Thursday, May 31, 2012

Fest-forberedelser

Vi har været lidt i viks her på Kornvangen den sidste tid. En fest skal nemlig holdes - den løber af stabelen på lørdag, og når der sådan skal gøres anstalter, står hele huset (og haven) næsten på den anden ende. Een af de mange fordele ved sådan at få gæster, er, at vi kommer ud i krogene både ude og inde. Vi får ryddet op, smidt væk og gjort rent. Og der bliver nu så pænt over det hele:-)

Jeg har lagt en slagplan - hver dag i denne uge har sine specielle punkter, og først når alt er streget ud, er det ok at sætte sig med strikketøjet - velfornøjet med dagens dont. Sådan bliver det osse idag - første linje, nemlig "handle" ER streget, så nu mangler jeg bare lige det sidste:-) Uah som vi dog glæder os - og både Søren og jeg har små hemmeligheder. Det bliver SÅDAN en god dag - det kan jeg mærke allerede nu!

3 comments:

Irene said...

Hvad har I nu gang i ?? ... hvorfor holder i fest ? ... ja jeg kan jo begynde at gætte men jeg er jo sleeet ikke nysgerrig så det lader jeg være med.:o)
RIGTIG GO FEST !!!!

Anita said...

Det er et stort arbejde at få koordineret alt, så det klapper, men jeg er sikker på, det lykkes for dig/Jer. Jeg håber sådan, at I får en forryyygende dejlig fest på lørdag :-)

Knus og Kram herfra <3

Karin Hørkilde said...

Tak begge 2 - jeg kan bare mærke, det bliver en god kobberbryllupsfest:-) Jeps - på mandag er det faktisk lige præcis 12 1/2 år siden, der dagen forinden havde blæst en vældig orkan! Og det er så osse 12 1/2 år siden, Søren og jeg gav hinanden vort JA i Stenstrup Kirke hjemme på Fyn.