Friday, June 12, 2009

Endnu et hus og en vest

Når haven er beriget med et nyt og fint legehus, skal fuglene da ikke snydes, mener Søren. Og derfor har han fikset denne nye bolig til de små. Den er ophængt på bagsiden af legehuset, så fuglene trods alt har mulighed for en smule fred og ro. Og Søren har så været så genial at sætte en plexi-glas-plade i huset og boret et hul i væggen, så der er mulighed for at følge eventuelle beboere i kassen på nærmeste hold.
Og så har jeg minsandten fået lavet en vest af mit Saltum-garn. Og hvorfor hedder det så et Saltum-garn? Hmmmmm, ene og alene af den grund at det var dét garn, jeg begyndte at spinde, da vi sad oppe i sommerhuset. Det er spundet af rester af håndindfarvede fibre - den slags har jeg nemlig TEMMELIG mange af, og så var jeg kommet i tanker om, at jeg ville prøve at bruge dem til eet eller andet konstruktivt. Garnet er 2-trådet, tvundet af 1 tråd kulorte rester og 1 tråd lysebrun BFL. Farverne er fortrinsvis holdt i den røde, pink, lilla farveskala; men som Kirsten Kielmanns mand siger, så skal der være noget, der "river". Ment på den måde, at man skal passe på, farverne ikke bliver holdt ALT for meget tone-i-tone, der skal være noget til at fange øjet og bryde alt det "pæne". Derfor er der også enkelte grønne og blå striber i garnet. Ikke mange og ikke store striber; men små af slagsen kan også gøre det.

Vesten er en vendestriks-vest, kraftigt inspireret af Hanne Meedoms bog om Vendestrik. Men jeg har altså lavet min vest glatstrikket - jeg ville gerne fremhæve farve-spillet uden at det skulle brydes af retriller. Jeg har strikket på en p 4½ og vesten vejer ca. 330 g


Og et nærbillede af en knap, som jeg har købt af Birthe Sahl.



10 comments:

Liselotte said...

Smukt resultat, Karin - den bliver rigtig god i farverne til dig :-)

Birthe P said...

Hvor er den smuk!

Fríða said...

fine havehuse I har fået jer! og äååhhhh, så flot din vest blev. jeg elsker når farverne får lidt frit spil, det gör det strikkede til noget rigtig enestående.
kh.fra Island
Frida

Unknown said...

Tak skal I have for alle roserne;-) Det er helt rart for en gangs skyld både at få spundet et garn OG få strikket af det osse. Og jeg synes faktisk osse, den er blevet ret fed!

jeanette hegaard said...

Den er rigtig, rigtig flot - kan godt lide at den er glatstrikket. Den bliver garanteret flittigt brugt :)

Unknown said...

Jeanette - jeg er også MEGET glad for, jeg valgte retstrikningen. Hvis jeg skal lave een mere (og det skal jeg nok) vælger jeg muligvis at lave nogen perlestrikkede kanter, i hvert fald forneden. En retrille-kant kan nemlig godt have tendens til at ville bukke en forkert vej. Men sådan bliver man jo så klog henad vejen;-))

Annie said...

NU køber jeg det hæfte med vendestrik!
Hvor ér den fin, din vest, super gode farver.
Og så endda af rester....coool =)

Unknown said...

Annie - de 100 kr er godt givet ud, synes jeg. Farverne og layoutet er måske ikke lige det ypperligste; men beskrivelserne er til at forstå, og jeg synes, vendestrik er MEGET anvendelig til mange ting. Og så KAN man jo selv gå ind og fifle lidt hist og pist, f.eks. strikke glat istedet for ret osv.
Ja, jeg har jo simpelthen så mange rester liggende, og engang imellem får jeg lige et flip og vil forsøge at bruge bare lidt af dem. Man kunne også have kartet det hele sammen, det ville nok også være blevet ret fint;-))

Silkemor said...

Meget flot vest af dit smukke garn. Den må klæde dig godt:-)
Jeg er også begejstret for Vendestrik. Har lige præcis færdiggjort en lille trøje, og skal da også prøve andre modeller.
Gad nok vide om jeg kan få proppet mine " fortrin" ned i sådan en vest, eller om det bliver for meget? Hmmmm, det må prøves.-)
Knus

Unknown said...

Kirsten - du skal prøve min vest engang! Den er slet ikke så tosset i faconen, og når der er plads til mig, er der BESTEMT osse til dig;-) Jeg vil dog lave forstykkerne lidt kortere end ryggen næste gang; men det er så lige en mindre detalje.