Thursday, October 29, 2009

Årets julemærke

Jeg var på posthuset idag. Og der er ekspedienterne jo heldigvis så smarte at lægge årets julemærker frem på disken, så vi kan se, hvad vi skal huske at købe. De er fantastisk smukke i år, og jeg forsynede mig med rigelige mængder, så jeg både kan sætte på alle de julekort, jeg selv vil skrive samt sende et lille hæfte til nogen af dem, jeg holder så meget af. Har DU også husket julemærkerne? Jeg ved godt, der er god tid endnu; men nu er jeg altså bare startet. Og jeg fik da også købt et smukt hvidt lys i ren stearin i Rema 1000, så nu har jeg styr på årets kalenderlys. Ældste bonusdatter har nemlig været så sød at forsyne mig med ikke mindre end 5 talrækker, som kan klæbes på lys. Det er altså smart, for jeg ORKER ikke de der kalenderlys, der ganske vist er vældigt smukke men som brænder af pommern til, fordi vægen ikke passer ordentligt i størrelse til lyset, eller måske fordi lyset er lavet af nogen gylle-materialer som billigt voks o.lign. Næhhhhhhh, må jeg bede om 100% stearin, tak;-)

7 comments:

Anonymous said...

skal da hurtigt afsted og have købt julemærker :-)

Unknown said...

Åh ja Anne - mærkerne er bare SÅ smukke i år;-)

Annie said...

Man kan godt - hvis man leder lidt - finde gode kalenderlys af ren stearin. Jeg vil nemlig også have et kalenderlys og det skal være ORDENTLIGT og ikke ende med at drukne vægen i en besynderlig indsunken skulptur d. 19. december.

Unknown said...

Annie - du har naturligvis fuldkommen ret!! Jeg har også haft MANGE gode kalenderlys - jeg var bare uheldig sidste år, og jeg var umådeligt træt af det. Ikke at vi følger månedens gang slavisk på kalenderlyset; men jeg synes nu engang, sådan et lys hører december til, og det skal bare brænde pænt og ordentligt! Jeg krydser fingre for både dit og mit kalenderlys;-)

Skribenten said...

Her er jeg helt enig. Ren stearin er sagen og jeg kunne godt ønske mig at det kunne fås i flere farver. Jeg holder af hvide lys, men syntes at det er smukt og stemningsfyldt, med lys i de brune og går nuancer her i efteråret. Det findes bare ikke i ren stearin så vidt jeg ved..

Rigtig god weekend :-))
Henriette
www.defemibyen.blogspot.com

Unknown said...

Henriette - ren stearin slår simpelthen bare ALT!!! Jeg har faktisk fornyligt købt 2 grå kantede ren stearin-lys i Netto til ikke ret mange penge, Netto fører tit MANGE gode sager, synes jeg. Og jeg ynder MEGET at sætte et par solide lys på et fad, lægge nogen smukke glaskugler, et par clementiner og måske nogen sten eller lignende og lade det være en dekoration. Der er mange fordele ved det - man slipper for at rode med ler, gran og alt muligt andet, der sviner, og når lysene er brændt ned, kan man bare sætte et par nye på fadet og starte forfra;-) Jeg håber også, du får en superskøn weekend - jeg skal arbejde både lørdag og søndag; men det bliver alligevel en god weekend, for så har Søren tid til at gå og hygge lidt om huset og mig. F.eks. står der lige nu oksehalesuppe og putrer på komfuret - PRAGTFULD duft!!!

Annie said...

Tip: Hvide stearinlys kan males med vandfarver, hvis man dypper penslen i en blanding af vand og opvaskemiddel (sådan mest til opvaskemiddel-siden, ing)