Monday, November 18, 2013

Hold i nakken

Billedet her er taget igår, hvor jeg blev færdig med mit halsrør. Det er strikket af noget garn, der har ligget på lager i en 4-5 år eller deromkring!! Det er Rowan Kidsilk Haze med en løbelængde på ca 420 m pr 50 g, så det er tyndt og lækkert. Jeg har slået 100 m op på P 5 og har strikket, til der ikke var mere garn.

Under denne fotoseance havde jeg FRYGTELIGT ondt i nakken - og ryggen, skuldrene og armene!! Det er meget længe siden, jeg sidst har haft hold i nakken - vi snakker nok ca 11 - 12 år siden. Og hvordan i alverden kan jeg så huske det? Tjoooo, jeg husker tydeligt min køretur i Skodaen på vej til arbejde i Føtex i Varde, hvor jeg var så stiv i ryg og nakke, at jeg knap kunne se til hverken højre eller venstre. Og eftersom jeg netop har haft 10-års jubilæum i Bilka, kan jeg sådan nogenlunde sjusse mig frem.


No comments: