi var til den årlige Esbjerg-revy Tobakskuller i går aftes. Navnet har den fået, fordi revyen spilles på Tobakken, en gammel tobaksfabrik, der nu er lavet om til spillested og altså også hjemsted for den revy, der blev spillet for 7. år i træk. Den var fantastisk. Intet mindre. Vi grinede, så vi fik helt ondt i maven allerede inden revyen for alvor gik igang. Esbjerg Kommune havde inviteret alle medarbejdere på Forsyningen samt deres ægtefælle/elsker/kæreste/bedre halvdel eller hvad man nu ellers kalder den derhjemme for til at spise Pariserbøf fra Kunstpavillonen samt overvære årets revy. Pernille Højmark var med for første gang i år - hun er SUVERÆN!!!!!!!!! Og Christian Damsgaard er een af de dygtigste revy-skuespillere, jeg nogen sinde har set. Alt i alt danner holdet en helt fantastisk enhed, og der var ikke et eneste nummer, som vi bare sad og ønskede overstået i en fart.
Hvis du på nogen måde overvejer måske at gå ind og se revyen, kan jeg kun sige een ting: "SE DOG AT FÅ KØBT EN BILLET OG KOM AFSTED!!!!!!!!!!!" Du vil ikke fortryde det!
No comments:
Post a Comment