Tuesday, June 2, 2009

Heldig igen

Så oprandt da endelig dagen, hvor jeg kunne komme på posthuset og hente den pakke fra Nina i Norge, som allerede i torsdags var forsøgt afleveret her på matriklen. Men eftersom jeg stort set ALDRIG er hjemme, når posten har noget sjovt med til mig (!), måtte jeg pænt vente til idag med at tjekke indholdet af pakken.
Ja, jeg vidste jo godt, at pakken skulle indeholde både noget håndspundet garn og nogen spindefibre; men hvordan de så ud, og hvad de bestod af, vidste jeg IKKE noget om. Pakken er nemlig et led i en bytterunde i et nordisk spindeforum, som jeg har meldt mig til. Jeg har været rigtig, rigtig heldig også i denne omgang, se bare det smukke garn, Nina har spundet til mig. Noget er spundet på håndten og noget på rokken, det hele er tvundet efter metoden, der hedder Andean ply. Garnet består af merino, bambus, soy silk, corriedale samt noget glitter.
Det smukke bat er Fin-uld fra Finland, købt hos Piiku.fi. Jeg glæder mig bare SÅ meget til at spinde både dette smukke bat samt de naturfarvede fibre, som er Gammelnorsk Spælsau.
Ih, hvor jeg dog glæder mig over, der er nogen, der har opfundet disse bytterunder - jeg ELSKER at få sådanne fine pakker;-)

2 comments:

Birthe P said...

Mmmm, siger jeg bare..

Unknown said...

Ja, og det ER da lidt morsomt, at gammelnorsk spelsau er nævnt i det sidste nye Spin Off, synes jeg! Jeg glæder mig bare SÅ meget til at spinde af fibrene