Engang imellem er jeg inde i byen hos Marianne for at hjælpe hende lidt på vej med vævning! Marianne er rigtig god til at væve, synes jeg - hun og hendes mand har en fornuftig og "håndværker-agtig" tilgang til tingene, og de har i fællesskab løst en del af de små opgaver, der opstår undervejs, når man som Marianne ganske vist har været på et vævekursus men alligevel er lidt usikker på visse ting. F.eks. har de bommet væven helt perfekt; men trenden sad bare SÅ skævt på væven. Marianne havde ikke selv noget bud på, hvor problemet lå - det havde jeg til gengæld. Kammen sad simpelthen bare skævt i slagbordet, og da det gik op for Marianne, at problemet var så lille, som det var, afstedkom det en del grinen og måske også en smule undren. Men alt i alt ser det første væveprojekt - viskestykker - rigtigt fint ud, og jeg har da MEGA lyst til at smide, hvad jeg har i hænderne og begynde at lave en trend!!!
Marianne står altid klar med kaffe og kage, når jeg ankommer, og igår fik jeg minsandten også denne smukke buket med hjem. Jeg blev bare SÅ glad for den, og nu står den og lyser op i min stue og minder mig om, hvor mange søde mennesker jeg kender rundt omkring;-) Tusind tak, Marianne, det var virkelig sødt af dig.
No comments:
Post a Comment