Wednesday, August 12, 2009

Tørklæde

Een af de rigtigt søde kolleger, jeg har i Bilka - nemlig Lone, der sidder i omstillingen - har i juli haft fødselsdag. Hun er blevet så ung som 30 år!! Det syntes jeg på een eller anden måde skulle markeres, og jeg havde allerede inden hun tog på ferie lovet, der skulle komme en gave.
Den er så omsider blevet færdig, det har taget noget tid, da jeg har haft gang i forskellige andre projekter sideløbende - bl.a. pasning af mine kaniner;-) Ting tager jo tid, når de ikke helt er rutinemæssige endnu; men det går godt med de 2 uldtotter, og de er MEGET tålmodige med mig, hvilket jeg er yderst taknemmelig for.

Endnu et nærbillede af tørklædet, der er strikket i noget af mit eget håndspundne og håndindfarvede garn. Det er ikke et garn fra en specifik farveblanding men derimod har jeg taget fibre fra i hvert fald 5 forskellige indfarvninger. Garnet er spundet 1-trådet og ret ujævnt, tørklædet er strikket på en pind 4.


Mønsteret er fra bogen Knitting New Scarves af Lynne Barr og hedder Twisted. Det er pærenemt at strikke, når man først lige har fattet systemet - og det kommer altså ret hurtigt. Det er et langt, MEGET smalt tørklæde; men uld luner jo selvom der ikke er så frygteligt meget af det, og fordelen ved et sådant tørklæde er bl.a. at man er i stand til at "se henover det", når det er viklet et par gange rundt om halsen. Og så indeholder det mange forskellige farver, så det burde være muligt at finde noget tøj, der er passende i nuancen.
Nu håber jeg bare, Lone bliver glad for tørklædet;-))




2 comments:

Annie said...

Karin, du er simpelthen fantastisk god til at sælge bøger!!
Nu vil jeg også strikke tørklæder, når jeg altså er færdig med vendestriksvest nummer tre =)og heldigvis lander "Knitting New Scarves" meget snart i min postkasse.

Karin Hørkilde said...

Tak Annie - det tager jeg bare til mig som en stor kompliment;-)) Jeg skal også snart igang med en vendestriks-vest - dog kun nr. 2!
Knus