Denne smukke, meget velduftende lilje kunne jeg plukke ind fra haven idag. Jeg er vild med liljer, især de duftende af slagsen! Og så er jeg også vild med mit lyserøde brudeslør:-)
Et stk. babytøj er blevet færdigt. Det er vores kommende barnebarns farmor, der har købt det lækreste babyalpaca, og jeg fik så æren af at strikke garnet op. Det blev til et par lune og bløde bukser. Opskriften er fra en bog med babystrik fra biblioteket (titlen har jeg forlængst glemt!) og eneste korrektion er bindebåndet i taljen. Modellen var oprindeligt lavet med en løbegang og en elastik; men jeg har altså valgt den lidt mere fleksible løsning med en hulrække og et hæklet bindebånd.
No comments:
Post a Comment