Friday, February 9, 2007

Lidt af et eksperiment......



Så skal jeg igang med noget nyt på væven - denne gang et par sjaler. Ovenstående billeder viser et nærbillede af en del af trenden samt hele trenden, som jeg har lavet af 3 omgange på mit trendbord. Farverne er helt fantastiske, hvis jeg selv skal sige det. Jeg er simpelthen vild med sådan at "male" med garn - lidt i stil med Kaffe Fassett. Det eksperimenterende element i dette projekt er sådan set bare, at trenden består af mange forskellige garnkvaliteter og dermed også forskellige tykkelser. Det bliver MEGET interessant at se, hvor bøvlet/nemt det bliver at væve sjalerne. Hvis det ikke er alt for besværligt, vil jeg nok lave nogen flere - jeg har jo immervæk en del garnrester!!!!!!!!!! De, der har set mine lagerrum, vil uden tvivl nikke genkendende hér.

Islættet skal - naturligvis - også bestå af en masse forskellige garner; men det er jeg nu ikke nervøs for. Jeg vil simpelthen lave store nøgler af garn, hvor de forskellige garner har vilkårlig længde og bliver bundet sammen med knuder og ender på en 10-15 cm. Min tanke er, at disse ender bare skal blive hængende på sjalet - altså IKKE noget med at hæfte alle enderne eller lægge dem dobbelt, som man normalt gør under vævningen. Sjalerne skal IKKE have frynser men derimod nogen sjove kanter med noget free-form hækling og strik (det er i hvert fald planen indtil videre). Kanten kunne også blive en hæklet een af slagsen, lavet med forskellige garner. Nå, jeg gemmer lige disse beslutninger til senere, foreløbigt skal jeg da lige have vævet sjalerne.

2 comments:

Anonymous said...

Ihhh... Hvor bliver det spændende at følge ! Farverne er helt i vinkel. -Glæder mig til at se mere :-)

Kh.
Janne

Birthe said...

Wuav, for nogle flotte farver i den trend! Vær ikke urolig for de mange forskellige kvaliteter i trenden. Jeg har vævet lignende tørklæder (i mange hvide garner i trenden og med et enkelt tyndt garn som islæt. Det var nemt nok at arbejde med, og superhurtigt! God idé med de løse ender og freeform'en i enderne. Glæder mig til at se med..