Thursday, March 29, 2012

"Citroner er sure og gule......


.....cigarer er fulde af røg,
Charlotte er cyklet til Thule
med 2 kasser øl og 1 løg.
Så hun har nok tabt sig en smule."

Jeg er i fuld gang med en ny Kaffe Fassett-pude til samlingen! Jeg er vild med disse puder, som broderes på et stykke håndmalet stramaj. Her sidder man ikke og syr i snorlige rækker, hvor bagsiden bliver (næsten) lige så pæn som forsiden. Næh nej, her må der trækkes tråde på bagsiden, sys et enkelt sting hist og et enkelt pist og for alvor "males med tråden". Det er en skøn og sjov og anderledes måde at brodere på. 

Citronpuden har faktisk ligget og ventet endda nogen år på mig. Jeg fandt kittet frem for noget tid siden, men blev af en eller anden grund lidt forskrækket over alle farverne og de nuancer, der ligger MEGET tæt op og ned af hinanden. Så posen blev lagt væk igen, og jeg kastede mig over et andet projekt. Men efter at have været til håndarbejdsmesse i Middelfart og IGEN have købt en pude, denne gang dog en Fru Zippe, besluttede jeg mig for, at citronpuden først skulle gøres helt færdig! Og den er nu godt på vej. Men jeg må sige, farverne har voldt mig en smule kvaler. Faktisk har nogen af dem ligget så tæt, at jeg var nødt til at sy dem i dagtimerne. Jeg kunne simpelthen ikke skelne farverne i kunstigt lys! Nu mangler jeg blot resten af baggrunden (den meget mørkegrønne) samt en enkelt farve inde i bladene. Den bliver så fin inde i sofaen sammen med blomkåls- og auberginepuderne.

6 comments:

Ulla said...

Fed pude, Fassett har lavet nogle smukke stramejdesigns. Broderi er helt klart den nye trend. Hvilken Fru Zippe pude er du endt med?

Karin Hørkilde said...

Jeg elsker simpelthen at brodere, stramaj såvel som korssting!!!!! Så jeg er helt enig med dig i, at broderi er den nye trend!!!!!

Hmmm, jeg har faktisk 2 Fru Zippe-pude-kits liggende! Jeg købte "flora stripe" på messen i Middelfart, hos en stand der gav 10% rabat (hvilket vi jo bare siger ja-tak til ikke?). Og for år tilbage købte jeg "letters", som er en pude lidt i samme stil. De er osse begge designet af Ellen Marie Rodil, som jo er noget af en kapacitet.

Fik du handlet noget godt i Middelfart?

Karin Hørkilde said...

Iøvrigt har jeg osse et "æble" liggende - tænkte det skulle indsættes i en taske til min IPad - et æble må da være det oplagte motiv til sådan en taske, ikke?

Inges uldprogram said...

Det er da en helt vil flot pude. Jeg vidste ikke at man bare skulle springe med tråden og sy et sting hist og spist. Jeg har faktisk tænkt på at der måtte være ufattelig mange ender at hæfte bagefter.

Ulla said...

Flora stripe har jeg også liggende (pt UFO). Jeg købte en llle dug fra den svenske butik og skal have lavet en julestrømpe. Men et påmalet stramajbroderi kunne være en god ide, det kræver lidt mindre tællearbejdede.

Hvis du nogensinde kommer til Århus, så kig forbi Pelse Asboes Broderi Moderne, det er den fedeste broderipusher.

Karin Hørkilde said...

Ja Pelse er fantastisk!!!!!! Jeg har været på et par kurser hos hende, og hun er simpelthen bare SÅ dygtig. Og sød samtidig!!

Jo Inge, når man broderer sådan nogen puder, er der ingen, der skal se bagsiden bagefter;-)) Den slags gik min forlængst afdøde farmor meget hårdt op i - men hun har heller aldrig broderet på håndmalet stramaj!