Monday, September 14, 2009

Fiberbytterunde-garn

Jeg har omsider fået spundet og tvundet mine fiberbytterunde-fibre fra Spindeforeningens bytterunde tidligere på året. Jeg har valgt at tvinde fibrene sammen med 3 forskellige andre fibre for at få noget mere garn at gøre godt med. Til venstre ses feddet, hvor byttetråden er tvundet sammen med en mørkegrå alpaca, i midten er den tvundet sammen med nogen limegrønne angorafibre, og til højre ligger feddet, hvor byttetråden er tvundet sammen med en cashmere-tråd. Alt i alt en dejlig portion superlækkert garn, som jeg vil bruge til et sjal/tørklæde - mønsteret er IKKE valgt endnu. Og jeg har heller ikke tid til at strikke af garnet lige nu; men det bliver lagt frem, så jeg kan gå og kigge på det og få den helt rigtige ide til det perfekte projekt!

Og et nærbillede af de 3 fed.


3 comments:

Dorthe said...

Hej Karin :-)
Det er ved at være lang tid siden at jeg har været forbi her hos dig, men som altid har du gang i en masse spændende projekter.
Håber at I har det godt.
Knus fra
Dorthe :-)

Birthe P said...

Lækkert garn! Jeg har også spundet mit fiberbytte-rov, der er mohair. Skønne fibre, en drøm at spinde.. Det sidder lige nu (1-trådet) på spolerne og venter på at jeg skal tage beslutning om det idere skæbne..

Fru Sørensen said...

Åh hvor ser det bare godt ud.....og så er det jo i GRØNNE nuancer. Det bliver et hammerflot sjal engang.
Knus