Tuesday, July 14, 2009

Bageren bager ikke - det gør bagerens mand

Indimellem får Søren et bage-flip (og jeg skal ikke lægge skjul på, jeg NYDER det). Tag nu f.eks. her i weekenden, hvor vi alligevel skulle have gang i grillen. Hvad er vel mere nærliggende end at lave franskbrøds-dej af 2 kg mel om formiddagen, sætte det til hævning i svaleskabet (gudskelov med vita henover - ellers havde vi vist haft dej ud over det hele!!) og bage 2 brød, 1 før og 1 efter bøfferne. Uhm, det er altså bare LÆKKERT med sådan et helt nybagt brød.
Her ligger brød nr. 2 til hævning i skålen.
Og jeg skulle absolut foreviges imens jeg skar brødet ud. Bemærk venligst IKKE, hvordan min elskede vendestriks-vest gerne vil arbejde sig frem på skuldrene, så forstykkerne ser umanerligt lange ud. Dette vil jeg forsøge at rette op på på vest nr. 2!
Jeg har minsandten også fået spundet mine norske fiber-og-garn-bytterunde-fibre til et færdigt garn. Fibrene er finuld i 4 farver, mørkeblå, turkis, mørkegrøn og lime. Fibrene var kartet sammen til et bat, hvor farverne var fordelt i lag.

Og her et nærbillede af garnet, der er temmelig tykt. Løbelængden er ca. 1950 m/kg, der er 128 gram, og garnet er spundet efter longdraw-metoden og tvundet til et ganske almindeligt 2-trådet garn.

2 comments:

Made By Dorthe said...

Det er vist hygge for alle pengene ;-)

Unknown said...

Mmmmmmmm, du har fuldkommen ret, Dorthe. Men det bruger vi altså osse rigtigt meget - det der med at hygge;-))