Traditionen tro har jeg 2 nye kopper med hjem fra Uldfestivalen i Saltum. Det er Catherine Collart, der er mesteren bag disse finurligheder - jeg handler altid en del med Cath, når jeg er på de kanter:-)
Og det er faktisk Søren (tro det eller lad være), der har ment, at det ville være en god skik at tage 2 nye kopper med hjem hvert år. Et fantastisk godt påhit, som jeg omgående tog til mig!
Jeg surfer jævnligt rundt i blog-land og ser mangt og meget. Og på sådan en tur så jeg også fine billeder af smukke bunker hæklede firkanter. Og da jeg har mængder af Drops Delight på lager, drejede det sig kun om at finde opskriften samt en hæklenål nr. 5 frem fra gemmerne og gå igang. Det er hyggeligt at hækle, jeg har hurtigt fået lært opskriften udenad, og nu kan jeg bare sidde og nyde at frembringe disse smukke firkanter, der bliver så forskellige på grund af farveforløbet i garnet.
Firkanterne blev medbragt til det månedlige 3-timers wellness-ophold i Garnhjørnet i Kirkegade, og de blev da også behørigt beundret. Jeg er spændt på, hvor mange der er igang med at hækle firkanter næste gang vi ses?
6 comments:
Ja det bliver spændende at se..Jeg skal ihvertfald ikke hækle firkanter, dem har jeg hæklet nok af. Det er nogle rigtig flotte kopper du har hjembragt..;)
Fiiiiine og sjove kopper. Hvor kan man ellers købe dem? For Saltum kommer jeg desværre ikke forbi.
Hæklede firkanter er vanedannende :-)
Hej Karin
De er altså bare herlige de kopper.
Hørte at I fik rigeligt med vand!
Knus Kis
Hvor er det nogle søde kopper, man kan ikke lade være med at smile når man ser dem :)
Ja, det med firkanterne tiltaler mig ret meget, men jeg må hellere holde mig i skindet lidt, jeg har lige mange projekter i gang. Men jeg var rigtig vild med det farveskift som garnet gav.
Ja, det smitter de der lapper, men jeg må nok osse holde mig i skindet et par år eller mange ;o) .. helt sikkert at hvis ... så bliver det ikke i bomuld. Dimne lapper bare skønne.
Jeg ved desværre ikke, hvor man ellers kan købe Caths kopper henne. Jeg har jo kun set dem på hendes stand oppe i Saltum eller hjemme i hendes egen forretning. Men tjek hendes hjemmeside www.collart.dk - måske er der hjælp at hente.
Post a Comment